’The Dissident’: Oscar-vinder skruer helt op for thrillerstemningen i film om mordet på Khashoggi
2. oktober 2018 gik The Washington Post-skribenten Jamal Khashoggi ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul, og ingen så ham nogensinde komme ud igen. Han var blevet slået ihjel og parteret på konsulatet, fandt det tyrkiske politi sidenhen frem til.
Det er denne internationalt dækkede drabssag, som instruktør Bryan Fogel med ’The Dissident’ stiller skarpt på.
Jamal Khashoggi arbejdede i årtier for det saudiarabiske regime, men forlod landet i 2017, da kongen Salman bin Abdulaziz og (i særdeleshed) kronprins Mohammed bin Salman truede med at lukke munden på ham efter hans kritik af manglen på ytringsfrihed. CIA har senere forbundet kronprinsen med drabet på den toneangivende afviger.
’The Dissident’ belyser mordsagen med mange detaljer. Ikke bare én, men to gange gennemgår filmen, hvordan forbrydelsen må have udspillet sig, efter Khashoggi trådte ind på konsulatets grund.
Til dette formål har Bryan Fogel en række væsentlige hjælpemidler til rådighed, blandt andet transskriptionen af en lydoptagelse fra gerningsøjeblikket og interviews med efterforskere fra både det tyrkiske politi og den amerikanske stat. For de seere, der ikke har fulgt religiøst med i nyhedsstrømmen om den skandaløse mordsag, fungerer ’The Dissident’ som en god og overskuelig gennemgang af forløbet.
Samtidig giver filmen, assisteret af Khashoggis kollegaer og venner, et interessant indblik i det komplicerede mediebillede, som hovedpersonen måtte navigere i. Inden sin sene eksil-status forsøgte han således at påvirke den offentlige debat om ytringsfrihed indefra, imens han altså (som tilfældet er for alle saudiarabiske journalister) arbejdede for styret. Hele tiden bevægede han sig på grænsen for det tilladte. Han søsatte blandt andet en ambitiøs og tilstræbt objektiv nyhedskanal, som regimet dog, meget sigende, lukkede efter bare én dags broadcasting.
’The Dissident’ fungerer også som et personligt portræt og hyldest af den myrdede journalist. Vi får både historien om en passioneret aktivist og om en kærlig mand – specielt i sammenhæng med sin forlovede, Hatice Cengiz, der også medvirker i flere sekvenser med tårer i øjnene.
Den velmente markering af Jamal Khashoggis minde løber dog lidt ud i sandet, når Bryan Fogel i samme ombæring plastrer filmen til med til tider usmagelige virkemidler.
Instruktøren vandt i 2018 en Oscar for Netflix-dokumentarfilmen ’Icarus’, som var en spændende afsløring af en statsfinansieret dopingskandale i den russiske sportsunion. I sin nye film har Vogel tilsyneladende forsøgt at gentage succesen ved at skrue thrillerstemningen helt i vejret med påtrængende spændingsmusik, overdrevne lydeffekter og tyk true crime-æstetik. Spændingsfilmen trumfer mindesmærket.
I særligt én scene kammer effekterne fuldstændigt over og bliver grinagtige. Det sker omkring halvvejs inde i filmen, hvor en saudiarabisk aktivist i canadisk eksil forklarer, hvordan hans Twitter-hær kaldet »Bierne« tager kampen op mod regimets hær af internetkrigere, som går under navnet »Fluerne«. Det illustrerer filmen simpelthen med en computeranimeret slåskamp mellem bier og fluer, som kunne være taget ud af en billig sci-fi-film.
Det er ret ærgerligt, at Fogel har følt så stort et behov for at (over)stimulere sit publikum, når nu virkelighedens historie er spændende og uhyggelig nok i sig selv.
Kort sagt:
Instruktøren bag Oscar-vinderen ’Icarus’ giver en god og detaljeret gennemgang af sagen om mordet på Jamal Khashoggi, men han skruer desværre også usmageligt meget op for overdrevne spændingseffekter.