Endelig kommer ikonisk tegneserie som serie – og vi kan roligt skrue forventningerne op

Neil Gaimans ’The Sandman’ er en af de helt store tegneserieklassikere, og efter mange forsøg kommer den nu endelig som serie hos Netflix. Men hvorfor er ’The Sandman’ så speciel – og hvad kan vi se frem til?
Endelig kommer ikonisk tegneserie som serie – og vi kan roligt skrue forventningerne op
Mason Alexander Park som Desire i 'The Sandman'. (Foto: Laurence Cendrowicz/Netflix)

Siger man ordet tegneserieadaptioner, tænker folk oftest på Batman, Superman og diverse Marvel-helte.

Men så er der graphic novels, der som navnet antyder groft sagt er romaner/noveller, som er illustreret. ’The Road to Perdition’, ’A History of Violence’ og ’Adéles liv – kapitel 1 & 2’ er blot et par af de mest kendte filmatiseringer af et tegnet forlæg, som man måske ikke vidste, det var baseret på.

’The Sandman’ placerer sig midt imellem. Det er ikke ren superheltepjank, selvom et par kendte helte og skurke dukker op i korte glimt, men har stadig fantastiske elementer, der gør sig umanerligt godt, når de bliver vakt til live gennem illustrationer.

Og få grafiske noveller har en så ikonisk status som ’The Sandman’.

Første eksemplar kom på gaden i januar 1989, og serien kørte frem til marts 1996 og blev på sin vis indbegrebet af generation x i tegneserieform, hvor eksistentielle dilemmaer blev indpakket i episke fortællinger om monstre og kærlighed.  

Kongen af drømme

Tegneserien og den kommende Netflix-serie, der har premiere 5. august, tager begge udgangspunkt i den samme historie, dog med variationer.

Hovedpersonen er Morpheus/Dream, kongen og hersker af drømme. Han er legemliggørelsen af konceptet drøm, og tilsvarende gør det sig gældende for hans syv søskende: Destiny, Desire, Despair, Delirium, Destruction og Death.

Hver især har de indflydelse på aspekter af alt liv, og, som det altid er i søskendeflokke, er der masser intriger imellem dem.

Tom Sturridge som Dream i ‘The Sandman’. (Foto: Netflix)

Dog holder alle kæft og makker ret, når Death sætter foden ned og dikterer, hvordan tingene skal være. Sin titel til trods er hun en yderst livlig personlighed, der ikke forsømmer muligheden for at fyre en halvdårlig joke af, og hun er en af de få, som kan aftvinge et smil hos den gravalvorlige Morpheus.

Hvis der er én, der altid er garant for ballade i flokken, er det Desire. En vægelsindet og begærlig type, som tilsyneladende kun har et mål i tilværelsen, nemlig at fucke med Morpheus så meget som overhovedet muligt. Deres fejde eskalerer mere og mere, som tiden går.

Hvad handler første sæson om?

Skaber af tegneserien og co-skaber på Netflix-serien, Neil Gaiman, har tidligere udtalt, at første sæson vil blive taget udgangspunkt i ’første bind’ af ’The Sandman’, ’Preludes and Nocturnes’, samt elementer af det efterfølgende, ’The Doll’s House’, og (muligvis) prequelen ’Overture’, der udkom i 2013.

Kort fortalt er udgangspunktet, at Morpheus bliver holdt fanget af en magiker i over 100 år. Da han endelig slipper fri, er hans rige fuldstændigt splittet fra hinanden, og drømmekongen skal derfor genskabe det og finde alle genstande og skabninger, som er forsvundet.

‘The Sandman’. (Foto: Netflix)

Missionen med at tilvejebringe tingene bringer blandt andet Morpheus til Helvede og i tankekrig med Lucifer og diverse former for helvedesyngel, på jagt efter det levende mareridt The Corinthian og op imod den stålsatte Dr. John Dee, som vil gøre alt for at opnå sit livsmål om sandhed, uanset omkostningerne.

Heri finder man potentialet til flere spektakulære visuelle lækkerbiskner fra tegneserierne. Men visse kompromisser har desværre også været nødvendige.

Lang tid undervejs

Netflix-versionen er ramt af historiemæssige begrænsninger.  Tegneserien blev udgivet på DC, som er en del af mediekonglomeratet Warner Bros. Discovery, og i lang tid, blev der også arbejdet på en Sandman-adaption fra Warners side.

Roger Avary, James Mangold og Joseph Gordon-Levitt er nogle af de folk, der har forsøgt at omsætte mastodontværket til levende billeder. Manuskriptforfatter Eric Heisserer (’Arrival’) sagde, efter at han havde afleveret sit bud på en filmudgave, at ’The Sandman’ burde laves som en HBO-serie – HBO er en del af Warner-koncernen, så det ville have været nærliggende – fordi en almindelig ikke passede til sagaen om drømmekongen.

Fordi serien er røget til Netflix, betyder det, at der er visse karakterer, som højst sandsynligt ikke dukker op. Vi har allerede fået en indikation med kønsskiftet af karakteren Johanna Constantine, spillet af Jenna Coleman. I tegneserien er det nemlig John Constantine, der dukker op, og han har allerede været flittig inventar i båder serier og film de seneste 15 år.

Fordi Warner ejer rettighederne til så mange superhelte og skurke, der dukker op i mindre biroller, vil det uundgåeligt betyde, at for eksempel Batman ikke kan dukke op, som han gør i tegneserien – med mindre der er lavet en hemmelig aftale, hvortil enhver ’Sandman’-fanboy kommer til at skrige af glæde ad fladskærmen.

En forfatter i særklasse

Dét, der skiller ’The Sandman’ ud fra hoben af fantasy-serier fra de seneste år, er forfatter og co-skaber af Netflix-serien, Neil Gaiman.

Hans evne til at tilpasse fantastiske fantasy-scenarier til en moderne verden har siden 90’erne gjort ham og hans værker til successer. Senest blev serieadaptationen af ’Good Omens’ en kæmpe succes for Amazon Prime Video, hvor sæson to får premiere enten slut-2022 eller start-2023.

Gaiman selv har fortalt, at han vil være knapt så involveret her, som han er på Amazon-serien – hvor han er solo showrunner – men mere end han var på ’American Gods’, en serie, der skammeligt aldrig nåede op på forlæggets niveau.

At have skaberen så tæt involveret kommer uden tvivl til at være en gevinst for den kommende serie, hvis rollebesætning er iøjefaldende på den gode måde.

Gwendoline Christie som Lucifer Morningstar i ‘The Sandman’. (Foto: Laurence Cendrowicz/Netflix)

Udover Coleman som Constantine har vi Tom Sturridge som Morpheus, Gwendoline Christie er Lucifer, Charles Dance er nærmest typecastet som magikeren, der fanger kongen af drømme, David Thewlis – som senest var fremragende slesk i ’Landscapers’ – spiller uhyggelige John Dee, og legenden Stephen Fry er et perfekt valgt som Gilbert, en mand med en stor hemmelighed.

Derudover er der foretaget en håndfuld andre inspirerende valg. Til den vigtige Death-rolle er valget faldet på Kirby Howell-Baptiste, som man måske husker fra ’Cruella’, hvor hun spillede hovedpersonens bedste ven. Der har været nogle trolls online, som har brokket sig over sig over castingen af BIPOC-skuespillere i forhold til forlægget, men det er en gang arkaisk vrøvl, som går imod en af ’The Sandman’s eksistentielle pointer.

Den version af ’The Sandman’, der kommer den 5. august, bliver ikke en-til-en den graphic novel, som har betaget folk, siden det første hæfte kom på gaden i 1989.

Det bliver et nyt point of view, og det er okay – så længe kvaliteten er i orden.

’The Sandman’ kan ses på Netflix fra 5. august.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af