Mens Disney er endt i en tordnende konflikt med biograferne om blandt andet deres Marvel-film, har de samtidig skruet op for blusset på den serielle front.
På Disney+ har man således kunnet følge Marvel-universet tage adskillige nye og uventede drejninger. Først med den gådefulde sitcom-homage ’WandaVision’, dernæst med buddy cop/thriller-hybriden ’The Falcon and the Winter Soldier’ og for nylig med trumfkortet ’Loki’.
Med Disney/Marvels enorme katalog af film og serier, der enten er udkommet eller snart udkommer (’Hawkeye’, ’Eternals’, ’Spider-Man: No Way Home’ m.m.fl), er det muligt, at animationsserien ’What If…?’ kan have gået din næse forbi.
Det kan selvfølgelig også være, at du bare har skippet den, selvom du trofast har set Marvels film og serier. Og det er faktisk en skam.
I ’What If…?’ tager den altseende alien, The Watcher, os med ind i adskillige alternative virkeligheder, der afviger betydeligt fra den virkelighed, som MCU indtil nu har foregået i.
Skurke er pludselig på de godes side, og karakterer, vi indtil nu har associeret med helte, er måske onde i nogle af de uendelige tidslinjer. De forskellige universers begivenheder stikker i komplet uforudsigelige retninger, og ikke én skæbne er den samme.
Med forbehold for enkelte spoilers får du her fem grunde til, at What If…?’ bør ses af enhver Marvel-fan:
1. Den er en officiel del af MCU
A.C. Bradley, der er hovedforfatter på alle seriens afsnit, har tidligere bekræftet over for IGN, at ’What If…?’ ikke blot er en selvstændig animationsserie. Den har direkte forbindelse til de begivenheder, der foregår i seriens live-action-søsterunivers.
»Begivenhederne i ’What If…?’ er en del af kanon. De er en del af MCU’s multiunivers. Multiuniverset er her. Det er virkeligt, og det er fuldstændig fantastisk«, sagde Bradley i begyndelsen af august.
Tager man de kyniske briller på, kan man sagtens anklage Disney for at smede for voldsomt, mens Marvel-jernet er glohedt, men set i et lidt mere optimistisk lys giver det god mening at lancere en serie, der udforsker alternative virkeligheder, netop som ’Loki’ skabte et multiunivers.
Er man diehard-fan af MCU, bør man bestemt se ’What If…?’, da serien meget vel kan få betydning for de kommende installationer i franchisen – måske allerede med ’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’?
2. Præmissen fungerer
Hvis man frygtede, at en del af præmissen for serien (’hvad nu hvis vi bytter den her karakter ud med en anden karakter’), var et tegn på træthed i MCU eller blot en undskyldning for, at Disney kunne malke videre på succesen, kan man godt tro om igen.
Det virker overraskende godt. I første afsnit er det Peggy Carter, der ender med at få det superserum, der var tiltænkt hendes udkårne Steve Rogers, som i stedet forbliver i sin klejne statur og må agere sidekick til Captain America Carter.
Selvom hun er en mindst lige så kompetent soldat, som Steve Rogers var i ’Captain America: The First Avenger’, må Carter stadig kæmpe mod misogyni fra tidens ånd og en uduelig mandlig overordnet.
I seriens tredje afsnit bliver T’Challa (Black Panther) ved en fejl kidnappet af Yondu Udonta i stedet for Peter Quill og bliver med tiden til Star-Lord. Samtidig leger afsnittet også med heist-genren i et plot, hvor Star-Lord T’Challa og hans team skal stjæle en magtfuld sten fra The Collector.
Foruden det åbenlyse karakterbytte, er der flere markante forskelle på afsnittet og ’Guardians of the Galaxy’. Thanos er allieret med T’Challa og har opgivet sin plan om at udslette halvdelen af universet, og Ravager-gruppen er mere Robin Hood-inspireret end en gruppe pirater.
Det vil uden tvivl være guf for fans af universet at se disse karakterer vise nye sider af sig selv og boltre sig i uvante omgivelser – tilmed anført af mange af de originale stemmer.
3. Et mørkere univers
Med sit tredje afsnit ‘What If… the World Lost Its Mightiest Heroes?’ tager serien en mørk drejning over i whodunnit-genren, da Nick Furys store uge, hvori han rekrutterer kandidater til sit Avengers-program, bliver saboteret.
En efter en dør kandidaterne (Hulk, Iron Man, Thor, Hawkeye og Black Widow), og samtidig ankommer Loki til jorden for at hævne sin brors død. Altså et noget andet scenarie, end det som udspillede sig i ’The Avengers’, hvor heltene triumferede til sidst.
Vi har før set Avengers-holdet tabe stort i ’Avengers: Infinity War’, men her går folkene bag ’What If…?’ et spadestik dybere og ser på, hvordan det ville se ud, hvis Marvels første superheltehold aldrig blev samlet.
Det er dog med fjerde afsnit, at ’What If…?’ for alvor viser tænder. Her får Stephen Strange en noget anden oprindelseshistorie end i ’Doctor Strange’, og på tragisk vis mister han sin udkårne i Christine Palmer i et biluheld – deraf titlen ’What If… Doctor Strange Lost His Heart Instead of His Hands?’ (snøft!).
Det forhindrer dog ikke Strange i at blive ’Master of the Mystic Arts’, og til trods for flere advarsler fra kollegaerne The Ancient One og Wong begynder han at manipulere med tiden for at genoplive Palmer.
Til hans store forfærdelse er der nogen ting, man ikke kan ændre, lige meget hvor hårdt man prøver, og uden at afsløre mere end højst nødvendigt slutter afsnittet med noget af det hidtil mest deprimerende og dystre i MCU’s historie.
4. (Næsten) alle de originale stemmer – og et sidste farvel
Selvom sværvægterne Robert Downey Jr., Chris Evans og Scarlett Johansson ikke medvirker i serien, så er der stadig masser af stjernestøv fra Hollywood, som låner deres stemmer til de karakterer, som de spillede i MCU-filmene.
Josh Brolin, Hayley Atwell, Sebastian Stan, Michael Rooker, Benedict Cumberbatch, Rachel McAdams, Samuel L. Jackson, Tom Hiddleston, Mark Ruffalo, Michael Douglas, Benicio del Toro, Kurt Russel og mange flere.
Listen er åndssvagt lang, og så er der selvfølgelig også et tårevædet farvel til Chadwick Boseman, der for sidste gang ligger stemme til T’Challa, efter han mistede livet som følge af tyktarmskræft i en alder af 43 år.
5. En helt perfekt castet Jeffery Wright
Jeffery Wright er som det mystiske og magtfulde rumvæsen The Watcher et fortrinligt valg som den alvidende fortæller, der ikke må gribe ind i de uendelige begivenheder, han er vidne til.
Med en sprød og livagtig stemme gør Wright den stort set usynlige karakter levende og skræmmende på samme tid.
Det ene øjeblik virker han apatisk og indifferent over for de skæbnesvangre valg, der bliver truffet, og i det næste øjeblik virker han reelt bekymret eller følelsesmæssigt påvirket.
Tanken om, at han måske har været et passivt vidne til Thanos massemord i ’Avengers: Infinity War’ og heltenes kamp for at forhindre ditto i ’Avengers: Endgame’, får også hårene i nakken til at rejse sig en smule.
Det bliver derfor også spændende at se, hvordan ’What If…?’ udvikler ham som karakter og fortæller (måske vi får ham at se i live-action-udgave på et tidspunkt?), og om han i sidste ende griber ind og dermed bryder den eneste regel han ikke må bryde.
’What If…? kan ses på Disney+.