’Tel Aviv on Fire’: Streamingaktuel film tackler tunge emner med sæbeopera, hummus og virkelig godt selskab
Man bliver næsten deprimeret på forkant, når man sætter sig ned til en film ved navn ’Tel Aviv on Fire’. Med den langvarige konflikt i Israel og Palæstina in mente forventer man et par timer med selvmordsbombere, grædende mødre og voldsspiral.
Men ’Tel Aviv on Fire’ er en let film om tunge emner. På overfladen handler komedien om den kreative proces, manuskriptskrivning, sæbeopera og hummus. Med elegant lethed og rolig fortællestil tackler den også historiske milepæle som Seksdageskrigen i 1967 og Oslo-aftalen mellem Israel og Den Palæstinensiske Befrielsesfront i 1993: en uendelig konflikt mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre, som bliver nødt til at stoppe en dag.
Det er i hvert fald instruktør og manuskriptforfatter Sameh Zoabis udgangsbøn i denne film fra 2018, der når frem til os med et par års forsinkelse.
Salam bor i Jerusalem og arbejder på den populære palæstinensiske sæbeopera ’Tel Aviv on Fire,’ som produceres i Ramallah på Vestbredden. Han er en slacker på cirka 30 og mest med om bord, fordi hans onkel er en af de centrale producenter på serien. Selvom tonen i showet nu og da er ren propaganda, kigger israelere også med, da vi jo alle er til fals for lidt patos, storm og drama. Den internationalt feterede Tala spiller hovedrollen som den smukke spion Manal, der op til Seksdageskrigen skal infiltrere israelerne. Her opstår et stormfuldt forhold med en israelsk officer. Men skal konklusionen på showets første sæson være bryllup eller bomber?
For at nå hen til tv-studierne er Salam nødt til at passere en israelsk kontrol. Her møder han den umiddelbart bryske kommandant Assi, hvis kone labber sæbeoperaen i sig derhjemme. De indleder snart et skrive-samarbejde. Assis kone synes, hendes mand har mistet lidt af sin romantiske gnist, og han vil gerne imponere fruen og praler derfor med sine nye kontakter i sæbeopera-verdenen.
Han lover hende derfor et udfald af kærlighedsdramaet, der falder mere gunstigt ud også for israelernes fordel. Assi har talent for detaljer og dialog, mens Salam, der selv har et »hummustraume«, skal holde den kreative proces smurt med masser af den helt rigtige kikærtepure. Samtidig skal han via sin onkel overbevise de palæstinensiske pengemænd om en slutning, der sætter fokus på bryllup frem for bomber.
Kais Nashif spiller hovedrollen formidabelt som en krøllet, søvnig type med tårnhøj karisma. Yaniv Briton forløser sin officer fra Ramallah-checkpointet i et lidt mere komisk gear end flere af filmens andre personer, men det er en af filmens forcer, at den tager os med hjem i privaten og præsenterer Assi også som ægtemand med et ønske om at få konen til at kigge på ham med beundring og begær igen.
Man hygger sig gennem ’Tel Aviv on Fire’. Når Salam hænger ud på cafe og prøver at få sit manuskript op at køre eller drøfter manuskriptet med sine kolleger i Palæstinas filmbranche, er fornemmelsen mest som at se en mellemøstlig sitcom.
Her er intet traumatiseret drama med politiske pegefingre. Der er ingen latterbrøl på noget tidspunkt, men ’Tel Aviv on Fire’ er virkelig godt selskab. Filmen vil bygge bro, men er også realistisk og har en konklusion, der ikke er tossegod eller jubeloptimistisk.
Det er ærgerligt, at filmen grundet coronakrisen ikke får sin fortjente løbetid i biografen. Men med sin afdæmpede stil og kærlige indslag af sæbeopera-pastiche klarer den sig faktisk også glimrende derhjemme i sofaen.
Kort sagt:
’Tel Aviv on Fire’ er en letflydende komedie om sæbeopera, hummus og den kreative proces, der elegant tackler de tungere emner omkring Israel og Palæstina.