Josefine Frida om sin ekstreme danske seriedebut: »Ida er meget langt fra mig«

Norske Josefine Frida spiller sin første serierolle siden ’Skam’ som en forførende og grænseløs sygeplejerske i Discovery+-serien ’Dopamin’. Vi har talt med den norske stjerne om at søge nye udfordringer, hendes forhold til Danmark og om stadig at blive genkendt som »Noora fra ’Skam’«.
Josefine Frida om sin ekstreme danske seriedebut: »Ida er meget langt fra mig«
Josefine Frida (Foto: Hein Photograpy)

Norske Josefine Frida tog hele Skandinavien med storm i rollen som seje, selvkritiske og sårbare Noora i ’Skam’, der fik os alle sammen til at gå rundt og tale dårligt norsk, sukke over de svære teenageromancer og (for nogle af os) gå med rød læbestift.

Siden har hun blandt andet spillet hovedrollen i den norske dramafilm ’Disco’, der blev vist på CPH PIX i 2019, og spillet en masse teater, blandt andet musicalen ’Hair’ på Oslo Nye Teater.

Nu, fem år efter sidste afsnit af ’Skam’ løb henover skærmen, vender i dag 25-årige Josefine Frida tilbage til serieland. Oven i købet i en dansk serie, det psykologiske drama ’Dopamin’, der er skabt af Christian Vangsgaard, Malthe Koch og Martin Winther til Discovery+.

Josefine Frida i ‘Dopamin’ (Foto: Andreas Raun)

Her spiller Josefine Frida den norske sygeplejerske, Ida, der med sin forførende charme og manipulerende adfærd sætter en kile ind mellem det i forvejen skrantende kærestepar, sygeplejersken Maiken (Amalie Dollerup) og lægen Jacob (Jonathan Harboe). Samtidig får Maiken mistanke om, at Ida handler uetisk over for sine patienter. Det er altså en noget anden rolle end søde, naturlige og ærlige Noora.

Da vi møder Josefine Frida i København hos hendes danske management, Lindberg Management, ligner hun dog i højere grad ’sig selv’ i en hvid rullekrave, tilbagestrøget hår og ingen makeup. Hun elsker at være i den danske hovedstad.

»Jeg kan godt lide viben her. Det føles lidt mere som en by end Oslo. Jeg er i det hele taget meget glad for Danmark, men jeg har aldrig været her så længe før, som da vi optog ’Dopamin’«.

Hvorfor sagde du ja til rollen i ’Dopamin’?

»Jeg sagde ja til rollen i ’Dopamin’, fordi jeg syntes, manuskriptet var spændende, og fordi min karakter, Ida, er meget anderledes end nogen af de roller, jeg har spillet før. Jeg prøver at spille forskellige typer mennesker, hver gang jeg er med i nye projekter. Ida er meget langt væk fra mig, hvor jeg har haft mere til fælles med de roller, jeg har spillet tidligere. Det var en udfordring at spille noget helt andet«.

Skulle spille større

Ida er en meget dualistisk karakter, hun er charmerende og forførende, men har også en mørk side. Hvordan gik du til den modsætning?

»Vi har jo alle et mørke i os. Ida er til den ekstreme side, og der er mange ting ved hende, jeg ikke kan relatere til. Jeg synes jo, hun er vældig dramatisk og impulsiv, og hun tænker sig ikke om, før hun handler. Men samtidig kan man jo næsten altid finde noget, man har til fælles med en karakter og andre mennesker i det hele taget. Ida har enormt meget passion, og hun engagerer sig. Det gør jeg også«.

Hvordan er det at spille en skurkerolle?

»Det var spændende at spille en karakter, som jeg ikke kunne forsvare. Ida baserer sig på nogle karaktertræk, som jeg ikke kan spejle mig i. Men det var spændende at dykke ned i karakteren for at forstå, hvorfor hun gør, som hun gør«.

Hvad var det mest udfordrende ved rollen?

»Ida er meget grænseløs, og det betød, at jeg skulle spille på en anden måde, end jeg har gjort før. De fleste ting, jeg har lavet, har været meget naturalistisk. I ’Disco’ er kameraet helt oppe i ansigtet på mig, og derfor skulle jeg spillet meget småt. Med Ida måtte jeg spille ’større’, end jeg plejede. Det var også en udfordring at ramme balancen i hendes dualitet – hvordan jeg kunne få hendes to sider frem på én gang, uden at det bliver en parodi. Jeg ville jo gerne have, at hun fremstår som et rigtigt menneske«.

Josefine Frida i ‘Dopamin’ (Foto: Andreas Raun)

Var det meningen, at rollen var norsk, eller blev den det, fordi du fik den?

»Jeg tror, den var skrevet på dansk, men jeg synes, det passer godt til historien, at hun er nordmand, fordi hun har prøvet at rejse et sted hen, hvor ingen kender hende«.

Var der noget anderledes ved at spille med i en dansk produktion?

»Ja, sproget. Det var ikke alle, der forstod mig lige godt. Men vi fik det til at fungere. Ellers synes jeg ikke, der var forskel fra en norsk produktion. Alle produktioner er jo forskellige«.

Hvor god er du til dansk?

»Ikke så god. Jeg kunne godt tænke mig at lære det. Men jeg forstår det godt. Jeg har jo været her ganske meget, og jeg har en dansk agent, jeg taler en del med«.

Stadig kendt som Noora

Det er fem år siden, ’Skam’ sluttede. Er det stadig rollen som Noora, du bliver associeret med?

»Ja, der er fortsat ret mange, der forbinder mig med ’Skam’. Men det er jo ikke mærkeligt, at det er sådan, og det gør mig ikke noget. Nu er der kommet en ny generation af teenagere, der ser den. Jeg synes bare, det er hyggeligt, at serien fortsætter med at leve, og folk er altid vældig søde. Så er der nogle fra udlandet, der forbinder mig med ’Disco’. Men der er helt klart mange, der spørger, ’Herregud, er du Noora fra ’Skam’?’. Men det er jeg jo«.

Hvad siger folk, når de kommer op til dig?

»Jeg får som regel beskeder på Instagram, der handler om, at de føler, at de kan relatere til meget af det, Noora går igennem med at gå i gymnasiet og prøve at finde sig selv. De siger ofte, at Noora har hjulpet dem til at stå mere op for sig selv. Det er jeg vældig glad for«.

Du sagde, at du prøver at vælge nogle forskellige roller. Er det et forsøg på at distancere dig fra Noora-karakteren?

»Nej, egentlig ikke. Det er bare, fordi det er spændende at prøve noget nyt. Så det er primært for at få nye udfordringer. Det er også derfor, jeg synes, det er sjovt at spille teater indimellem, fordi det er så anderledes. Det er to helt forskellige verdener. På teatret øver man hver eneste dag i otte uger, og når man spiller, er forestillingen sat, og så skal man gøre det, man har planlagt hver eneste gang. Med film og serier kan det ske, at man kun har tid til to takes, og så er det videre. Jeg kan lide begge dele lige godt«.

Josefine Frida i ‘Dopamin’ (Foto: Andreas Raun)

Hvornår tog du egentlig beslutningen om at satse på skuespillet?

»Det skete egentlig meget tilfældigt, selvom jeg altid gerne har villet være det og gik til auditions som barn. Så fandt jeg ’Skam’-auditionen, og så gik det derfra. Da vi filmede sæson 3 og 4, begyndte jeg at spille teater samtidig. På det tidspunkt boede jeg i Trondheim, hvor jeg spillede forestillinger seks dage om ugen og fløj til Oslo for at optage ’Skam’. Siden har jeg bare været skuespiller. Det føles, som om det er gået meget stærkt siden«.

Hvad drømmer du om for fremtiden?

»Som skuespiller drømmer jeg bare om at fortsætte som hidtil. Jeg føler, at jeg har været heldig indtil nu, og det håber jeg, at jeg kan fortsætte med at være. Jeg vil gerne spille udfordrende roller, arbejde sammen med fine mennesker og fortælle historier, der enten kan underholde, eller som andre mennesker kan relatere til, eller som kan hjælpe nogen på en eller anden måde. Jeg vil gerne lave projekter, som betyder noget for nogle«.

Hvad tænker du, at ’Dopamin’ kan betyde?

»’Dopamin’ har stor underholdningsværdi, men den handler også om et forhold, som jeg tror, mange kan relatere til. Jeg tror, mange par kan genkende problemstillingerne omkring fertilitet, det at have været sammen længe, og hvad der sker, når der kommer et nyt menneske ind. Og så handler den om at finde tilbage til sig selv«.

’Dopamin’ har premiere på Discovery+ den 31. marts.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af