Afgangsfilm fra 18Frames slår gnister, provokerer og inviterer til party i provinsen

Den nye årgang fra den alternative filmskole 18Frames klækkes ud i disse dage. Og deres afgangsfilm imponerer vores anmelder.
Afgangsfilm fra 18Frames slår gnister, provokerer og inviterer til party i provinsen
Andrea Heick Gadeberg i 'Deroute'. (Foto: PR)

‘Deroute’

Instruktør: Nadia Claudi. Medvirkende: Özlem Saglanmak, Andrea Heick Gadeberg, Signe Skov

5 stjerner

Monsteret vendes på vrangen i ’Deroute’.

Nadia Claudis kortfilm lander i naturlig forlængelse af MeToo-bevægelsen, men den udpeger en ny og overraskende overgrebsmand: en lesbisk folkeskolelærer.

Imens tvinger den seeren til at granske sine egne fordomme og moralske kompas.

Lisa er under anklage for at have begået et seksuelt overgreb på en 16-årig elev, men under afhøringerne virker hun så chokeret, at man forestiller sig, at hun er uskyldig.

Hun prøver desperat at få sit navn renset, men det fynske lokalsamfund har dømt hende og udsætter hende for chikane. »Klamme lebbe,« står der ridset ind i hendes bil efter en yogatime.

Det er svært ikke at have ondt af hende, men i takt med at flere detaljer når overfladen, mudres billedet gevaldigt, og man tvinges til at genoverveje sin opfattelse af Lisa.

Özlem Saglanmak er suveræn som den anklagede folkeskolelærer. Hun kommer vidt omkring i følelsesregistret, fra sorg og rådvildhed til vrede og desperation, i takt med at hendes nærmeste, heriblandt hustruen, stykker den fulde sandhed sammen.

Særligt en konfrontation mellem Lisa og pigen, hun angiveligt har begået overgrebet på, er voldsom, særligt fordi scenen torpederer den alliance mellem Lisa og seeren, som kortfilmen selv har skabt. Og tvinger os til at gøre op med os selv, om hun fortjener den medfølelse, vi har givet hende.

Det efterfølgende lavmælte punktum fuldender en kortfilm, der lykkes med at provokere og udfordre sit publikum uden at forfalde til lette svar.

‘Der er et yndigt land’. (Foto: PR)

’Det er så yndigt’

Instruktør: Svend Colding. Medvirkende: Fanny Louise Bernth, Niklas Herskind, Henrik Birch

4 stjerner

Hvis man kun havde hørt om festen som koncept fra danske film, er det ikke sikkert, at man nogensinde ville have lyst til at deltage i en.

Det ændrer ’Det er så yndigt’ ikke på.

Her møder den gravide Silvia sine svigerforældre for første gang til deres opstyltede sølvbryllup. Faren lægger ud med at snerre af hende, fordi han forveksler hende med en tjener, og da hun senere fortæller ham, at hun er gravid med hans barnebarn, opfordrer han hende til at få det fjernet.

Familiens dæmoner danser rundt i kulissen af det sociale teater, som festen udgør. Imens skjuler Silvias kæreste sig på bunden af drinks og reagerer ikke på sin fars strøm af ydmygelser med andet end indestængt vrede.

Det slår gnister, når den spontane Silvia kaster sig ind i den patriarkalske svigerfamilie som en håndgranat, og sammenstødet resulterer i flere stærke scener i krydsfeltet mellem det morsomme og det smertefulde.

Det er dog ærgerligt, at kortfilmen takker af med et lidt forhastet håndgemæng, der reducerer filmens tematik til et spørgsmål om gammeldags maskulinitet og gør hovedpersonen lidt mere simpel, end hun havde fortjent.

‘Halbal’. (Foto: PR)

’Halbal’

Instruktør: Sif Lina Lambæk, Medvirkende: Clara Frederikke Rose Lundberg, Charlotte Fich, Alma Scheftelowitz

4 stjerner

’Halbal’ er bedst, når den inviterer til party i provinsen. Når knallertkørende, sølvkædebærende drengerøve tyller Smirnoff Ice, og lipgloss-glimtende læber breder sig i fnis i dansegulvets diskolys.

Den er mindre god, når den er højstemt. Som i det lidt studentikose anslag, hvor abstrakte billeder af blodets kredsløb får følgeskab af en voice-over, der alvorligt slår temaet an: »Når alkoholen først rammer blodets baner, er vi fanget«.

Stemmen tilhører 16-årige Sally, der forståeligt nok har et kompliceret forhold til spiritus. Hendes mor er alkoholiker og tømmer vinflasker, selv når datteren holder familiefødselsdag og bønfalder hende om at lade være.

Derfor tøver Sally, når hendes festkåde venner vifter med flaskerne foran næsen på hende. Problemet er bare, at de våde varer er entrébilletter til fællesskabet. Og det viser sig endog meget svært at score den kronragede knallertfyr, hun dagdrømmer om, hvis ikke hun accepterer halballets spilleregler og bæller sig ned under gulvbrædderne.

Hun insisterer længe på at holde promillen på nul, men giver efter for presset og bunder snart shots og Smirnoff Ice med tungekys og sveddryppende dans til følge.

Optakten til den første tår er vidunderlig, særligt scenen, hvor Sally og bedsteveninden cykler forbi markerne på vej til fest, mens drengene, de flirtende har sms’et med, cruiser forbi dem på deres knallerter med vodkaflasker mellem benene.

Den jordbundne miljøbeskrivelse er så overbevisende, at man ærgrer sig over, at kortfilmen føler trang til at hæve sig over den.

Det sker med et radikalt greb: Da Sally bliver fuld, ser hun sin egen mor i spejlet, og resten af festen ser vi moren danse og drikke og snave med 16-årige lømler.

Det er ikke uden effekt, og Charlotte Fich spiller stangstiv, fortumlet teenager, så man tror på det, men grebet svækker også portrættet af miljø og teenageliv til fordel for en tematisk pointe, man havde forstået alligevel.

Til gengæld slutter ’Halbal’ smukt i markerne med et ømt øjeblik mellem to tømmermandsramte veninder.

Filmene kan ses på Ekko Shortlist fra 28. maj og 14 dage frem.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af