Har du også savnet en fornuftens stemme i midten af dansk politik? En politiker, der handler efter sin overbevisning frem for at lefle for vælgerne? Og som tør tale lige ud af posen frem for at pakke alle budskaber ind i spin?
Så tænd for DR søndag aften, hvor Birgitte Nyborg – den bedste fiktive statsminister, Danmark har haft – gør comeback i DR’s genoplivning af sit gamle flagskibsdrama ’Borgen’. Fjerde sæson har fået den højstemte titel ’Borgen – Riget, Magten og Æren’, der lægger op til, at det er de store demokratiske spørgsmål, serieskaber Adam Price vil have os til at diskutere.
Det er ni år siden, vi sidste fulgte Birgitte Nyborg og hendes hårdtprøvede familie, journalist Katrine Fønsmark, spindoktor Kasper Juul og alle de andre aktører på Borgen og på nyhedsstationen TV1. Har du glemt, hvad der var på spil i ’Borgen’, hvor vi efterlod karaktererne, og hvorfor du overhovedet skal interessere dig for det politiske drama?
Så har vi her guiden til dig, der ikke har 30 timer til at gense tre sæsoner (men hvis du har, kan det altså anbefales):
Hvorfor blev ’Borgen’ en gigantisk succes?
Første sæson af ’Borgen’ havde premiere på DR1 i 2010, og efter et utal af politiske intriger, rævekager og brandtaler løb sidste afsnit af tredje sæson hen over skærmen i 2013. Serien blev gennemsnitligt set af 1,5 millioner hver uge, og jeg vil vove den påstand, at det er den sidste dramaserie, der for alvor har samlet danskerne og lagt gaderne øde.
I slipstrømmen af folkekære succeser som ’Rejseholdet’ ’Krøniken’ og ’Forbrydelsen’ var det i start-10’erne stadig et fast ritual for mange mennesker at sidde hjemme og se DR-drama søndag klokken 20 og diskutere det seneste afsnit på arbejdet eller studiet om mandagen. Den samlende kraft har selv glimrende DR-dramaer som ’Arvingerne’ og ’Ulven kommer’ ikke haft.
’Borgen’ blev også et kæmpe hit i udlandet og blev solgt til 190 lande. Der var en årrække, hvor særligt englændere og amerikanere altid nævnte ’Borgen’, når man sagde, man var fra Danmark. Det var tilsyneladende meget eksotisk at se en kvindelig statsminister cykle på arbejde og prøve at finde balancen mellem familieliv og landets mest magtfuldt job.
Serien vandt en BAFTA for bedste internationale tv-serie i 2012, og selv Hillary Clinton har erklæret sig som fan.
Ifølge seriens idémand Adam Price blev han ellers grinet ud af daværende dramachef Ingolf Gabolds kontor, da han foreslog serien. Men Danmarks første politiske dramaserie viste sig at indeholde en perfekt blanding af samfundsdebat, spænding og sæbeopera i form af karakterernes kulørte privatliv, der blandt andet tæller skilsmisse, utroskab, en traumatisk barndom og en død hemmelig elsker.
Hvad var seriens styrker?
Adam Prices hovedspørgsmål var og er: Kan du bevare magten og stadig bevare dig selv?
Magtens korruption og menneskets villighed til at gå på kompromis med sig selv for at opnå den har alle dage givet grobund for spændende og vedkommende menneskeligt drama – fra Shakespeare til ’Succession’.
Også Birgitte Nyborg kæmper for at holde fast i sine idealer. Da hun i første afsnit som partileder af det lille midterparti De Moderate under den afsluttende partilederrunde inden folketingsvalget smider manuskriptet og taler ærligt til befolkningen, kvitterer vælgerne ved at fordoble partiets mandater.
Men da hun først har sat sig i statsministerstolen, bliver hun konstant tvunget til at indgå politiske kompromiser, ligesom det er så som så med ærligheden, når hendes kyniske spindoktor Kasper Juul (Pilou Asbæk) atter engang må redde hende ud af en lortesag. Det er menneskeligt og genkendeligt at forsøge at redde sin egen røv og holde fast i det, man har.
Men når det kommer til stykket, træffer Birgitte Nyborg altid det ’rigtige’ valg – det valg, hun selv tror på. I tredje sæson modstår hun endda fristelsen til at generobre statsministerposten, da hun ikke vil bero på mandater fra Dansk Folkeparti-pendanten Frihedspartiet, hvis udlændingepolitik går stik imod hendes principper.
Den idealisme tror jeg appellerede til mange danskere, der allerede for 10 år siden var dødtrætte af politikernes spinmaskiner, populisme og Gollum-agtige greb om magten.
Endnu mere kompromisløs i sin idealisme er studieværten Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen), der har en plakat af ’Alle præsidentens mænd’ hængende hjemme i sin lille lejlighed og altid er oppe at toppes med nyhedschefen Torben Friis om, hvor langt hun går i sine sandhedssøgende interviews med landets magthavere. Katrine Fønsmark er spændende at følge som løst missil og rebelsk westernhelt, der går sine egne veje. Man holder vejret, da hun i afslutningen af første sæson tager øresneglen ud og bryder alle aftaler for at gå kritisk til statsministeren.
Ligesom politikere er journalister et udskældt folkefærd, og derfor er det rart at følge en journalist med høj moral – selvom man godt kan argumentere for, at Katrine i lige så høj grad er optaget af sit ego som afslørende journalist. Men det er netop karakterernes små menneskelige brister og vaklen i etiske dilemmaer, der gør dem spændende.
I det hele taget er ’Borgen’ virkelig fermt skruet sammen og formår at skabe intens spænding om alt fra kønskvoter i bestyrelser, menneskerettigheder og de danske tropper i Afghanistan til regeringsdannelse, finanslov og Birgittes skrantende ægteskab.
Birgitte Nyborg blev på tv Danmarks første kvindelige statsminister, året før Helle Thorning Schmidt, og det udnyttede serien til at diskutere ligestilling, kønslig dobbeltmoral og det i tiden omdiskuterede spørgsmål om karriekvinders splittelse mellem forpligtelser ude og hjemme.
Endelig er serien drøngodt spillet. Sidse Babett Knudsen gav i sin vægtigste rolle i årevis fynd, varme og sårbarhed til statsministerrollen og blev bakket op af et stærkt kollektivt cast bestående af blandt andre Birgitte Hjort Sørensen, Pilou Asbæk, Søren Malling, Mikael Birkkjær, Søren Spanning, Peter Mygind, Benedikte Hansen, Lisbeth Wulff, Lars Knutzon og Lars Mikkelsen.
Hvor slap vi de store karakterer?
I tredje sæson stifter Birgitte Nyborg med Katrine Fønsmark som spindoktor partiet Nye Demokrater. Hun ender med at få et kanon godt valg med 13 mandater – langt bedre end hendes gamle parti, De moderate, som ikke ville have hende tilbage.
Birgitte bliver kurtiseret af begge sider af Folketinget, men siger nej til at blive statsminister i en rød regering i samarbejde med Frihedspartiet. I stedet bliver hun udenrigsminister i en regering ledet af De Liberales Lars Hesselboe. Privat kommer hun sig over en brystkræftbehandling og viser sin nye kæreste, den engelske arkitekt Jeremy, frem på valgnatten.
Katrine kører en succesfuld mediekampagne for Nye Demokrater, mens hun kæmper for at finde nok tid med sin lille søn, som hun har med Kasper. De danner ikke par længere. Til gengæld springer hun tøvende ud i et forhold med økonomen Søren Ravn.
På TV1 har Torben Friis (Søren Malling) sæsonen igennem kæmpet mod den nye slimede, seertalsleflende chef Alex, der fyrer Torben på valgdagen. Kollegernes trussel om arbejdsnedlæggelse får dog direktionen til at hyre Torben tilbage og fyre Alex. Efter et sidespring med kollegaen Pia finder Torben også tilbage med sin kone.
Hvad håber vi, den nye sæson forbedrer i forhold den gamle?
Jeg håber, at Birgitte Nyborg holder op med at spørge sin mentor Bent Sejrø eller sin spindoktor, hvad hendes muligheder er. Birgitte har været i politik i lang nok tid til, at hun ikke behøver en mand til at udlægge teksten for sig (og os seere, selvfølgelig – men det aspekt kan jeg også godt undvære).
Jeg håber også, at vi ikke hele tiden skal mindes om, at man skal kunne tælle til 90 i dansk politik. I det hele taget håber jeg, at seriens skabere vil have lidt mere tillid til, at seerne godt kan følge med uden at få alting stavet for sig, og at vi ikke behøver skylle alle politiske diskussioner ned med en privat skandale.
Jeg håber, at vi er færdige med at diskutere, om en kvinde kan have et topjob uden at forsømme sine børn, og uden at hendes mand føler sig kastreret.
Jeg håber, at Adam Price skruer ned for karakterernes enetaler og lader sine karakterer tale mere naturalistisk. Og at Birgitte Nyborg vil tale knap så langsomt og affekteret.
Jeg håber, at de journalistiske dilemmaer kommer til at handle om mere end substans kontra seertal, og at Katrine kommer på dybt vand. Jeg håber også, at både tabloidjournalister og spindoktorer får lov til at optræde som andet end kyniske røvhuller.
Og så håber jeg, at karaktererne har fået nye mobiltelefoner.
Hvad kan vi vente os af den nye sæson?
Sidse Babett Knudsen og Birgitte Hjort Sørensen vender tilbage i hovedrollerne som Birgitte Nyborg og Katrine Fønsmark, mens Pilou Asbæks Kasper Juul tilsyneladende er gået på pension.
Birgitte er udenrigsminister og nyder friheden til at arbejde igennem, nu hvor hendes børn er flyttet hjemmefra. Til gengæld er hun udfordret i samarbejdet med Arbejderpartiets overkontrollerende Mette Frederiksen-klon af en statsminister.
Imens er Katrine blevet nyhedschef på TV1, hvor hun kæmper med at finde sig til rette i chefrollen og sin partiskhed over for sin tidligere chef, Birgitte Nyborg.
I modsætning til de foregående sæsoner, der som regel tog et nyt emne op i hver episode, fortæller den nye sæson én lang historie med udgangspunkt i et oliefund i Grønland. Det bliver afsæt til en politisk konflikt, der omfatter kæmpestore internationale økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser, Danmarks komplekse forhold til Grønland og klimadebat.
Det lyder faktisk, som om seriens skabere har hørt min bøn om en mere dybdegående behandling af komplekse politiske højaktuelle emner.
Ses vi på Twitter søndag aften?
Det nye ’Borgen’ får premiere på DR 13. februar.