Hvad går egentlig tabt, når streamingtjenesterne dropper danske serier?

At dømme efter kommentarerne på sociale medier vil de færreste savne de danske serier, som TV 2, Netflix og Viaplay måske ikke kommer til at lave fremover. Men den aktuelle konflikt er et potentielt tab for seerne, skriver Soundvenues filmredaktør.
Hvad går egentlig tabt, når streamingtjenesterne dropper danske serier?
Danica Curcic i 'Kastanjemanden'. (Foto: Netflix)

En af de mest udbredte bemærkninger i de sociale mediers kommentarspor på de opsigtsvækkende nyheder om, at både Netflix, TV 2 og Viaplay øjeblikkeligt har indstillet deres produktion af danske serier, er: Pyt, vi går ikke glip af noget.

De tre store aktører på det danske serie- og streamingmarked er holdt op med at lave danske serier på grund af en ny aftale mellem Producentforeningen og de kreative fags rettighedsalliance Create Danmark. Aftalen sikrer, at eksempelvis skuespillere og manuskriptforfattere får flere penge, jo flere seere serierne og filmene har, og jo flere platforme de kommer ud på (for eksempel både flow og streaming).

TV 2 vurderer, at den nye aftale kan betyde, at kanalen skal hoste op med 100 til 300 procent flere penge til de medvirkende – helt op til 600 procent på sigt – hvilket deres budgetter ikke kan holde til.

For Netflix er aftalen stik imod den model, streamingtjenesten er kendt for at benytte i hele verden, og som også er kontroversiel i Hollywood: I stedet for at filmskabere og skuespillere honoreres efter seertal, betaler Netflix blot et éngangsbeløb (som ofte er ganske højt), hvorefter de til evig tid må gøre, hvad der passer dem med den pågældende film eller serie.

TV 2’s ‘Hvide Sande’. (Foto: PR)

Og hos Viaplay er man blandt andet bekymrede over, at de ekstra vederlag regnes ud fra tjenesternes abonnementstal, som ikke nødvendigvis siger noget om, hvor mange der ser den pågældende titel.

Striden har delt filmbranchen op i to. På den ene side kan man argumentere for, at streamingtjenesterne ikke skal have lov til at udhule den danske model, der tilgodeser de kreative, og at dansk film ikke skal lade sig kue af deres produktionsstop. På den anden side kan man anføre, at de gamle aflønningsprincipper ikke kan bruges i en ny streamingvirkelighed, og at både producenter og kreative i sidste ende bliver taberne, hvis ingen gider lave film og serier i Danmark.

Én ting er dog sikkert: Noget må gøres, hvilket både Producentforeningen og Create Danmark da også nu har været ude og slå fast. Situationen er uholdbar.

Det skulle undre mig meget, hvis man ikke når frem til et kompromis, der kan sætte produktionerne i gang igen inden for nogle måneder, og at der derfor også i fremtiden vil komme danske serier fra Viaplay, Netflix og TV 2, dog måske med et vist vakuum om et år eller to som følge af den aktuelle stilstand. Andet vil simpelthen være for dumt.

Men hvis vi nu flirter med den dommedagsprofetiske tanke, at TV 2, Netflix og Viaplay – og muligvis også andre af de store tjenester, der pønser på danske satsninger (HBO Max, Amazon Prime Video, Apple TV+) – boykotter danske projekter de kommende år, hvad er det så, vi som seere mister?

Med andre ord: Går vi, som SoMe-kritikerne påstår, virkelig ikke glip af noget?

Vi er skudt tilbage til 90’erne

Kan du huske, dengang i 90’erne hvor DR’s søndagsflagskib og årlige julekalender var det eneste danske seriefiktion på flimmerkassen?

Well, den situation risikerer vi at vende tilbage til i en periode. Nu har vi i en årrække vænnet os til, at TV 2 gav DR kamp til stregen på seriefronten, mens Netflix med fem-seks danske serier på få år er blevet en dominerende faktor, Viaplay jævnligt stempler ind, og HBO Max har dyppet tæerne med ’Kamikaze’.

Al respekt til DR, der stadig leverer noget af det bedste danske fiktion i landskabet, men det føles som at blive slået tilbage til start.

Vi mister vores filmfolk

Fra en situation, hvor manuskriptforfattere kunne vælge og vrage mellem opgaverne, og der har været hård kamp om de bedste skuespillere, er mange kreative lige nu efterladt i limbo. Og hvad gør de så?

Nogle har allerede spået, at endnu flere vil søge mod projekter i udlandet, heriblandt Sverige og Norge, og det er bestemt en risiko, at den brain drain, vi har oplevet til Hollywood i flere årtier, kun vil eksplodere, hvis de danske muligheder udtørrer.

Talenterne får færre muligheder

De veletablerede folk skal nok klare det, men man kan især blive bekymret for talenterne. Serierne er i stigende grad blevet en legeplads for nye filmfolk med spirende ideer, og det er ærgerligt, hvis færre talenter i fremtiden kommer til at kunne eksperimentere i de korte formater, som giver erfaringer til større projekter, der bringer dansk film fremad.

Her skal det også bemærkes, at DR’s budgetter til de små serier a la ’Salsa’ i fremtiden er foruroligende små – og vi kan altså efterlades med noget af et vakuum i kategorien små serier til en ung målgruppe af nye talenter.

Vi mister dansk kultur

Om man så kan lide de danske serier, der er udkommet fra Viaplay og Netflix de seneste år, eller ej, er det bittert, hvis vi står på sidelinjen, mens de norske, svenske og finske fortællinger bliver spyttet ud i en lind strøm de kommende år.

Danskerne vil som udgangspunkt gerne se dansk indhold, og på hver deres måde er serierne med til at kaste nye blikke på dansk kultur – og at fastholde det danske sprog i en tid, hvor det engelsksprogede indhold dominerer.

Prestigeprojekter kan strande

Den nye sæson ’Borgen’ blev kun til noget, fordi Netflix gik ind som medfinansier sammen med DR, og Viaplay samarbejder med DR om den kommende sæson af Lars von Triers ’Riget’.

Det kan være svært for DR at løfte de største serier alene, og her har vi i hvert fald to gode eksempler på ventede og populære revivals, som sandsynligvis ikke var blevet til noget uden streamingtjenesterne.

Nu venter vi måske ikke sådan for alvor på en genoplivning af andre danske serier (’Krøniken’, anyone?), men det viser de muligheder, der opstår, når store medieaktører indtager Danmark med velvoksne ambitioner.

Men tør vi håbe på et kvalitetsboom?

Men har kritikerne ikke en pointe i, at kvaliteten langt fra er fulgt med det øgede udbud? Jo, delvist.

TV 2’s nok bedste serier den seneste årrække, ’Norskov’ og ’Alfa’, blev desværre begge lukket utidigt efter én sæson, og kanalen tenderer for tiden mod mere samlende indhold – effektive og velfungerende på deres præmisser, men også sikkert og ufarligt.

Netflix-serierne har været af svingende kvalitet, med ’Kastanjemanden’ og den aktuelle ’Skruk’ som højdepunkterne. Viaplays output har også været kendetegnet ved høj bølgegang, men lovende, kommende titler som ’Håber du kom godt hjem’, ’Drenge’ og altså ’Riget’ kan antyde nye takter.

Men man må bare sige, at der endnu ikke er blevet produceret et reelt dansk seriehovedværk uden for DR. Vi har ikke fået en serie, der som vi vil genbesøge og stadig snakke om fire-fem år ude i fremtiden.

Med lidt held kan den igangværende pause og krise give anledning til at stoppe op og overveje, hvilke fortællinger der både rammer streamingtjenesternes behov, og som driver af den absolutte topkvalitet, Danmark har været kendt for på filmfronten i mange år, og som DR stod for ved tv-guldalderens gennembrud.

Hella Joof kom i modvind, da hun i en disruptionsammenhæng foreslog, at man generelt efter syv år skulle brænde hele lortet ned og starte helt forfra. Det er måske lige drastisk nok i denne sammenhæng, men alligevel:

Den nærmest guldgraveragtige iver efter at komme til at samarbejde med streamingtjenesterne har ført os seere gennem lovlig mange allerede nedtrådte stier, og mens vi alle sammen håber, at der kan findes en fornuftig løsning på den igangværende konflikt, kan man samtidig håbe på forøget eventyrlyst fremover.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af