’Brudstykker’: Netflix’ thrillerserie om en mors hemmeligheder er pirrende, men klodset
Det er sjældent, vi ser tv-karakterer sidde på toilettet.
Men det gør vi i en af de allerførste scener af ‘Pieces of Her’ (‘Brudstykker’ på dansk). Andy (Bella Heathcote), der fylder 30, cykler hjem fra en begivenhedsløs telefonvagt gennem et sovende forstadssceneri. Hun børster tænder. Hun tisser og mangler toiletpapir. Hun spiser anonym fødselsdagsmorgenmad med sin mor Laura (Toni Collette) på en lige så anonym café, mens moren irriterer Andy med fremtids-spørgsmål, der tydeligvis er en genudsendelse.
Det, vi bevidner, er relaterbar hverdagstrummerum.
Indtil en ung mand rejser sig fra et andet cafebord for at skyde løs, og Laura gør kort proces med ham på en måde, der får os og Andy til at sætte spørgsmålstegn ved alt det, vi troede, vi vidste om Laura, enlig forstadsmor.
Det fundamentalt fængslende udgangspunkt for thriller-serien ‘Pieces of Her’ vækker minder om 90’er-klassikeren ‘The Long Kiss Good Night’, hvor Geena Davis går fra hjemmegående husmor til genopstået dræberagent, da hendes hukommelsestab pludselig letter.
I ‘Pieces of Her’ er komikken imidlertid erstattet af fokus på de psykiske konsekvenser af at opleve vold og få hele sit liv vendt på hovedet. Både hos mor og datter oplever vi løsrevne flashbacks, forvrænget lyd og dronetoner, så ingen kan være i tvivl om, at det her ikke er en komedie. Det er snarere et relationelt puslespil, hvor Andy forsøger at stykke sin mors liv og sin egen oprindelse sammen brik for brik.
En del brikker handler om de tos indbyrdes kommunikation: Det ene øjeblik er moren omsorgsfuld, det næste smider hun nærmest sin datter på porten. Indikerer det noget koldt under overfladen, eller er det et forsøg på at beskytte Andy? Mens vi kun kan gisne, tror Andy mest det første, og derfor giver hun pokker i mors præcise instrukser og kører sit eget opdagelsesløb.
Her begynder ‘Pieces of Her’ at føles langtrukken. Spændingsopbygningen er i for høj grad afhængig af, at mor og datter aldrig bare taler sammen, og at Andy ter sig tankeløst. Hun bliver den figur, man skriger af, fordi hun burde løbe ud ad hoveddøren i stedet for op på loftet, og man skriger såmænd i kor med hendes mor, som hun også overhører.
Det dramaturgiske greb havde givet mening, hvis Andy var 19 frem for 30 år, og det kan ikke bære otte afsnit.
Puslespillet er det andet greb, der skal fastholde os, når vi undervejs får bidder af morens fortid leveret som flashbacks, der mere eller mindre matcher datterens vidensniveau på det pågældende tidspunkt.
På den måde møder vi ungdomskæresten Nick, der i både yngre og ældre udgave spilles af 34-årige Joe Dempsie (Gendry i ‘Game of Thrones’). Det skurrer, for han virker for gammel til at spille rabiat collegestuderende og for ung til at spille jævnaldrende med den 15 år ældre Toni Collette.
Vi møder også en yngre version af Laura (Jessica Barden fra blandt andet ‘The End of the F***ing World’) med et andet navn og liv, og desværre formår serien aldrig rigtigt at binde de forskellige sider af karakteren sammen.
Lauras skift fra fåmælt, perfektionistisk overklasseløg til livsfarlig aktivist til übernormal mor er for bratte, og hendes motivation for at have engageret sig i en venstreradikal terrorgruppe fortaber sig lidt i det uvisse. Måske fordi nogle nøgletemaer om incest og intens homofobi, der spillede en rolle i romanen af samme navn, er sorteret fra i filmatiseringen. Resultatet er et puslespil, der aldrig rigtig går op.
‘Pieces of Her’ er ikke uden underholdningsværdi; præmissen er spændende, og især Toni Collette er som vanligt en fornøjelse.
Men serien er klodset, når forsøgene på følelsesmæssig realisme tilsættes billige suspense-tricks a la anonym mand med ryggen til seeren, der siger »Vi har et problem« ind i sin telefon. At det virker som James Bond-pastiche er næppe tilsigtet.
Og den er overfladisk, når otte lange afsnit, der snildt kunne være reduceret til fem, aldrig rigtig går i dybden med den organisation, moren har været aktiv i. Hvilken ideologi har den? Hvad vil den?
Tja, noget med medicinalindustrien, noget med kapitalisme, eller måske noget med 80’ernes aids-aktivisme?
Sidstnævnte forveksling af terrorisme og civil ulydighed er så historieløs, at det på en måde er held i uheld, at ‘Pieces of Her’ næppe vil sætte varige spor hos sine seere.
Kort sagt:
‘Pieces of Her’ har et stærkt fundament i form af Toni Collette og en medrivende præmis: Hvor godt kender du i virkeligheden din egen mor? Desværre trækkes puslespillet i langdrag.
Anmeldt på baggrund af hele sæson 1.