Inden for 12 dage bejler to af de største fantasysatsninger på tv nogensinde om seernes opmærksomhed.
De skal begge leve op til de måske mest berømte fantasyfranchises, der overhovedet eksisterer.
Og mens HBO’s ‘Game of Thrones-prequel ’House of the Dragon’-serie har kostet i underkanten af 20 millioner dollars per afsnit (en tand mere end de store afsnit i de sidste sæsoner af ’Game of Thrones’), har Amazon punget 250 millioner dollars, altså over en milliard kroner, ud alene for rettighederne til at lave en ’Ringenes herre’-serie. Første sæson har kostet dem den nette sum af 465 millioner dollars at producere – cirka 58 millioner dollars per afsnit.
Der er altså meget på spil, når ’House of the Dragon’ rammer HBO Max på mandag dansk tid, og ’Ringenes herre: Magtringene’ indtager Amazon Prime 2. september.
Og man kan godt tænke, at succesen er givet, når man bygger videre på nogle af de mest elskede franchiseuniverser i underholdningsindustriens historie.
Selvfølgelig er der ingen tvivl om, at millioner af mennesker skal se girafferne, når de to serier får premiere. Men derfra og så til at opnå en dedikeret fanskares uforbeholdne kærlighed – og få ny fans i hobetal – er der et stykke vej, og her er der betragtelige bjergtoppe, de to serier skal bestige, før de kan leve op til deres prisskilt.
’House of the Dragon’ og ‘Ringenes herre: Magtringene’ deler flere af de samme udfordringer, før successen er hjemme:
1. Forventningernes ubønhørlige pres
Før Peter Jackson kom med ’Ringenes herre’ i 1999, blev Tolkiens episke værk anset som ufilmatiserbart. Og Gandalf, Frodo og Aragon ringede ikke i nærheden af samme klokker i en bred offentlighed, som de gør i dag.
Da ’Game of Thrones’ fik premiere på HBO i 2011, var der en udbredt skepsis. Ikke mange kendte til George R.R. Martins bøger, skuespillere takkede nej til at være med, fordi de syntes, en seriøs voksenserie med drager lød fjollet, og et dyrt pilotafsnit blev skrottet helt, fordi det var for dårligt. Og hvorfor skulle kvalitetsbevidste HBO – kendt for mesterværkerne ’The Sopranos’, ’The Wire’ mv. – nu pludselig til at lave overnaturligt halløj?
Bundlinjen: Ingen af de to serier var givne successer på forhånd, tværtimod blev de gigantiske fænomener mod mange odds.
Helt anderledes forholder det sig nu. Fanbaserne bag begge franchises er massive, og forventningerne er lige så store. Enhver detalje vil blive holdt op mod forgængerne.
Det er et radikalt andet udgangspunkt ikke at komme fra baghjul. Og det skal ikke bare være godt, men rigtigt godt, før de nye værker skal blive anskuet som andet end en bleg afglans af de tidligere mastodonter.
2. At skabe mindeværdige karakterer
Tolkien og George R.R. Martins eposser kunne først blive til storslåede levende billeder, da effekterne var god nok til, at resultatet ikke kom til at ligne børnefjernsyn fra 70’erne. Peter Jacksons special effects-arbejde på ’Ringenes herre’ var banebrydende, og selvom ’Game of Thrones’ først for alvor slog sig løs med store budgetter i de senere sæsoner, var dens world building uhyre troværdig.
Det var forudsætningen for succes, men alligevel ikke den væsentligste ingrediens. Det var nemlig karaktererne. Både ’Ringenes herre’-filmene og ’Game of Thrones’ formåede at skabe mindeværdige karakterer, man havde lyst til at følge og heppe på eller hade. Karakterer, som var båret af humor, kemi, menneskelighed og opsigtsvækkende særtræk, båret af perfekte castinger.
I den henseende har mange andre fantasy-satsninger fejlet med flade, uinteressante karakterer. Det er nemmere sagt end gjort, men ’Magtringene’ og ’House of the Dragon’ bliver kun popkulturelle hits over flere sæsoner, hvis de evner at skabe de karismatiske, overraskende figurer, der mere end de visuelle rammer skal skabe liv i fortællingen.
3. At skabe visuel magi til den lille skærm
Når det så er sagt: Med de gevaldige budgetter forventer vi selvfølgelig, at serierne ser imponerende ud. Det er trods alt fantasy, ikke belgisk socialrealisme.
Nogle gange forbløffes man over, hvordan effektbårne fortællinger i dag kan se mere kunstige ud end film med årtier på bagen, og især ’Ringenes herre’-serien står over for den udfordring at skabe et univers, der ikke ser for glat ud, men har dybde, fylde og kant.
Med et fokus på den drageglade Targaryan-familie er det også en væsentlig præmis for ’House of the Dragon’, at dragerne ser mindst lige så flotte ud som til sidst i ’Game of Thrones’. Da man har overtaget teknikken fra søsterserien – og sandsynligvis forbedret den siden – er der da også håb om, at det er muligt.
4. At krydse klinger med fantasy-klicheen
Da ’Ringenes herre’ ramte biograferne, var fantasy ikke just en populær genre. Og da ’Game of Thrones’ ramte tv-skærmen, var serierne generelt præget af anderledes naturalistiske fortællinger.
I kølvandet på ’Game of Thrones’ succes har vi fået et utal af fantasyserier, der er blevet lanceret med håbet om at blive det nye samlende fænomen. Nogle med større succes end andre.
Fra ’The Witcher’ til ’His Dark Materials’ og ‘Carnival Row’ samt en lang række Netflix-serier, der allerede er gået ud i glemslen, er vi blevet stopfodret med blandingen af magiske kræfter, rænkespil, ’den udvalgte yngling’, mørkets fyrster og så videre.
Vi kender efterhånden formlen til døde, og det kræver mere at bryde ud af den, end da ’Ringenes herre’ brød igennem.
Det stiller store krav til originaliteten, samtidig med at vi forventer, at noget af ånden fra de elskede forlæg er intakt. Ingen nem opgave.
’House of the Dragon’ kan ses på HBO Max fra 22. august. ‘Ringenes herre: Magtringene’ kan ses på Amazon Prime Video fra 2. september.