’Salsa’: DR’s nye ungdomsserie er alt det, seksualundervisningen i skolen ikke er
Drift, hedder den nye dating-app.
Og i stedet for Grindr, Tinder eller Feeld er det den, hovedpersonerne i Jonas Risvigs ’Salsa’ bruger. I stedet for ventetiden og den akavede skriven frem og tilbage kan man her bare sende en anmodning, som alle ved betyder, at man skal mødes og bolle. Og bagefter rater man hinandens præstation.
Det er et sted for uforpligtende sex, uden skam. Og det er ’Salsa’ også.
Risvig har ved at inddrage sit publikum, bruge uprøvede skuespillere og udgive alt på YouTube på få år skubbet til, hvordan man laver tv til unge. Med serier som ’Centrum’, ’Grænser’ og ’Nylon’ har han behandlet temaer som usikkerhed, seksualitet, forelskelse, venskab, psykisk sårbarhed og tiden under pandemien.
Altså alt det, der er universelt ved teenagelivet, og alt det, der er meget unikt ved at være ung i 10’erne og 20’erne.
’Salsa’ er med Risvigs egne ord hans »hidtil modigste og mest grænsesøgende projekt«. Serien tager udgangspunkt i, hvad unge i et omfattende researcharbejde har fortalt ham, de synes, der mangler i den latterligt dårlige seksualundervisning, der lige nu er standarden i det danske skolesystem.
At kompensere for det, vores uddannelser ikke har lært os om sex og samtidig få det til at være godt, relaterbart, grineren og modigt tv, er en rimelig stor opgave. Men Jonas Risvig har løst den.
I ’Salsa’ er omdrejningspunktet søskendeparret Uma og Victoria (søstrene Safina Coster-Waldau og Filippa Navarana Coster-Waldau), der begge er det underlige sted efter gymnasiet, hvor det føles, som om alting er oppe i luften. I seriens første afsnit er det nytårsaften, og Victoria er på vej til reunion med den gymnasieklasse, hun har ikke set siden 2.g, hvor hun gik ned med stress og droppede ud.
»Der er en sygt intern energi, som om de er tilbage på studenterkørsel«, advarer veninden Merle hende om festen med en ret genkendelig beskrivelse af gymnasiets gruppedynamikker.
Uma skal til fest med sin trofaste venindegruppe, og det er her, vi første gang hører om Drift. En af veninderne »drifter« samme aften og har sex med en fyr i en bil, og selvom Uma og veninden Vigga først ikke kan lide tanken om at mødes med fremmede mennesker og rate hinanden, er der alligevel noget spændende ved det.
For piger er jo lige så liderlige som drenge, og hvad er så egentlig bedst: At blande sex med følelser og gang på gang blive såret af drenge, der ikke behandler én ordentligt, eller at lære at have uforpligtende sex og bare gå ud og få den nydelse, man gerne vil have?
Under dæknavnet Salsa tager hun en hjemmelavet elefanthue på, for nu har Uma og de unge piger en plan: Færre følelser, flere orgasmer.
Pigerne snakker om sex og om de orgasmer, de har eller ikke har fået endnu, om onani og vibratorer. De går til deres egne grænser og oplever, at andre overskrider dem, og det hele er på én gang vildt kompliceret og vildt ukompliceret.
’Salsa’ rammer den balance, hvor der både er plads til de svære tanker og ubehagelige oplevelser, men også til at sex det meste af tiden bare er sjovt, spændende og ufarligt, så længe man gør det på sin egen måde (især det sidste står i skarp kontrast til folkeskolens seksualundervisning, hvor sex oftere er lig med graviditet og sygdom end med nydelse).
Uma oplever både at få sin første orgasme, og at nogle drenge »som en joke« truer hende. Begge oplevelser er en del af at være ung kvinde i 2022, og det er helt rigtigt, at ’Salsa’ har plads til de grimme ting, uden at de dumme drenge får lov at fylde hele historien om at være ung, seksuel og liderlig.
For den historie har virkelig mange sider, som vi bliver introduceret til gennem karakterernes forskellige tilgange til sex. Victoria er for eksempel ikke lige så glad for Drift som sin lillesøster. For hende er det »latterligt« at forsøge at skille følelser fra sex, og i sin relation til barndomsvennen Noa er der en anderledes form for intimitet – ikke bedre eller dårligere, bare anderledes – og sammen med den selvfølgelig nogle helt andre slags problemer.
Ser man ’Salsa’ lidt på afstand, kan man hurtigt komme til at tænke, at den handler om et smart københavnerliv, som det helt sikkert langt fra er alle, der kan spejle sig i.
Derfor er det så godt set, at en fiktiv dating-app er seriens omdrejningspunkt: I stedet for at være en én-til-én gengivelse af en sabbatårstilværelse, hvor ingen tilsyneladende har problemer med at score, er Drift-verdenen et fiktivt sted, og det gør det meget nemmere ikke at sammenligne sig med eller føle, man skal leve op til de liv, de lever.
Men de nære ting – venskaberne, usikkerhederne, liderligheden – er nemme at spejle sig i. Det gælder også for seriens mange sexscener, som nogle gange er akavede og nogle gange sexede, men altid virker naturlige, genkendelige og fuldkommen i tråd med seriens afslappede stil.
Med ’Salsa’ er grænserne skubbet for, hvordan vi skal vise og tale om sex i dansk ungdoms-tv.
Kort sagt:
Vi har ikke ordentlig seksualundervisning i Danmark, men til gengæld har vi ’Salsa’.