Onsdag eftermiddag besøgte statsminister Mette Frederiksen Den Danske Filmskole på Holmen i København.
Besøget skete som en slags optakt til søndagens Oscar-show, hvor dansk film tegner sig for hele fem nomineringer: tre til sensationen ’Flugt’, én til kortfilmen ’On My Mind’ og én til filmfotograf på Guillermo Del Toros ’Nightmare Alley’, Dan Laustsen.
Det timelange visit var en slags anerkendelse af, at det er på filmskolen, fundamentet for en stor del af dansk films succes er blevet støbt.
Underteksten var selvfølgelig samtidig en statsminister, der i stigende grad er begyndt at positionere sig op mod den mere kunstneriske side af kulturlivet. Den socialdemokratiske regering har været mere associeret med håndbold end fine arts, og coronakrisens nedlukninger hjalp ikke just på især filmbranchens tillid til, at regeringen forstod væsentligheden af deres arbejde.
Men nu har piben fået en mere distingveret lyd i form af statsministerielle litteratur- og filmhyldester:
Mette Frederiksen er forbløffende nok den første statsminister nogensinde, der har besøgt Den Danske Filmskole, der ellers har ligget på stedet siden 1998. Og hun lagde vejen forbi på et interessant tidspunkt, nemlig kort tid efter at skolen har været i alle mediers søgelys: Først da eleverne i slutningen af 2019 fik afsat rektor i protest mod akademiseringen af skolen, siden for et par måneder siden, hvor en gruppe elevers udvandring fra en undervisningsgang vakte voldsom debat.
På skolen blev Mette Frederiksen vist rundt og holdt derefter hof i skolens biograf, hvor eleverne kunne spørge om alt – en seance, der var lukket for pressen.
Soundvenue var ét af blot to medier til stede, der efter elevmødet delte statsministeren i et fem minutters interview.
Her er, hvad vi lærte undervejs:
1. Hun har en personlig forbindelse til Den Danske Filmskole
Mette Frederiksen fortalte under rundvisningen, at hun føler, hun kender skolen godt, fordi hendes mand har gået der over to omgange. Det er nemlig filmfotografen Bo Tengberg, der i 90’erne slog igennem som fotograf på blandt andet ’Let’s Get Lost’ og ’Pizza King’ og i nyere tid har filmet alt fra ’Forbrydelsen’ til ’Tinkas juleeventyr’ og ’Sommerdahl’ – og i 2018 debuterede som instruktør med lowbudget-filmen ’Wonderful Copenhagen’.
Tengberg er uddannet fotograf fra skolen, hvorfra han siden også har taget en masterclass i manuskriptskrivning. Og det var tydeligt, at statsministeren for eksempel kendte skolens fokus på samarbejde mellem linjerne relativt indgående.
2. Skolen har fået en vigtig allieret
For filmskolen var det allervigtigste ved Mette Frederiksens ophold ikke, hvad der blev sagt, men at den blev set. Den Danske Filmskole er en af landets dyreste uddannelser, og man kan ikke nødvendigvis tage for givet, at politikerne bakker op om, at den fortsat er mange millioner værd. Men den nuværende statsministers opbakning var i hvert fald entydig.
Og endnu vigtigere:
3. Hun bakkede eleverne op i deres protest – og dermed i skolens nye linje
Noget af det allerførste, Mette Frederiksen gav udtryk for under mødet med eleverne allerede under den indledende rundvisning, var, at hun støtter 100 procent op om, at skolen ikke skal blive for akademisk.
»Der var ved at ske noget med vores kunstneriske uddannelser. De kom til at ligne de akademiske uddannelser mere og mere«, uddybede hun i det efterfølgende interview.
»Jeg tror, at hvis vi skal have kunstneriske uddannelser i høj kvalitet, som kan producere rigtig og original kunst og kultur, skal vi holde fast i den danske filmtradition, hvor man betragter det mere som et håndværk at lave film end som en akademisk øvelse«.
På den måde bakkede hun de facto eleverne op i deres protester mod linjen ført ud i livet af den daværende rektor Vinca Wiedemann, og hun gav et rygklap til den nuværende leder Tine Fischer i missionen om at holde fast i den mere praktiske side af uddannelsen.
Statsministeren glemte måske i forbifarten at nævne, at skolen ikke blot er en håndværksuddannelse, men også en kunstskole, men lad nu det ligge.
4. Hun var lidt mere splittet omkring den anden elevprotest
Adspurgt om, hvorvidt hun fandt det ok, at elever udvandrede fra undervisningen med et racistisk klip fra ’Dan-Dream’, svarede hun:
»Jeg ved ikke nok om den konkrete situation til at vurdere det, men generelt kan man jo ikke fjerne de film, der var engang. Jeg er faktisk heller ikke tilhænger af, at man ikke kan se en film, fordi der bliver røget mange smøger, og den er optaget for måske 50 år siden, hvor der var en anden opfattelse af mange ting. Jeg tror, det er lige så vigtigt at se de gamle film, fordi de jo også repræsenterer en tidsånd og en måde at se verden på. (…) Jeg er ikke en af dem, der mener, at vi skal censurere vores fortid ud, selvom der måtte være ting, vi er uenige i«.
5. Men hun støttede den nye generations blik for forandring
»Jeg synes, det er godt, der er en større bevidsthed om diversitet og mangfoldighed også i dansk film. (…) Hvis ser man på de historiske film, har der været portrætteret betydeligt flere mænd igennem historien end kvinder, og meget af det dér er jo en reel diskussion. Jeg vil ikke anbefale, at det sætter sig i, at man ikke kan se en film, der er gammel, fordi den har elementer i sig, som man ikke ville bruge i dag. Men at man så på grund af de overvejelser vil lave film anderledes i fremtiden, det synes jeg er noget andet. Og der skal den her generation jo lave de film, som de synes, samfundet har brug for«.
6. Hun har ikke set »hele ’Flugt’«
Statsministerens besøg var bundet op på den aktuelle Oscar-succes, men om sit eget forhold til Jonas Poher Rasmussens ’Flugt’ sagde hun:
»Jeg har ikke haft lejlighed til at se hele filmen. Jeg har set noget af den, og så har jeg selvfølgelig læst utroligt meget om den. Og jeg synes jo, det er fantastisk godt gået med tre Oscar-nomineringer«.
Med corona, Ukraine, Grønlandsbesøg og alle muligt andet statsministerhalløj er det selvfølgelig fair nok, at tiden er knap, men når nu hun viser offentlig interesse for den 89 minutter lange film, ville det unægtelig have taget sig skarpere ud, hvis hun havde set den.
Til gengæld har hun set ’Kandis for livet’:
7. Hun mener ikke, at ’Flugt’s budskab er i modsætning til regeringens flygtningepolitik
DR’s udsendte ville vide, hvad Mette Frederiksen synes om ’Flugt’s tema om at være flygtning i Europa holdt op mod Danmark egen flygtningepolitik, men det ville statsministeren ikke rigtigt høre tale om.
»Det er ikke korrekt, at Danmark ikke modtager mange flygtninge. Vi har modtaget mange flygtninge fra Syrien, og vi har modtaget flygtninge fra andre lande også. Og vi er nu i en situation, hvor der er rigtigt mange flygtninge fra Ukraine«, sagde hun.
»Så jeg mener faktisk ikke, det er en rigtig fremstilling (DR’s spørgsmål, red.). Men uagtet det er det vigtigt med film, der sætter fokus på forskellige perspektiver af det dramatiske, en flugt er, og derfor hilser jeg selvfølgelig også filmen velkommen«.
8. Hun lagde vægt på filmens samlende kraft
Mette Frederiksen betonede hele vejen igennem filmens særlige evne til at samle befolkningen – i en tid med sociale medier, ekkokamre, fragmentering og polarisering.
I den danske filmbranche diskuteres det lige nu ivrigt, hvordan de store streamingtjenester som Netflix kan bidrage mere til dansk film, og ud fra statsministerens linje under besøget virkede det nærliggende at konkludere – uden at hun sagde det så direkte – at hun ville være med på at vride armen om på eksempelvis Netflix og styrke den lokale danske public service.
9. Hun mener, at regeringen bakker op om kulturen generelt
Da jeg spurgte hende, hvad hendes regering, der har været mere kendt for sin interesse for den folkelige kultur end for kunsten, vil gøre for at støtte op om filmkunsten, afviste hun, at det var et sandfærdigt billede af Socialdemokratiets kulturpolitik.
»Er det en rigtig fremstilling af den kultur, der bliver ført?«, spurgte hun retorisk og nævnte støtten til af-akademiseringen af kunstskolerne (se ovenfor) som eksempel.
10. Men hvad hun mener om statsministeren i ’Borgen’? Det fik vi altså ikke svar på
Apropos samlende film og serier skulle jeg lige til at spørge, hvad Mette Frederiksen tænker om den nye statsminister i ’Borgen’, som onde tunger vil mene bærer en vis lighed med … virkelighedens statsminister. Men tiden var desværre rindet ud, inden jeg fik stillet spørgsmålet, og statsministeren blev fluks eskorteret ind i ministerbilen.
Hermed er bolden givet op til landets graverjournalister.