»I morges sendte Medina mig en besked, som var ret sigende«.
Kaspar Astrup Schröder tager sin mobil op af lommen og læser højt:
»Jeg drømte i nat om en kæmpe orm, jeg rev ud af min brystkasse. Det var virkelig ikke en rar drøm, men læs lige det her…«.
Fingrene scroller længere ned i sms’en, inden han fortsætter:
»Så sendte hun mig et link til drømmetydning, hvor der står: ’A dream about worms coming out of chest is an evidence for harmony amongst friends and loved ones. It is time to open your eyes and stand up for yourself. It is time to move on and look toward the future’«.
Den anerkendte dokumentarist rykker begejstret på sig i sofaen.
»Er det ikke sindssygt?«, udbryder han så.
I to et halvt år har Kaspar Astrup Schröder, med dokumentarer som ‘Lej en familie’ og ‘Big Time’ på cv’et, fulgt i hælene på Medina med sit kamera som en flue på væggen i hendes liv som performer, kunstner, kendis, datter, kæreste, søster og mor.
Resultatet er portrætfilmen ‘Medina’ og en uddybende serie i otte afsnit (under titlen ‘Medina–- hele min historie’), som henholdsvis bliver vist i udvalgte biografer i København, Odense og Aarhus og på Discovery+.
I dokumentarfilmen og serien kommer Kaspar Astrup Schröder tæt på popstjernen, når hun gifter sig med sin mand, Malo Chapsal, føder sin første søn, hænger ud med sin mor og sin psykisk syge søster, optræder, indspiller og flytter fra ét hjem til et andet.
Derudover kommer han ind bag bagsiden af succesen, når han følger med hende til traume- og ptsd-terapi, som er blevet en fast del af Medinas liv efter mange år som yndlingsoffer i tabloidpressens gabestok med ubehagelige stalkere lige udenfor, og sommetider endda indenfor, hendes egen private hoveddør.
Som gammel bekendt til Medina har Kaspar Astrup Schröder fulgt med i hendes karriere på afstand, allerede inden det hele eksploderede med kæmpehittet ‘Kun for mig’ tilbage i 2009. Med årene har han haft sværere og sværere ved at genkende den Medina, som han husker fra dengang, hvilket gav ham lyst til at fortælle hendes historie på ny.
»Jeg syntes, det var et forkert billede, som var blevet skabt af hende. Og så var det også det her med, hvordan vi behandler folk«, begynder han, da vi mødes en formiddag på hans produktionsselskab, Good Company Pictures.
»Der er så meget, der skal pilles ned. Det med at hylde succesen er meget kort, før man fokuserer på negative ting. Og så det her med et menneske, som jeg hurtigt fandt ud af, er fuldstændigt ødelagt af det liv, hun har levet. Jeg tror ikke, folk ved, hvor voldsomt det har været for hende, og hvem hun i virkeligheden er, som for eksempel hvor meget hun tænker på andre og alle de fokuserede kærlige tanker, hun har, som også er for at slippe væk fra alle de hårde ting«.
Blev hurtigt brudt ned
Hvordan lærte du hende at kende?
»Jeg kender Rasmus Stabell, som har været producer på mange af hendes albums. Da han mødte Medina i denne her sandwichbutik, hang jeg lidt ud med ham i et studie, og så kom hun forbi. Rasmus spurgte, om jeg ikke ville tage nogle billeder til det første album, og jeg lavede også lidt video og sådan. Så lavede jeg ‘Nakamats’ (‘Opfindelsen af Dr. Nakamats’, red.) og havde ikke rigtigt tid, og hun blev stor, så der var budget til at gå all in, og så fulgte jeg kun med på sidelinjen«.
»Jeg kunne godt se, at den der succes stak af, og Rasmus var jo med på alle turnéer. Men jeg kunne godt høre via ham, at der var nogle ting, som var lidt svære for hende både at forholde sig til, men også ikke at tage ind. Det var det der med, at hun ligesom blev bygget op, og så snart der var det mindste, begyndte den kulørte presse at snage i privatlivet, og det havde hun egentlig ikke lyst til«.
Hvordan var hun dengang?
»Hun var mega ambitiøs, og det var kæmpe drømme om kæmpe sceneshows. Hun syede alt sit tøj selv og købte alt muligt til sine dansere og var meget ekstravaganza. Den lyst og drivkraft var ret vild. Hun er blevet skudt ned et par gange, og det har været rigtig hårdt for hende, så hun har ligesom trukket og beskyttet sig, men så giver det også bagslag, for så er man en diva og snob«.
»Jeg spurgte Thomas (Medinas manager Thomas Børresen, red.), om hun ikke havde lyst til at fortælle sin side af sagen, men hun var ikke klar på daværende tidspunkt. Der gik et år mere, så spurgte jeg igen, hvor hun svarede: ‘Vi kan prøve, jeg skal til healing i morgen. Vil du med?’. Hun har ikke haft gode erfaringer med folk med kameraer, så hun skulle lige prøve mig af, så jeg filmede hende et par dage, hvor hun var meget åben og generøs. Så viste jeg hende optagelserne, og så var hun helt tryg«.
Hvordan har du som gammel bekendt oplevet hendes rise and fall på sidelinjen?
»Det har været en kvinde, som havde talentet, viljen og drømmen om at blive en kæmpe stjerne, hvilket hun jo hurtigt blev og måske også så hurtigt, at hun ikke rigtigt kunne nå at følge med. Hun gik bare all in på turnéer og interviews. Så blev hendes privatliv meget spændende med Christopher og alt det der. Hun blev meget hurtigt brudt ned, og det kom lidt bag på mig, hvor svært hun havde ved det tidligt, selvom succesen fortsatte, og det er jo, fordi hun er den, hun er. Hun er enormt følsom og skrøbelig, og der skal ikke så meget til at knække hende, men at se hende komme tilbage og finde en selvhjælp i alle mulige holistiske tanker var ret fedt«.
Uretfærdig behandling
Har der været nogle oplevelser eller situationer, som du især husker fra din tid sammen med hende under optagelserne?
»Hun er ret humoristisk og griner enormt meget og føler sig meget hurtigt hjemme alle steder. Der er ikke noget med: ‘Jeg skal have det på min måde’. Når hun virkelig føler sig tilpas og er i sin inderkreds af nære relationer, er hun meget nede på jorden og hyggelig at være sammen med. Anden dag jeg filmede, skulle hun øve ‘Grim’ og synge den live for første gang, og der brød hun helt sammen«.
»Jeg har filmet mange flere scener, hvor hun græder, end der er med i filmen, hvilket jo er en gave for sådan en som mig, men på et tidspunkt tænkte jeg, at hun da også måtte have noget glæde i sit liv. Det begyndte at komme, da hun skulle på turné efter corona. Men hun var virkelig meget mere skadet, end jeg troede«.
Det er ikke med i filmen, men i serien fortæller Medina kort om sin narkosag: Har hun også været åben og generøs med at dele ud af de knap så flatterende situationer, som hun jo også selv har bragt sig i med tiden?
»Det er ikke det første, jeg har spurgt om, men jeg har sagt, at hvis jeg skulle fortælle denne her historie, skulle vi ind på alt. Også det, som har gjort ondt, og som hun ikke er stolt af, og der har hun sagt okay. Vi går ind i nogle af tingene i filmen, men ikke så dybt, for vi følte ikke, at narkosagen gav mening der, for filmen handler mere om musikken og hendes personlige rejse. Den narkosag er jo heller ikke så detaljeret, at der er så meget at fortælle, men jo, det har hun være åben for. Nogle gange har hun været sådan: ‘Hvad vil du høre? Jeg gider ikke snakke mere om det’, hvor jeg har sagt: ‘Det bliver du nødt til’«.
Det er blandt andre Medinas manager, Thomas Børresen, som har været producer på filmen: Har det ikke gjort det svært at lave en uafhængig film og have totalt frie tøjler som dokumentarist?
»Nej, man kan sige, at vi har lagt kortene ret meget på bordet fra start af og sagt, at vi skal hele vejen rundt og fortælle alt, og de har sagt: Okay, vi stoler på, at du gør det på en måde, vi synes er ordentlig. Jeg tror ikke engang, Thomas har set filmen. Medina så den én gang og græd og gik, og så fik jeg en hel masse kærlighed bagefter, så de har ikke på den måde haft indflydelse på, hvordan produktet skulle være. De har bare hjulpet til med at få clearing af musik og arkiv og organiseret, at jeg har kunnet få lov til at filme hende alle de forskellige steder, så det har været en producer på den måde«.
Man hører i dokumentaren, at Medina er meget skærmet og har et stort entourage omkring sig, så man tænker, det måske kunne have været en udfordring?
»Altså, jeg har selvfølgelig spurgt, om det var okay, at vi talte om det og det, så de har været en stor del af processen, men jeg har ikke haft nogen mundkurv på, og det har hun heller ikke. Jeg har prøvet at få nogle af dem, som har kørt hetz på hende, til at være med, men det ville de ikke, og det var også for ikke at virke for partisk. Som dokumentarist er man jo altid lidt subjektiv, men jeg prøver at være så objektiv som muligt. Men jeg synes faktisk, det har været uretfærdigt, den måde Medina har været behandlet på, og det vil jeg også gerne sige med filmen. Men jeg synes selvfølgelig altid, man skal høre to sider af sagen«.
At turde forfølge sine drømme
Dokumentaren kritiserer jo sladderpressens negative fremstilling af hende med artikler om for eksempel hendes narkosag, kollapset i Tivoli og sammenstødet med Se og Hør-journalisten i lufthavnen: Kunne man ikke forestille sig, at nogen vil se denne her film og tænke, at den også bare er endnu en offerfortælling om hende, som ripper op i de samme gamle historier?
»Jo, men det er meningen. Det er for at få fortalt, hvordan hun har skullet leve med det, og hvordan det har påvirket hende, hvilket hun har fortalt lidt om, men hun har ikke åbnet så meget op for det før. Det er jo hele hendes fortælling, og det, som har fyldt mest i langt størstedelen af hendes karriere, har været alt det, som har gjort ondt, så jeg håber, filmen kan skabe lidt debat om, hvordan vi behandler kendte og skriver om folk i nogle medier«.
Du er ikke bange for at gentage fremstillingen af hende som et offer frem for at fremhæve de positive ting, hun har opnået som en af Danmarks største popstjerner, og den styrke, hun vel også besidder, siden hun er nået så langt?
»Jo, men jeg synes også, vi har begge dele med. Der har måske været en opfattelse af, at popmusik er sådan noget fabriksarbejde, men det er sgu kunst at lave et rigtigt popnummer, og jeg synes, Medina er ret dygtig. Vi får lov til at komme helt ind i det rum og se, hvordan hun skaber musik, og at hun gør det helt selv sammen med sine producere«.
»De første mange optagedage var det alt det hårde, der fyldte, så jeg sagde, at vi skulle have noget modvægt til det, hvorpå Medina sagde: ‘Okay, jeg skal det og det og det. Men er det spændende?’. Jeg fik adgang til hendes kalender, og så kunne jeg selv følge med i alt og tage nogle valg. Det er jo dramaet, der bærer de fleste fortællinger, men man skal have noget modvægt, ellers orker man det ikke«.
I dokumentaren er vi med hjemme hos hende, vi er med til hendes bryllup og lige før og efter fødslen af hendes søn, vi er med på briksen til traumeterapi, og vi er med under samtaler med hendes psykisk syge søster: Giver denne her film og serie ikke også mere af Medina til offentligheden, end hvad den måske burde?
»Jeg tror, det for hende er sådan: Okay, nu har jeg levet et liv, hvor jeg er blevet misfortolket og mishandlet i så lang tid, så nu får de hele historien, og så er det det. Jeg ved ikke, om det er med, men på et tidspunkt sagde hun: ‘Det her er det sidste, jeg laver’. Men det er også, som om hun har brug for at vise overfor sig selv, at hun godt kan være en åben person og fortælle om private ting«.
»Der har været så meget, hun har siddet alene med, som hun også har haft brug for at dele og lette fra sit hjerte. Det har helt klart været et ønske fra hende, fordi det har været god terapi for hende at få alt ud«.
Udover at give Medina mulighed for at tage sin historie tilbage og sætte fokus på, hvordan vi behandler berømtheder herhjemme, er der så noget, du håber, publikum får ud af at se filmen og serien?
»Jeg elsker folk, der går efter deres drømme. Det har jeg selv gjort, og det lykkedes, og det har Medina gjort, og det lykkedes. Jeg synes, hun er et godt billede på, hvor meget man kan tage viljen i egen hånd. Det er det med at turde forfølge sine drømme og også være stærk til at tro på, at man kan komme tilbage, selvom man har haft det rigtig svært«.
»Jeg er selv blevet god til at huske at rose folk i denne her proces og er også begyndt at lære mine børn det, fordi jeg har set, hvor meget Medina er blevet svinet til. De der historier handler jo bare om clickbait, men jeg tror ikke, mange sladderjournalister ved, hvad det faktisk gør ved folk. Og hvad det har gjort ved hende«.
’Medina’-filmen kan ses i biografen 3. maj, i Aarhus 10. maj og Odense 11. maj. Serien kan ses på Discovery+ fra 5. maj.