Will Smith bør beholde sin Oscar – men en anden konsekvens bør være klokkeklar

Oscar-showet reagerede pinligt på Will Smiths overfald på Chris Rock. Forseelsen bør få konsekvenser for stjernen, men at tage Oscar-statuetten fra ham er en dårlig løsning, mener Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen.
Will Smith bør beholde sin Oscar – men en anden konsekvens bør være klokkeklar
Will Smith under sin Oscar-tale. (Foto: Neilson Barnard/Getty Images)

KOMMENTAR. Det var på alle måder en skændsel, da Will Smith marcherede op på scenen under nattens Oscar-show, slog komiker og presenter Chris Rock i hovedet og derefter fra sin plads på de første rækker i salen råbte, at Rock skulle »tage min hustrus navn ud af din fucking mund«.

Episoden skete, efter Rock fra scenen havde joket om Will Smiths hustru Jada Pinkett Smith: »Jada, jeg elsker dig. ’G.I. Jane 2’, kan ikke vente med at se den«, sagde han med reference til Pinkett Smiths skaldede isse og filmen, hvor Demi Moore spiller en barsk elitesoldat.

Først grinede Will Smith, mens Pinkett Smith så tydeligt ubekvem ud, og få sekunder senere valsede hendes husbond altså så op for at servere korporlig afstraffelse foran millioner af seere verden over.

Efter situationen var der panik. Showet fortsatte lidt, før ABC afbrød transmissionen midt i Questloves efterfølgende takketale (Rock var på scenen for at uddele prisen for bedste dokumentar) for så at vende tilbage. Folk i salen rapporterede, at Denzel Washington tog Will Smith ud for at tale med ham backstage. Ikke mange minutter efter skulle prisen for bedste mandlige hovedrolle overrækkes, en pris, som på særdeles akavet vis gik til … Will Smith.

Efter angiveligt hurtigt at have rådført sig med sit pr-apparat gik han på scenen og holdt en grådkvalt tale, hvor han sammenlignede sig med Richard Williams, Williams-tennissøstrenes far, som han spiller i ’King Richard’, og som også var både passioneret og temperamentsfuld.

»Som ham er jeg en stålsat beskytter af min familie«, sagde han og understregede igen og igen, hvordan han var sat i verden for at beskytte folk. »Jeg vil være et hylster for kærlighed«, sagde han, en »ambassadør for kærlighed og omsorg. »Kærlighed får én til at gøre skøre ting«, slog han mod slutningen smågrinende fast, og i øvrigt hidkaldte han sig både Gud og djævelen.

»Det er i dit største øjeblik, at djævelen kommer efter dig«, sagde han blandt andet.

Skærpende omstændigheder

Will Smith undskyldte til akademiet og folk i salen – men ikke til Chris Rock.

Jada Pinkett Smith lider af autoimmun-sygdommen Alopecia, på dansk også kendt som pletskaldethed.

Om Rock vidste, at Jada Pinkett Smiths hårtab skyldes en sygdom og ikke et frivilligt valg, står endnu ikke klart, men det siger sig selv, at joken føles væsentligt mere smagløs i det lys. Om ikke andet burde Rock – eller hans joke writers – havde tjekket det først. Og man kan således godt forstå, at hverken Mr. eller Mrs. Smith kunne se det rigtigt morsomme i situationen.

På sociale medier er der selvfølgelig nogle, der ser Smith som en slags prinsen på den hvide hest, som forsvarer sin kvinde, og det kan da godt være, at vi alle sammen ville kunne grave denne ubehageligt aggressive side frem i os dybt nede fra bunden af ølflasken en tidlig morgen i Gothersgade, men Oscar-showet er ikke Andy’s Bar.

Her må vi ty til simpel børnehavelærdom: Det er i alle tilfælde fuldstændigt uacceptabelt at slå.

Med disse skærpende omstændigheder:

1) Det er bare for dumt at slå en komiker under et stort underholdningsshow, hvor man de sidste år har skreget på, at den pæne facade blev ridset med komikere, der tør gå til kanten. Og hey: Ytringsfrihed!

2) Will Smith er et forbillede for rigtigt mange mennesker, og Oscar-showet bliver vist på den familievenlige kanal ABC i primetime.

3) Jada Pinkett Smiths sygdom er ikke i den dødsensalvorlige kræftliga – jeg ved det, for jeg lider selv af den, og jeg kan bevidne, at den bestemt kan medføre et ikke uvæsentligt socialt ubehag. Jeg havde nok heller ikke fundet joken voldsomt morsom, men det er jo hverken verdens undergang eller grund nok til, at nogen skal kaste sig ud i mano a mano-dueller over det. Som en af verdens mest succesrige entertainere (Will Smith, ikke mig) må man med lidt proportionssans i baghovedet slå koldt vand i blodet.

Stående bifald

Tilmed er der flere ydre faktorer omkring årets show, som gør stjerneskuespillerens voldsakt endnu mere absurd: Også til Oscar-showet var der flere markeringer mod Ruslands voldelige aggression i Ukraine – som Riz Ahmed sagde under sin vindertale, er der ikke et »dem og os«, kun et »os«.

Og så handler årets nomineringstopscorer, ’The Power of the Dog’, netop om noget af den giftige maskulinitet, som Will Smith gav os et eklatant eksempel på i bedste sendetid.

I det lys blev Oscar-salens reaktion på Smiths ugerning ekstra pinlig. Al omsorgen, fra Denzel Washington til Samuel L. Jackson, centrerede sig straks mod gerningsmanden, og Smith blev klappet op på scenen for at modtage sin pris – kun iblandet enkelte buhråb. Han fik efter talen stående bifald, blandt andre af Venus og Serena Williams, som om alle syntes, at det var fantastisk, at han nu så ind i sig selv og angrede. 10 minutter efter forseelsen! Det må være det hurtigst gennemspillede krisehåndterings-narrativ nogensinde.

 Williams-søstrene ville selvfølgelig fejre kulminationen på flere måneders intenst kampagnearbejde, og jeg kan godt forstå, de havde svært ved at finde ud af på så kort tid, hvilke ben de skulle stå på, men de kommer næppe til at være stolte over deres reaktion på den lange bane.

At Will Smith kan modtage sin hyldest, just efter han har tegnet sig for den måske største skandale i Oscar-showets historie, er et grimt eksempel på, hvordan vi har tendens til at tilgive voldelige mænd. Og ja, det er måske nemt nok at sige i bagklogskabens klare lys her et par timer efter, men for mig at se er der ingen tvivl om, at Oscar-producerne her burde have appliceret Andys Bar-modellen og smidt Smith ud på røv og albuer. Kan man ikke opføre sig ordentligt til festen, må man forlade den – og man skal da i hvert fald ikke blive mødt med næsegrus beundring lige bagefter.

Det må føre til selvransagelse hos ABC og akademiet de kommende dage (og mon ikke, der de kommende år vil blive indarbejdet en forsinkelse a la Super Bowl efter Janet Jackson-ikke-skandalen), men der er samtidig ikke noget at gøre ved det.

Så spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det bør få.

Skæmmer hans eftermæle

Nogle har allerede udtryk den holdning, at Smith bør få frataget sin Oscar. Det er en fristende løsning, men jeg mener ikke, det er den rigtige.

Han har fået sin pris for sin præstation i ’King Richard’, ikke for sine fantastiske egenskaber som menneske. Og stemmeprocessen lukkede i tirsdags, før det tåbelige optrin. Hvor dumt det så end ser ud i dag, kan man ikke lave om på, at Will Smith har fået flest stemmer.

Oscar-akademiet kan med en så resolut beslutning som at fratage ham prisen komme ud i andre problemer fremover. For skal man så også til at indkradse Oscar-statuetter hos andre vindere, der siden har vist sig som moralsk anløbne – fået fængselsdomme e.l.? I Tour De France fratog man faktisk på bagkant de gule trøjer hos ryttere, der siden blev taget for doping, men cykelrytternes forseelse var trods alt også direkte knyttet til præstationen, de vandt for.

Demi Singleton, Will Smith og Saniyya Sidney i ‘King Richard’. (Foto: SF Film)

Mere adskilt er det personlige og det faglige selvfølgelig ikke, end at Will Smith muligvis aldrig havde vundet sin Oscar, hvis han havde slået en mand på en anden offentlig scene for to uger siden.

Men det gjorde han ikke, og det vil være et skråplan, hvis han får den konfiskeret på efterkrav. Oscar hænger, på godt og ondt, på de priser, de har uddelt gennem tiden. Selv Harvey Weinstein har fortsat sin Oscar-statuette for ‘Shakespeare in Love’.

Til gengæld bør Smith smides ud af Oscar-akademiet. Han har bragt Oscar-showet i vanære som ingen før ham i historien. Besudlet dets rygte, tilsvinet dets værdier. Hvis dét ikke kan føre til eksklusion, ved jeg snart ikke.

Derudover kunne Will Smith, vores alle sammens ambassadør for kærlighed og omsorg, jo overveje frivilligt at aflevere sin Oscar tilbage i skam – eller i det mindste stikke Chris Rock en undskyldning med en bedre forklaring end den halvkvædede vise om gud, kærlighed og familiebeskyttelse, han lirede af i nat.

Uanset hvad er Will Smiths eftermæle skæmmet så meget, at det nærmest ikke gør nogen forskel, at han har fået den Oscar.

Alle hans meritter til trods vil det klæbe til ham, at han var manden, der overfaldt en komiker på filmverdenens største scene.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af