’Benzin i blodet’ sæson 1 og 2: DR-aktuel norsk udkantsserie er et hjerteskærende bekendtskab
Nordiske serier post-’Skam’ har ofte kredset om gymnasieelever – ofte kvindelige – fra den øvre middelklasse.
Men den tendens bliver der for alvor gjort op med i norske NRK’s nye ungdomsseriefænomen ’Benzin i blodet’, eller som den hedder på norsk: ’Rådebank’. En titel, som refererer til den banken, der kan opstå i bilens motor, hvis man kører for længe med et dårligt olietryk.
Her er fokus på alle dem, der ikke som en selvfølge skal direkte videre i gymnasiet efter folkeskolen. Dem, som i stedet bliver draget mod erhvervsskolernes værksteder og garager, og som køber deres første bil, før de bliver 18. Dem, der har et stabilt og velbetalt arbejde allerede i start-20’erne, mens så mange af os andre først lige var startet på universitetet med årevis af SU-økonomi i sigte.
Serieskaber Linn-Jeanethe Kyed inviterer os ind i et univers sjældent besøgt i fiktionens verden: Et sted, hvor karakterens blod flyder med benzin og energidrik, og hvor gaderæs og tung dakkedak-bas fra højtalerne hører til de største passioner. I centrum af dette mikrokosmos finder vi den karismatiske gearhead Glenn-Tore (også kaldet GT) og hans venner. De bor i den lille norske udkantsflække Bø omgivet af gule kornmarker og høje fjelde. Her kender alle alle. Men den CO2-udledende livsstil er under pres. En af borgmesterens mærkesager er nemlig at gøre Bø til en cykelby og sætte en stopper for den larmende bilkultur blandt byens unge.
Det er dog ikke kun de ydre konflikter, der tynger de unge. Langt fra.
’Benzin i blodet’ består i skrivende stund af to sæsoner med en tredje på vej. Og inspireret af ’Skam’ lader det til, at hver sæson har til formål at folde en af seriens karakterer ud. Fokus i første sæson er således på Glenn-Tore og hans kamp for at komme sig over bruddet med ekskæresten Ine.
I modsætning til ham kommer hun fra en velstående præstefamilie og er ved at læse til sygeplejeske. Vennerne forsikrer ham om, at bruddet er en god ting, fordi de var alt for forskellige. På overfladen giver han vennerne ret, men da Ine vender tilbage til Bø for at skrive på en eksamensopgave, bliver det for alvor svært for ham at komme videre.
I et machomiljø som det, han færdes i, er der nemlig sjældent plads til at tale om de dybe følelser og da slet ikke kærestesorger. Advarselslamperne lyser konstant på vores hovedpersonens indre instrumentbræt. Det er bare ikke lige så let at fikse ens følelser, som det er at skifte olie på den højtelskede Volvo 240, men heller ikke mennesker har godt af at køre for langt uden et eftersyn.
Det får Glenn-Tore at føle på den hårde måde, da sorgerne udvikler sig til en nærmest sygelig besættelse af ekskæresten. Det går i sidste ende ud over både jobbet som mekaniker og forholdet til kammeraterne på trods af deres voksende bekymring og hans godhjertede chef, der tilbyder både orlov og professionel hjælp.
Det unge talent Odin Waage, der spiller Glenn-Tore, indtager rollen som mekanikeren med den undertrykte sorg på hjerteskærende og fandenivoldsk facon. Både i de stille scener mellem Ine (Mathilde Thomine Storm) og ham, hvor han med tårerne hvilende i krogene af sine rødsprængte hundeøjne besidder en sjælden ømhed, og de mere aggressive og fysiske vredesudbrud henimod sæsonens afslutning.
I det hele taget er det et forrygende cast hele vejen rundt, helt ned til de allermindste biroller. Glenn-Tore og kammeraterne er alle skarpt defineret i deres indbyrdes relationer, uden at det på noget tidspunkt føles kunstigt. Deres naturalistiske og varme samspil gør, at man tror på, at de har kendt hinanden hele livet. Især autolakereren Hege (Maja Christiansen), der har været hemmeligt forelsket i GT siden folkeskolen, og Sivert (Sjur Vatne Brean), gruppens mest eftertænksomme medlem, er virkelig fængslende.
Det var derfor med stor glæde, jeg erfarede, at anden sæson rettede blikket mod sidstnævnte.
Siverts mor, som var en succesfuld civilingeniør, er død af kræft, og han bor nu alene sammen med sin far. For at ære hendes minde er det ambitionen, at han selv vil læse til civilingeniør, men en dårlig matematikkarakter forhindrer ham i at starte på studiet. Frustreret over nederlaget tager han et kviklån på 150.000 for at købe en ny bil, som han kører galt i blot minutter efter at have fået den. Panikslagen og konfus forlader han ulykkesstedet, og den ellers så fornuftige Sivert vikles hurtigt ind i et ondt spindelvæv af løgne og forsikringssvindel.
Ligesom Glenn-Tore er han af den opfattelse, at problemerne bedst løses på egen hånd.
Anden sæson er på en række parametre mere ambitiøs end den forrige. Nu kender vi karaktererne og miljøet omkring dem, hvilket betyder, at der er god plads til at give os en mere kompleks historie. Det kommer også til udtryk i lidt længere episoder og en mere eksperimenterende fortællestruktur med en lang række overraskelser i ærmet. Både af den glædelige og sørgelige slags.
Halvvejs gennem sæsonen tager det hele nemlig en uventet drejning, som stikker dybt og sidder i kroppen i samtlige efterfølgende afsnit og også lang tid efter. Det er med til at sætte hele serien i et helt særligt og alvorstungt perspektiv, som for alvor får ’Benzin i blodet’ til at hæve sig over de fleste serier i det hele taget.
Linn-Jeanethe Kyed har skabt en på en gang naturalistisk og poetisk serie, der troværdigt skildrer unge bilfreaks i det sydlige Udkantsnorge. Og hun undgår fortjenstfuldt klichéerne om, at disse unge ikke har andet end biler i hovedet.
Mange af plotelementerne er efter sigende inspireret af virkelige historier fra gaderæskulturen, men det skal ikke skræmme bil-analfabeter væk. Ligesom ’Rocky’ ikke ’bare’ er en boksefilm, er ’Benzin i blodet’ ikke bare en bilserie. Det er et skrøbeligt og universelt portræt af en gruppe unge menneskers usikkerhed, venskab og kærlighed, Men vigtigst af alt er det en historie om vigtigheden i at turde bede om hjælp, når man har det allermest svært.
En serie som alle – uanset baggrund – burde kaste sig over.
Kort sagt:
Det norske fænomen ’Benzin i blodet’ er et forfriskende pust, der med en ambitiøs og alvorstung anden sæson tager hjerteskærende kegler og overhaler andre ungdomsserier indenom.
Anmeldt på baggrund af hele sæson 1 og 2.