‘Under overfladen’: Det er uforklarligt, at Thure Lindhardt og Lene Maria Christensens børn er tyskere i DR-aktuel serie
At vise de samme begivenheder fra forskellige perspektiver er efterhånden blevet en velkendt fortælleteknik, siden den for vandt indpas med Akira Kurosawas ’Rashomon’ i 1950. I Danmark er et højdepunkt Per Flys let oversete serie ’Forestillinger’ fra 2007. Og nu kan den dansk/tyske ’Under overfladen’, aktuel på DR, føjes til listen.
Danske Jakob og Charlie (Thure Lindhardt og Lene Maria Christensen) har sammen med tyske Sabine og Bernd (Katharina Schüttler og Jan Josef Liefers) skabt deres eget paradis på en lille ø i den danske ende af Flensborg Fjord. De har jævnaldrende teenagere, og sammen dyrker de en idyllisk tilværelse med plads til kunst, dans, sport, arbejde og ikke mindst samvær.
Den perfekte overflade begynder dog at krakelere, da den tyske families søn, Kjell, forsvinder på en sejltur, hvor Jakob og Charlie skulle holde opsyn. Tragedien splitter venskabet ad, alt imens der rives op i fortidens traumer – især da Jakobs bror Jonas (Jakob Cedergren), der ellers var faldet i unåde, vender tilbage.
Hvert afsnit viser begivenhederne før, under og efter sejlturen fra en ny karakters synsvinkel, for hver især har de kun en del af forklaringen på, hvad der skete på båden.
Det hele udspiller sig derfor som en slags puslespil, hvor svarene drypvis fodres til publikum gennem de nye perspektiver. Og der er rigeligt med gåder at tage fat i: Hvorfor havde Kjell ikke redningsvest på? Faldt han i ved en ulykke, eller sprang han bevidst? Hvorfor gik der ti minutter, fra han faldt i, til nødsignalet lød? Var han på stoffer, og havde han fået dem af Jonas? Og hvad var grunden til, at Jonas blev udstødt af familien for år tilbage?
At skifte perspektiv, og dermed vise de samme begivenheder flere gange, er lidt af et gamble, for der skal være tilstrækkelig med nye oplysninger til, at det føles meningsfyldt at se de samme scener igen og igen. I nogle tilfælde fungerer det forbilledligt, især med scenerne i båden, lige inden Kjell forsvinder, som konstant står i et nyt lys. Men lige så ofte føles det som unødvendige gentagelser, hvor blandt andet et slagsmål mellem Jakob og Bernd hurtigt bliver trættende at overvære.
Seriens første par afsnit lider voldsomt under den fragmentariske fortællestil. Første afsnit åbner med, at Kjell forsvinder fra båden, for så at springe seks dage tilbage i tiden og i løbet af en halv time arbejde sig frem til ulykken igen. Men denne første halve time tilbageholder simpelthen for meget information, så da ulykken vises for anden gang, er det stadig svært at finde rundt i, hvad karakterernes forhold til hinanden er.
Forvirringen bliver kun værre af, at scenerne ikke er mere end et par minutter lange og præget af højt klippetempo og håndholdt kamera. Efter tredje afsnit begynder plottet så småt at falde på plads, og derfra begynder fortællingen faktisk at engagere, men det er noget af en prøvelse at holde ud så længe.
’Under overfladen’ har samlet et solidt hold skuespillere. Thure Lindhardt og Lene Maria Christensen får virkelig meget ud af til tider klichéprægede replikker, mens ellers fantastiske Jakob Cedergren desværre bruger en stor del af sin spilletid på at stå og skule i skyggerne. Alle holdes de også tilbage af seriens dansk-tyske islæt, hvor der konstant, og tilsyneladende uprovokeret, skiftes mellem de to sprog. Det lader til at være et forsøg på at tiltale både et dansk og tysk publikum, men fremstår uhyre distraherende.
Det mest grelle eksempel er, at de ellers pæredanske Jakob og Charlies børn spilles af tyske skuespillere, til trods for at de bor på den danske side af fjorden, og børnene går i et dansk gymnasie. Når familien er samlet, foregår det altså via gebrokkent dansk og perfekt tysk fra børnene, mens det modsatte gør sig gældende for forældrene.
Flere dramatiske øjeblikke punkteres af den tilsyneladende tilfældige skiften mellem sprog, og i forvejen tunge replikker som »Hvis du angriber min far, så angriber du min familie« bliver ikke bedre af en anstrengt udtale.
Kort sagt:
’Under overfladen’ er en engagerende thriller – hvis man altså når igennem de første haltende afsnit og ikke lader sig distrahere af de unødvendige skift mellem dansk og tysk.