’Natten har øjne’: Sofie Gråbøl er svigermor fra helvede i ung Biers lovende gyserdebut
»Og natten har øjne«, synger Lars H.U.G. i 80’er-klassikeren ‘Elsker dig for evigt’, der har lagt citat til titlen på Gabriel Bier Gislasons vellykkede debutspillefilm.
Det er den mest romantiske sang, hovedpersonen Maja (Josephine Park) kender, og i et sødt øjeblik tidligt i filmen oversætter hun den for sin nye engelske kæreste, Leah (Ellie Kendrick). Men snart indtager nattens øjne en langt mere uhyggelig form i skikkelse af Sofie Gråbøls overvågende svigermor fra helvede, der er mere end almindeligt dominerende og beskyttende over for sin voksne datter.
‘Natten har øjne’ er nemlig noget så sjældent, i hvert fald i dansk sammenhæng, som en romantisk gyser. Og den lykkes med både at være romantisk og uhyggelig.
Filmen starter som en romantisk komedie med en meet-cute på et bibliotek. Her skal den tidligere skuespiller Maja underholde børn klædt ud som den nissekarakter, hun engang spillede i en julekalender, da hun ramler ind i Leah, som er i København for at researche til sin afhandling i hebraiske studier. De to kommer til at bytte bøger, og snart bytter de også mundvand og indleder en lidenskabelig romance.
Men da Leah en dag får et voldsomt anfald, der resulterer i et brækket ben, beslutter hun sig for, at det er tid til at rejse hjem til London. Forelskede Maja rejser med, selvom Leah advarer hende om, at hun bor i samme hus som sin mor, der godt kan være lidt intens.
Det viser sig at være en underdrivelse. Leahs stærkt troende ortodokst jødiske mor, Chana (Gråbøl), som oprindeligt er dansker, betragter Maja som et skadedyr, braser ind i deres soveværelse og insisterer på at pleje Leah som et lille barn med jødiske ritualer.
Maja prøver ihærdigt at opnå Chanas accept og forsøger at sætte sig ind i den jødiske kultur gennem Leahs onkel, Lev (David Dencik), der har en jødisk boghandel i kvarteret. Men da Chanas tilstedeværelse bliver stadigt mere invaderende, bliver Maja mere bange for, hvad svigermor egentlig er ude på med alle sine besværgelser, amuletter og suspekte ingredienser i maden.
Deres sammenstød er ubehagelige, men ofte også humoristiske – som da Chana smækker døren i hovedet på Maja for at åbne den igen med to Corona-øl i hånden. Den jødiske mystik fungerer godt som uhyggespreder, og Londons ortodokse jødiske miljø er en spændende og i dansk filmsammenhæng eksotisk setting.
Dygtige Josephine Park, som sidst brillerede som romcom-heltinde i Netflix-serien ‘Skruk’, er god som den ensomme og usikre Maja, der med rette føler sig intimideret, men kæmper bravt for kærligheden. Og britiske Ellie Kendrick, der blandt andet har spillet med i ‘Game of Thrones’, er både charmerende, barnlig og mystisk som Leah.
Men det er Sofie Gråbøl, der stjæler billedet. Hun er fabelagtigt intens og skræmmende som den aggressivt ensporede og konstant tilstedeværende svigermor med stenansigt og Karen Blixen-vibes, som man meget nødigt ville have som fjende, men som også viser overraskende bløde sider i løbet af filmen.
Gabriel Bier Gislason kommer fra en prominent filmfamilie som søn af instruktørerne Susanne Bier og Tómas Gislason. Han lever fuldt op til sit efternavn og markerer sig med ‘Natten har øjne’ som et særdeles lovende talent, der heldigvis er vendt hjem til Danmark efter at have taget den prestigefyldte instruktøruddannelse på New York University.
‘Natten har øjne’ mangler de dybere lag for at komme helt op at ringe, men det er en effektivt underspillet og stemningsfuld gyser og en fin kærlighedsfortælling om, hvor langt man vil gå for et menneske, man elsker – både som kæreste, mor og datter.
Jeg glæder mig til at se den unge Biers næste film.
Kort sagt:
Gabriel Bier Gislasons debutfilm med Josephine Park og Sofie Gråbøl som uhyggelig svigermor fra helvede er en vellykket romantisk gyser, der med sin sikre genrehånd og ortodokst jødiske miljø føles som et frisk pust i dansk film.