Var man teenager i 90’erne var der ingen vej uden om årtiets mest kontroversielle ungdomsfilm ‘Kids’ fra 1995.
Instruktør Larry Clark og manuskriptforfatter Harmony Korine (‘Spring Breakers’) samlede et hold af purunge, uprøvede skuespillere i en fortælling om ubeskyttet sex, stoffer og skatermiljøer i New York – og allerede under optagelserne gik der rygter om, at kaosset kulissen mere eller mindre reflekterede filmens indhold 1:1.
Blandt hovedrollerne er det udelukkende Chloë Sevigny og Rosario Dawson, hvis stjernestatus transcenderede 90’erne, mens to andre fra filmens centrale cast, Justine Pierce og Harold Hunter, på tragisk vis afgik ved døden i henholdsvis 2000 (selvmord) og 2006 (overdosis).
I den nye dokumentarfilm ‘The Kids’ – der netop er blevet vist på Tribeca-filmfestivalen – tager en anden af ‘Kids’-skuespillerne bladet fra munden for at fortælle om en produktion, der satte sig dybe spor i de involverede mindreårige:
»For 25 år siden følte jeg mig udnyttet, ja«, siger Hamilton Harris, som spillede Hamilton.
»Set fra et etisk standpunkt, så ville jeg ikke gøre tingene på den måde i dag. Jeg ville gøre det anderledes. Det er ikke op til mig at sige, om Larry (Clark, red.) gjorde det rigtigt eller forkert. Jeg tror, at vi hver især kan beslutte det for os selv«.
»Mine følelser omkring filmen begyndte at skifte, da jeg så den i biografen og oplevede de internationale reaktioner på den. Det var voldsomt overvældende, og det gjorde mig bevidst om, at jeg var nødt til at arbejde med mig selv«.
»Vi var en tæt knyttet gruppe, som stod på skateboard og hang ud. Vi var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og vi blev en del af den her kultklassiker, og var nødt til at håndtere alt det, der kommer med. Man kan tage en person ud af ghettoen, men man kan ikke tage ghettoen ud af en person, og for mig refererer ‘ghetto’ til det psykiske og følelsesmæssige traume, vi gennemgik«, siger Harris.
Harris fortæller endvidere til Variety, at det var selvsamme »traumer« fra oplevelsen med ‘Kids’ og Pierce og Hunters død, der kickstartede arbejdet på dokumentaren, instrueret af Eddie Martin.
Hverken Larry Clark eller Harmony Korine besvarede Martins henvendelser om at medvirke i dokumentaren.