’Fixer’: Breaking Bøv med Andreas Jessen? Det er faktisk underholdende!
Toke (Andreas Jessen) er typen, der til koncert med sin kæreste reagerer på sin fars besked om at sende password, så han kan se FC Barcelona, og som bliver opdaget og udstillet, men alligevel ender med at blive bedt om at tatovere selv samme password ind i huden på rapperen, hvis koncert Toke fik stoppet med sin mobil.
Toke er typen, som på sit arbejde som hotelreceptionist sættes til at ordne et tilstoppet toilet og bliver udslagsgivende brik i en partiformandskamp ved at gøre elevatoroptagelser af topkandidaten, der lugter til sine høm-høm-fingre, til et viralt hit.
Alt sammen, mens Toke render rundt og siger en masse dumme ting med et fjoget, opportunistisk smil på læben som en hund i dens værste teenageår.
Jeg kender ikke nogen som Toke-karakteren. Plottene i de to første afsnit af Discovery+-serien ’Fixer’ fra Johan Wang (’Kemohjerne’) og Allan Hyde (’Cold Hawaii’) er langt ude og tenderende til det fjollede. Mange replikker (»er det bare mig, eller er fugle ikke lidt hjernedøde«), og humoren havner ofte i samme båd.
I det første afsnit flyder det for eksempel med far-humor, når Toke bliver ved med at pointere, hvor åndssvagt det er, at den internationale rapstjerne Lil Pants (Raiden Rose fra duoen RoseGold) »rapper om bukker«. Skildringen af Lil Pants sorte crew er i det hele taget farligt klichéfyldt i betragtning af, at den er skrevet af to hvide mænd, der sikkert har set en del ’Atlanta’. Men jeg er også bare en hvid mand, der har set en del ’Atlanta’, så …
I andet afsnit foreslår Tokes kollega Hamzi (Arian Kashef), at hvis Toke gerne vil fælde den formandskandidat, han af uransagelige årsager er blevet hyret til at finde snask på, så eksisterer der en gammel historie om momsfritagelse.
»Det er pisse kedeligt. Jeg forstår det ikke, og det er der rigtigt mange mennesker, der ikke gør«, lyder Tokes klare respons. Herefter får Toke som en anden Barbara Bertelsen overbevist modkandidaten om at gå all in på numsesniffervideoen.
Det er i Tokes dumdristighed og leflen for det folkeligt fordummende, at ’Fixer’ har potentiale som en slags ’Breaking Bøv’ om Toke, der får drevet Hamzi ud i mere og mere farligt idiotiske affærer, fordi alle retninger er bedre end ingen. Tilsvarende har serien også en moralsk dimension i forholdet til kæresten Mona (Josefine Tvermoes), som dog er parkeret pænt i baggrunden i de første afsnit.
Toke har kraftige nar-vibes. Men Andreas Jessen gør ham spiselig med sin karisma et pænt stykke fra sin glimrende kontante præstation i ’Alfa’. Arian Kashef giver fornuftigt modspil til Jessen som den lægestuderende Hamzi, der har nåleskræk, og det er i det hele taget spændende at se den talentfulde skuespiller i et mere ’straight’ underholdningsregi efter at have brudt igennem som ung mand med et stort dilemma i ’Når støvet har lagt sig’ og slem kriminel i ’Shorta’.
Nu kunne det lyde, som om ’Fixer’ bortset fra de to hovedroller er lidt af en stinker, men det er nu langt fra tilfældet. Som Toke formår serien i de to første afsnit at charmere sig ind på én. Den vinder ved en god pacing og det korte episodiske tilsnit, lidt som hvis de prætentiøse boheme-litterater og deres detektivfetich i hedengangne ’Bored to Death’ var skiftet ud med Danske Bank-ansatte eller, ja, ansatte på Hotel Astoria.
Skruer serien lidt op for de surreelle, mørke stemninger fra første afsnit og får indrammet, hvor farlig en figur Toke er, kan seriens kommende fiksfakserier vise sig ganske tiltrængte i den danske seriestrøm.
Kort sagt:
Toke er farligt dum og vil farligt meget. Det er ikke noget dumt afsæt for en underholdende serie.
Anmeldt ud fra de første to afsnit.