Søndag nat den 27. marts kulminerer en Awards Season, der sammenlignet med sidste år har markeret en tilbagevenden til det normale, forstået på den måde, at sæsonen har budt på genåbnede biografer, kampagneevents og prisuddelinger med feststemte deltagere.
Der blev sat et punktum for strømmen af forløberfester til Oscar med afviklingen af PGA Awards (producernes forbund) 19. marts samt WGA Awards (manuskriptforfatternes forbund) og ASC Awards (filmfotografernes forbund) 20. marts.
Nu er der kun the big one tilbage: Selve Oscarfesten.
Det er (næsten) altid muligt at udpege en favorit i enhver given kategori, men charmen ved Oscar er, at overraskelser (små eller større) finder sted hvert eneste år. Kunsten er et lodde stemningen og vove pelsen: I hvilke kategorier tør man gamble og gå imod strømmen?
Sidste år snuppede Anthony Hopkins sin anden hovedrolle-Oscar for næsen af afdøde Chadwick Boseman – noget, som producerne af uddelingen tydeligvis ikke havde set komme, eftersom bedste mandlige hovedrolle – på kontroversiel vis – var placeret som aftenens sidste pris.
Eksemplet er en påmindelse om, at man aldrig helt kan regne Oscar ud. Og oversat til i år: Jane Campions ’The Power of the Dog’ fik sine hidtil ret så markante vinderchancer forringet med et snuptag, da filmen overraskende blev forbigået ved weekendens PGA Awards. PGA pegede i stedet på Sian Heders hjertevarme, nogle vil mene tandløse, Sundance-film ’CODA’ som årets bedste filmproduktion, hvilket uden tvivl bidrager til at intensivere spændingen om udfaldet 27. marts.
Vi står altså med et ræs mellem to film adapteret og instrueret af kvinder og med streaming (Apple og Netflix) som forretningsmodel. I sandhed nye tider.
I det følgende udpeger vi vores vinderbud – samt de mest sandsynlige alternativer – i samtlige 24 kategorier. De tunge kategorier først.
Bedste film
Hvem vinder: ’The Power of the Dog’
Alternativt: ’CODA’
Som allerede kort nævnt: PGA Awards overraskede stort ved at pege på indiefilmen ’CODA’ som årets filmproduktion (en film, der har indspillet for under en million dollars i de amerikanske biografer), en pris som de fleste eksperter havde regnet med ville gå til Oscar-favoritten ’The Power of the Dog’.
Nu står vi i stedet i en helt ny situation, hvor ’CODA’ har vundet både PGA og skuespilforbundsprisen SAG (for bedste cast), mens ’The Power of the Dog’ tog sig af instruktørforbundsprisen DGA.
Siden 1995 – det år hvor SAG Awards første gang uddelte en pris for bedste cast/ensemble (som en art pendant til Oscars bedste film-kategori) – er det kun sket én gang, at en film vinder både SAG og PGA, mens en anden film vinder DGA.
Den ene årgang, vi har at sammenligne med, er 2006, hvor ’Little Miss Sunshine’ vandt PGA og SAG, mens ’The Departed’ vandt DGA – i en tid, hvor Akademiet endnu ikke var gået over til det præferentielle stemmesystem, som det bruger i dag, hvorfor en direkte sammenligning mellem de to årgange ikke lader sig gøre.
Selvom ’Little Miss Sunshine’ vandt to uf af tre af de store guilds, gik det som bekendt sådan, at ’The Departed’ vandt Oscaren.
Parallellen mellem 2006 og 2021 er desto tydeligere, fordi der også i år er tale om en indie-darling, der overraskende presser en prestigefilm lavet af en velkendt instruktør, der mangler at krone karrieren med en Oscar.
Tilføjer vi, at BAFTA og Critics’ Choice Awards bød på sejr til ’The Power of the Dog’ i bedste film (og i bedste instruktion), så giver den direkte sammenligning målt på forløberpriser et lille plus til ’The Power of the Dog’, men det er indlysende, at ’CODA’s PGA-gevinst – og dens WGA-trofæ aftenen efter – indikerer, at momentum er skiftet.
Et andet kriterium, vi må overveje, er de øvrige nomineringer til Oscar i år. Her står ’The Power of the Dog’ meget stærkere end ’CODA’ – 12 nomineringer over for 3 nomineringer. Det afgørende her er ikke så meget de 12 nomineringer til Jane Campions subversive western, men manglen på nomineringer til ’CODA’.
Kategorierne for skuespil, klipning, instruktion og manuskript er typisk at betegne som nøglekategorier. Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at vinde Oscaren for bedste film, skal man helst være repræsenteret på tværs af disse kategorier.
’Green Book’ vandt for bedste film uden en instruktørnominering, det samme gjorde ’Argo’. ’Birdman’ vandt uden en nominering for klipning. ’Titanic’ vandt uden en manuskriptnominering, og ’Lord of the Rings: The Return of the King’ vandt uden en eneste skuespillernominering.
’The Power of the Dog’ er den eneste film i årets felt, der er nomineret på tværs af alle nøglekategorierne. Jane Campions film er nomineret for både klipning, instruktion og manus (adapteret), og så er den nomineret hele fire gange på tværs af de fire skuespillerkategorier. Den kombination – og særligt gennemslagskraften i skuespillerkategorierne – vidner om stor styrke.
’CODA’s helt store handicap er, at den hverken er nomineret for klipning eller instruktion. Uden de to tungtvejende nøglekategorier i bæltet er det stejlt op ad bakke at vinde for bedste film. Ja, faktisk i en grad, så det aldrig er sket før! Kan en lille indiefilm med samlet kun tre nomineringer virkelig overkomme så vanskelige odds?
Hvis vi kigger ned over de sidste 11 års Oscar-uddelinger (siden regelændringen med et udvidet bedste film-felt), er det i seks af de 11 årgange endt med, at bedste film-vinderen kun vandt i alt to (’Spotlight’) eller tre Oscars (’Argo’, ’12 Years a Slave’, ’Moonlight’, ’Green Book’ og ’Nomadland’). ’CODA’ har gode chancer for at nuppe de to øvrige priser, den er nomineret for: bedste mandlige birolle og bedste adapterede manuskript. Så den kan sådan set godt gøre rent bord med tre ud af tre.
Ser vi på antallet af nomineringer som bedste film-vinderen i de sidste 11 årgange har opnået i alt, viser det dog, hvor ’CODA’ står svagt i forhold til forgængerne. ’Green Book’ opnåede i alt fem nomineringer, ’Spotlight’, ’Parasite’ og ’Nomadland’ opnåede alle seks. Alle øvrige bedste film-vindere opnåede mellem 8 og 13. Ergo: ’CODA’ vil med kun tre nomineringer samlet virkelig sætte en ny (nedre) standard for, hvor lidt opbakning fra Akademiets faggrupper man skal kunne mønstre og alligevel vinde for bedste film.
Jeg tror i sidste ende på, at en af forskellene mellem PGA-medlemmerne og Oscar-akademiet er, at de internationale (herunder britiske) medlemmer, der udgør en stigende del af Akademiets samlede andel, vil trække i retning af Campions film, og at Oscar på den måde mere vil spejle BAFTA end PGA. Cirka 25 procent af Akademiet består af ikke-amerikanere. Det kan være en afgørende omstændighed, der akkurat hiver sejren i land til ’The Power of the Dog’.
Samtidig kan man forestille sig, at det Netflix-had, der stadig hersker i nogle hjørner af Hollywood, er mere fremtrædende blandt netop producerne end i resten af akademiets faggrupper.
Men vi skal i det hele taget nok vænne os til, at statistik og historik ikke betyder så meget længere. Vi har set ansatser til i de sidste 10 år, at vedtagne Oscar-konventioner er blevet eroderet – ikke mindst den ’sandhed’, der lød på, at kategorierne for bedste film og bedste instruktør følges ad (altså går til den samme film). Den nye normal er, at det langtfra er givet, at det forholder sig sådan.
Måske skal vi acceptere, at vi ikke kan forudsige noget som helst? Måske er nyhedsstrømmen så fluktuerende, at bare fordi en film er populær i første afstemningsrunde (der afgør nomineringerne), så er det ikke ensbetydende med, at styrkeforholdet forbliver stabilt i forbindelse med anden afstemningsrunde (hvor vinderne udpeges). Hvad nu hvis sandheden er, at ’CODA’ vitterligt kun havde opbakning til tre nomineringer i starten af februar, men at den nu – hvor det hele peaker – har en helt anderledes omfattende opbakning?
Måske er ’CODA’ en mere attraktiv kandidat lige nu, simpelthen fordi ’The Power of the Dog’ har været førerhunden det meste af 2022?
Afsluttende bør vi naturligvis overveje: Kan andre film komme i spil?
’Belfast’ ligner umiddelbart det bedste bud på en spoiler. For eksempel er det den eneste film, der har opnået nomineringer i hovedkategorien ved SAG, PGA og DGA. Den vandt desuden en Critics’ Choice Award for bedste cast (en pris, Oscar ikke uddeler), som kunne indikere ret bred støtte.
En fjerdeplads vil jeg give til ’Dune’, der vandt hele fem tekniske priser ved BAFTA, men der er altså forskel på at vinde tekniske priser og så vinde de ’kunstneriske’ priser.
Bliv dog netop ikke overrasket, hvis ’Dune’ bliver aftenens triumfator målt på antal vundne Oscars.
Bedste instruktør
Hvem vinder: Jane Campion (’The Power of the Dog’)
Alternativt: ?
Jane Campion har støvsuget samtlige priser i kategorien siden kritikergrupperingerne tilbage i december begyndte at overdynge hende med udmærkelser. Senest vandt hun hos BAFTA, DGA og Critics’ Choice Awards. I den forstand ligner Campions rute mod Oscar Chloé Zhaos fra sidste år.
MEN: Campion kom i et selskabeligt overrislet øjeblik til at tage en joke henvendt til Serena og Venus Williams lidt for langt ved Critics’ Choice Awards 13. marts (Williams-søstrene repræsenterede ’King Richard’ ved prisfesten) – lige op til den afgørende anden stemmerunde, der bestemmer vinderne af årets Oscars. Campion kom til at antyde, at Serena og Venus havde haft det nemmere end hende selv, da de ikke skulle kæmpe mod mænd, men kun mod andre kvinder.
Nidkære/årvågne Twitter-brugere fik skabt en stormflod af vrede mod Campion, der blev beskyldt for ’hvid feminisme’.
Campion undskyldte og beklagede sin uoverlagte bemærkning, så snart kontroversen blev blæst op, men vil sagen få betydning for hendes egne og filmens chancer den 27. marts?
Stormen omkring Campion rammer, samtidig med at ’CODA’ har vundet momentum – måske på ’The Power of the Dog’s bekostning?
Det skal understreges, at Campion her ikke er oppe imod sin mest direkte konkurrent i bedste film-kategorien, ’CODA’, hvis instruktør, Sian Heder, ikke er nomineret. Havde Heder været nomineret, havde Campion i højere grad været sårbar. Som tingene står, er der ikke noget oplagt andet valg, som eventuelle Campion-desertører kan samles om.
Bedste mandlige hovedrolle
Hvem vinder: Will Smith (’King Richard’)
Alternativt: Benedict Cumberbatch (’The Power of the Dog’)
Som nævnt indledningsvist: Anthony Hopkins ’snød’ Chadwick Boseman sidste år, så hvem ved – måske kan nogen vriste en ’sikker’ statuette ud af hånden på en stor stjerne, der med garanti har drømt hede drømme om den i flere årtier, nemlig Will Smith?
På den anden side: Hopkins vandt BAFTA sidste år som optakt til Oscar. I det lys var hans ’choksejr’ knap så chokerende.
For mig er der ikke noget at rafle om her: Når Will Smith kunne slå Cumberbatch på britisk hjemmebane i BAFTA-sammenhæng, er det svært at forestille sig, at styrkeforholdet skulle være vendt om på Smiths hjemmebane.
Bedste kvindelige hovedrolle:
Hvem vinder: Jessica Chastain (’The Eyes of Tammy Faye’)
Alternativt: De fire øvrige kandidater!
Det her lignede længe den helt store neglebider: Nicole Kidman vandt Golden Globe, men blev ikke nomineret af BAFTA, der heller ikke nominerede andre forhåndsfavoritter som Kristen Stewart (’Spencer’) og Olivia Colman (’The Lost Daughter’). Til gengæld nominerede BAFTA Lady Gaga (’House of Gucci’) og Alana Haim (’Licorice Pizza’), der derfor pludselig lignede Oscar-vindermateriale. Ingen af de to blev dog nomineret til Oscar!
Jessica Chastain opnåede nomineringer til både Golden Globes, SAG og Critics’ Choice Awards, men der var ikke for alvor nogen, der opfattede hende som en trussel for de kvinder, der repræsenterede mere sete film med større Oscar-bevågenhed.
Men i de seneste uger har Chastain bemægtiget sig en ret stor favoritrolle ved først at vinde SAG – den klart mest pålidelige Oscar-strømpil i denne sammenhæng – og sidenhen snuppe en Critics’ Choice Award oveni.
Kategorien er fortsat ikke helt lukket. Den er faktisk så tilpas åben, at jeg kan forestille mig scenarier, hvor samtlige fem kvinder ender med at stå øverst på podiet. Men Chastain har den helt store fordel, at hun må betragtes som den mest overdue i feltet. Hun blev udskreget som ’den ny Meryl Streep’, da hun brød igennem ved indgangen til 10’erne og opnåede nomineringer for både ’The Help’ og ’Zero Dark Thirty’, og selvom hendes karriere måske har taget et lille dyk i perioder, så regnes hun fortsat som en af sin generations mest anerkendte skuespillere.
Stewart er nok ikke Oscar-klar endnu i manges øjne, og da både Colman, Kidman og Penelope Cruz (’Parallelle mødre’) allerede har vundet en Oscar, tror jeg, Chastain står med temmelig favorable kort på hånden.
Bedste mandlige birolle:
Hvem vinder: Troy Kotsur (’CODA’)
Alternativt: Kodi Smit-McPhee (’The Power of the Dog’)
Kodi Smit McPhee lignede en ret klar favorit i kategorien, efter at han hjemtog de fleste kritikerpriser samt Golden Globes-trofæet i december og januar.
Men vi havde forregnet os. Troy Kotsur meldte sig som favorit, da han snuppede SAG-trofæet først i marts, og sidenhen har han vundet både en BAFTA og en Critics’ Choice Award.
Med andre ord: Nu er det pludselig svært at forestille sig andre end Kotsur stå øverst på podiet 27. marts. Hans favoritstatus er kun blevet konsolideret derved, at ’CODA’s sejre ved SAG og PGA markerer en støtte, der ikke kun er hængt op på Kotsurs egen præstation, men også på en overraskende bred støtte til filmen som helhed.
Det skader ikke Kotsur, at han repræsenterer en minoritet – døve – der kun sjældent får en plads i solen. Faktisk skal vi tilbage til 1987, hvor netop hans scenepartner i ’CODA’, Marlee Matlin, vandt en Oscar for sin hovedrolle – over for netop afdøde William Hurt – i ’Children of a Lesser God’ – for at finde den hidtil eneste Oscar-anerkendelse til en døv skuespiller.
Bedste kvindelige birolle
Hvem vinder: Ariana DeBose (’West Side Story’)
Alternativt: Aunjanue Ellis (’King Richard’)
Heller ikke i den fjerde og sidste skuespillerkategori er der den helt store spænding at spore: Ariana DeBose har vundet alle de vigtigste priser på sin vej mod Oscar: SAG, BAFTA og Critics’ Choice Awards.
DeBoses evne til at lyse op på lærredet kompenserer da også noget nær fuldt ud for den mangel på karisma, der udgår fra Tony og Maria (Ansel Elgort og Rachel Zegler) i Steven Spielbergs flotte, men lige knap essentielle update af ’West Side Story’.
Bedste originalmanuskript
Hvem vinder: ’Belfast’
Alternativt: ’Licorice Pizza’
Kenneth Branagh positionerede sig som frontrunner, da han vandt ved Golden Globes (hvor original og adapteret manus er slået sammen til én kategori: bedste manuskript). Den position blev udfordret af Paul Thomas Anderson, da ’Licorice Pizza’ vandt i kategorien for originalmanuskript ved BAFTA. Aftenen efter var Branagh tilbage i vinderrollen ved Critics’ Choice Awards.
WGA – manuskriptforfatternes eget forbund – er svær at regne med som forløberpris for Oscar, da forbundet vanemæssigt finder anledning til at ekskludere en række stærke kandidater, hvis de ikke er medlem af forbundet. Således var blandt andet Branagh og ’Belfast’ ikke i spil i kategorien til WGA, hvor prisen gik til ’Don’t Look Up’.
Jeg tror, ’Belfast’ stjæler mange stemmer fra ’Don’t Look Up’ til Oscar, og betragter derfor highbrow-alternativet ’Licorice Pizza’ som et bedre bud på en spoiler.
Bedste adapterede manuskript
Hvem vinder: ’CODA’
Alternativt: ’The Power of the Dog’
Kategorien her bliver aftenens første reelle indikation af styrkeforholdet mellem ’The Power of the Dog’ og ’CODA’.
Jeg tror, at den mere hjertevarme ’CODA’ har en fordel her, en fordel der bliver desto større ved, at Campion ligner en klar favorit i instruktørkategorien og derfor vil modtage hyldest på aftenen, uanset hvordan det lander i manuskriptkategorien. Omvendt er Akademiets eneste mulighed – udover bedste film – for at honorere Sian Heder altså her. Det kan være den slags detaljer, der afgør spillet.
Der har gennem årene været flere eksempler på, at en bedste film-vinder har tabt i manuskriptkategorierne: ’The Shape of Water’ tabte til ’Get Out’, og sidste år vandt ’The Father’ over bedste film-vinderen ’Nomadland’. Ergo er et scenarie, hvor ’CODA’ vinder her, mens ’The Power of the Dog’ vinder for bedste film, bestemt ikke utænkeligt.
’CODA’ vandt kategorien hos BAFTA, mens Campion tog prisen hjem ved Critics’ Choice Awards.
Hos WGA var Campion ikke valgbar (hun er ikke medlem af forbundet), så her gik prisen naturligt nok til ’CODA’.
Den prestigefulde manuskriptpris USC Scripter Award valgte at honorere Maggie Gyllenhaals manuskript til Elena Ferrante-filmatiseringen ’The Lost Daughter’, der også er i spil til Oscar – og bestemt ikke kan udelukkes at have en chance.
Bedste animerede film
Hvem vinder: ’Encanto’
Alternativt: ’The Mitchells vs. the Machines’
’The Mitchells vs. the Machines’ vandt en Critics’ Choice Award og en Annie Award (animatorernes eget forbund). ’Encanto’ vandt hos BAFTA og Golden Globes. ’Encanto’ vandt i tilgift en ACE Eddie Award for bedste klipning af en animationsfilm. Endelig vandt den en PGA Awards for bedste animationsproduktion.
Selvfølgelig har det noget at sige, at ’The Mitchells…’ dominerede ved animationsbranchens egen fejring, men jeg tror, det vejer tungere, at for eksempel BAFTA og PGA pegede på ’Encanto’. Akademiet består – ligesom sin britiske pendant – af en skønsom blanding af faggrupper – og det er ofte popularitet, der er afgørende, når ikke-fagfolk er med til at bestemme vinderen.
Jeg tror, Oscaren går til ’Encanto’.
Bedste internationale film
Hvem vinder: ’Drive My Car’ (Japan)
Alternativt: ’The Worst Person in the World’ (Norge)
BAFTA pegede på ’Drive My Car’. Det samme gjorde Golden Globes og Critics’ Choice Awards.
Der er i virkeligheden ikke så meget mere at sige: Med nomineringer for sit manuskript, sin instruktion og endda for bedste film er ’Drive My Car’ naturligvis storfavorit.
Bedste dokumentarfilm
Vinder: ’Summer of Soul’
Alternativt: ’Flugt’
Akademiet har truffet nogle gevaldigt populistiske valg i denne kategori gennem årene, som i årene 2005 og 06, hvor henholdsvis ’March of the Penguins’ og ’An Inconvenient Truth’ vandt, eller 2013, hvor den let behagesyge ’20 Feet From Stardom’ slog mesterværket ’The Act of Killing’.
Men man trumfede alligevel sig selv på den front sidste år med ’My Octopus Teacher’, der slog virkelig stærk konkurrence i skikkelse af blandt andet rumænske ’Collective’ til side.
Med andre ord: Det er ikke nødvendigvis – eller bare særskilt – dybdeborende dokumentarisme, der har en forrang, når vi taler Oscar.
Men al den snak skal ikke skjule, at ’Summer of Soul’ ligner en sikker vinder, og selvom en film med hidtil overset musikarkivmateriale med en række sorte legender, der samledes til en form for ’Black Woodstock’ (Harlem Cultural Festival) i 1969, ikke kan siges at lefle for den brede befolkning, så har den en større kulturel rækkevidde end konkurrenterne.
Filmen – der er lavet af Ahmir ’Questlove’ Thompson (kendt fra hiphopkollektivet The Roots og som en del af Jimmy Fallons husorkester) – har scoret imponerende anmeldelser. ’Summer of Soul’ har vundet så godt som alle vigtige forløberpriser, senest en BAFTA og en PGA Award for bedste dokumentarfilmproduktion.
Men man har selvfølgelig lov at håbe på danske ’Flugt’, hvis chancer Soundvenues filmredaktør skriver om her.
Bedste fotografering
Hvem vinder: ’Dune’
Alternativt: ’The Power of the Dog’
BAFTA hædrede ’Dune’. Critics’ Choice Awards pegede på ’The Power of the Dog’.
Fotografernes eget forbund, ASC, pegede 20. marts på ’Dune’ som vinder af forbundets årlige pris.
Jeg tror der er en god chance for, at ’Dune’ tager sig af en masse tekniske priser den 27. marts. Måske støvsuger den ligefrem de tekniske kategorier?
Det, der taler til fordel for ’The Power of the Dog’, er, at Akademiet ved at stemme på den vil sikre, at den første kvindelige fotograf nogensinde vinder en Oscar i form af Ari Wegner. Det kan være det forhold, der tipper balancen i retning af Jane Campions alternative western.
Bedste klipning
Hvem vinder: ’Dune’
Alternativt: ’The Power of the Dog’
’West Side Story’ vandt overraskende ved Critics’ Choice Award, men er slet ikke nomineret til en Oscar! ’No Time to Die’ vandt ved BAFTA, men er heller ikke Oscar-nomineret. Endelig vandt ’King Richard’ ved ACE Eddie Awards (klippernes eget forbund) i dramakategorien, hvor den blandt andet slog både ’Dune’ og ’The Power of the Dog’.
Når vinderne fra to af de store forløberpriser end ikke er nomineret, er det selvsagt svært at forudsige kategorien. ’King Richard’ kan meget vel vinde med tanke på, at den slog to af konkurrenterne til ACE Eddie Awards, men jeg holder nu alligevel mere på, at enten ’Dune’ eller ’The Power of the Dog’ vinder, og ’Dune’ er umiddelbart oplagt, da klipningen spiller en tungtvejende rolle i en film, hvor der klippes mellem adskillige fortælleplaner og universer.
Bedste originalscore
Hvem vinder: ’Encanto’
Alternativt: ’Dune’
Hans Zimmers score fylder rigtigt meget i ’Dune’ – særligt da, hvis man har set Villeneuves film i biografen.
Jeg synes ikke, det er et specielt interessant score – det er ikke musik, man føler noget stærkt behov for at gå og lytte til, mens man laver pasta hjemme i køkkenet – men det fungerer ret effektivt i filmen.
Zimmer er nok favorit, men jeg vælger at gå med ’Encanto’, som jeg tror vil blive belønnet af den simple grund, at det uden tvivl er det mest lyttede til af de fem scores. Soundtrackets popsange har gået deres sejrsgang på alverdens hitlister, men Germaine Francos temaer til filmen er bestemt ikke uefne kompositioner – og helt bestemt mere nynneværdige end konkurrenternes bidrag.
Franco vandt da også hovedprisen, da SCL (Society of Composers and Lyricists) uddelte prisen for årets bedste filmmusik 8. marts. Her var ’Encanto’ oppe mod tre af de fire konkurrenter i Oscarregi – heriblandt Zimmer. Jeg satser på, at det varsler mere guld for Franco den 27., selvom de fleste iagttagere regner Zimmer (og til dels Jonny Greenwoods score til ’The Power of the Dog’) som det mest oplagte vinderbud.
Bedste originalsang
Hvem vinder: ‘No Time to Die’ (‘No Time to Die’)
Alternativt: ’Los Oruguitas’ (’Encanto’)
Poppens efterhånden modnede wunderkind dukker sikkert op i tækkelig aftenkjole – for hvorfor ikke, når nu hun kan give den som platinblond femme fatale på forsiden af Vogue? – og mon ikke offentlighedens generelle benovelse over Billie Eilish er nok til at gøre hendes hæderlige Bond-komposition til nok et Bond-affilieret Oscar-vinder-sangbidrag?
Bagfra lurer det smittende soundtrack til ’Encanto’. Og selvom sangen om Bruno naturligvis burde have været indstillet – og selvom ’Los Oruguitas’ sådan cirka er den mindst ophidsende sang i hele filmen – ja, så kan det ikke udelukkes, at en frådende bølge af ’Encanto’-sympati vil vælte alt på sin vej, herunder en popstjerne, hvis sang måske er lige en tand for understated af en Bond-sang at være.
Bedste production design
Hvem vinder: ’Dune’
Alternativt: ’Nightmare Alley’
’Dune’ vandt kategorien ved både BAFTA og Critics’ Choice Awards. Jeg tror, det bliver et hattrick, selvom ’Nightmare Alley’ byder på ret så fremragende production design (især i filmens første time), hvilket da også blev belønnet ved ADG (Art Directors’ Guilds) Awards – art direction hedder i Oscarregi altså for production design – med prisen for bedste art direction i en periodefilm (’Dune’ vandt for bedste art direction i en fantasy-film).
Bedste kostumedesign
Hvem vinder: ’Cruella’
Alternativt: ’Dune’
Her tror jeg, vi er landet ved en af de håndværkspriser, som ’Dune’ ikke vil evne at vinde.
BAFTA og Oscar plejer at følge hinanden i kostumekategorien. Det tror jeg også, de gør i år. ’Cruella’ har domineret kategorien i løbet af Awards Season med sejre hos netop BAFTA og Critics’ Choice Awards toppet med branchespecifik hæder i form af en pris ved kostumedesignernes eget forbund, CDGA.
Kostumedesigneren på ’Cruella’ er ingen ringere end Jenny Beavan, der kan vinde sin tredje Oscar på sin 11. nominering.
Du kan måske huske Beavan fra Oscaruddelingen 2015, hvor hun vandt for sit fremragende arbejde på ’Mad Max: Fury Road’ og modtog prisen iført et sæt tøj, der nok var ment som en hyldest til ’Mad Max’-universet. Særligt kan du måske huske, hvordan en flok midaldrende mænd med sæde ud til midtergangen havde meget svært ved at finde en grimasse, der kunne passe.
Well, dem om det. Beavan er sej.
Bedste lyd
Hvem vinder: ’Dune’
Alternativt: ’West Side Story’
For anden gang uddeles der kun én lydpris. Dermed er besværet – eller fornøjelsen – ved at skulle skelne mellem lydmiksning og lydklipning en saga blot.
Spørgsmålet er så, hvad Akademiets medlemmer fokuserer mest på, når de skal stemme i én kategori for blot anden gang? Det musikalske (’West Side Story’), det stemningsrige (’The Power of the Dog’) det buldrende og action-fyldte (’No Time to Die’) eller det action-fyldte blandet op med esoteriske universer (’Dune’)?
’Dune’ vandt både en BAFTA i kategorien og prisen ved CAS Awards (Cinema Audio Society) 19. marts, der er faggruppens egen uddeling.
Bedste visuelle effekter
Vinder: ’Dune’
Alternativt: ?
’Dune’ vandt hovedprisen, da VES – visuel effekt-forbundet – offentliggjorde sine priser 8. marts. Filmen vandt også både ved BAFTA og Critics’ Choice Awards.
Der er ikke så meget at rafle om her.
Bedste hår og make-up
Vinder: ’The Eyes of Tammy Faye’
Alternativt: ’Dune’
’The Eyes of Tammy Faye’ vandt en Critics’ Choice Award og en BAFTA i kategorien. Da hår-og-make-up-artisternes eget forbund uddelte priser vandt konkurrenterne ’Coming 2 America’ og ’Cruella’ hovedpriserne.
Nogle vil måske undre sig over, at en relativt smal filmproduktion som ’Tammy Faye’ kan udmanøvrere ’Dune’, men det er langt fra usædvanligt, at en mindre produktion med meget tydelig brug af ansigtstransformerende hår og make-up – som i tilfældet med Jessica Chastain i rollen som tv-prædikanten Tammy Faye Bakker – kan slå de dyre produktioner i kategorien her.
Sidste år vandt ’Ma Rainey’s Black Bottom’ åbenlyst i kraft af arbejdet med at forvandle en enkelt skuespiller – Viola Davis – til sangerinden Ma Rainey.
Bedste kortfilm – liveaction:
Hvem vinder: ’The Long Goodbye’
Bedste animerede kortfilm
Hvem vinder: ’Robin Robin’
Bedste kortfilm – dokumentar:
Hvem vinder: ’The Queen of Basketball’