’Prey’: Spændende og brutal ’Predator’-prequel er på niveau med originalen
Siden vi for 35 år siden for første gang stiftede bekendtskab med det ikoniske Predator-monster, er der kommet fem efterfølgere.
Gradvis er de blevet ringere, og i 2018 kulminerede det med katastrofe af en film, hvor Shane Black udviste total mangel på dømmekraft og respekt for franchisen.
Med ’Prey’ gør Dan Trachtenberg (’10 Cloverfield Lane’) et nyt forsøg på at redde resterne af den flænsede franchise. Og jeg er glad for at slå fast: Der er ikke bare tale om en hæderlig prequel, men om en film med samme mængde suspense og kvaliteter som i originalen.
’Prey’ adskiller sig fra sine forgængere ved at tage os 300 år tilbage til The Great Plains, hvor Comanche-jægerne holder til, mens de franske kolonister er i gang med at overtage området. Et af Comanche-jægernes ritualer er det, de kalder Kühtaamia, der går ud på, at en jæger skal nedlægge et farligt bytte og på den måde bevise sit værd for resten af stammen.
I forsøget på at opnå denne anerkendelse opdager Naru (Amber Midthunter), at et hidtil ukendt væsen lurer i vildmarken omkring dem. Da Naru finder ud af, at hendes bror, jægeren Taabe (Dakota Beavers), er taget alene på jagt, følger hun efter for at advare ham.
Trachtenberg har åbenlyst været opsat på at give os mere af det, der gjorde originalen fed. I modsætning til samtlige efterfølgere er ’Prey’ nemlig fyldt op af spænding, der konstant pirrer vores nysgerrighed.
Har man fulgt franchisen, ved man, hvilket monster man står overfor, og har derfor ikke behov for at se det non stop. Vi ved, det er derude, men der går lang tid før, vi ser det i sin fulde form. Vi ser, hvordan det holder øje med de andre levende væsener og en efter en udsletter eventuelle trusler.
Første gang, vi rigtigt ser Predator, er i en kamp mod en stor bjørn. Og det er i scener som den, at filmen meget let kunne være faldet igennem med den ene CGI-genererede kamp efter den anden, som vi har set et utal af gange i film som denne. Men Trachtenberg sørger for, at kampen mellem bjørnen og væsenet ikke varer længere end højest nødvendigt, og at man ikke ser mere, end brugen af CGI kan bære.
Balancen mellem, hvornår det er CGI, og hvornår det er Dane DiLiego iført dragt og maske holdes fint den teknisk vellykkede film igennem.
Det, der på nogle måder gør ’Prey’ mere interessant end originalen, er skildringen af forholdet mellem de to jægere, mennesket og Predator.
Der er ingen tvivl om filmens hensigt, når det handler om at drage paralleller til menneskets måde at agere i verden på. Det er hverken subtilt eller raffineret fremført, men snarere præsenteret råt for usødet på en måde, der gør det svært at hade Predator på samme måde, som det er svært at have ondt af dens ofre. Det handler ganske enkelt om overlevelse, og begge parter stræber efter at komme øverst i fødekæden. Kommer der en trussel, bliver den elimineret, og man tager et trofæ med fra byttet.
Præmissen, historien og moralen fungerer fint i ’Prey’.
Der er dog enkelte steder, hvor Trachtenberg forvalter arven for svagt. For selvom ’Prey’ foregår små 300 år før den første film, lader det til, at han ikke har sat sig ind i, hvad Predator tidligere har været i stand til.
Ganske logisk har man valgt, at Predators våben er mindre udviklet end i de tidligere film. I stedet for en metalmaske har den en maske af et kranie, og den skyder med pile i stedet for laser, hvilket gør kampene mere ligeværdige. Men ud af ingenting, og helt ude af trit med de forrige film, viser det sig, at Predator er udstyret med en særlig type dræberdroner. Isoleret set ikke et stort problem, men har man fulgt franchisen, er det et irritationsmoment.
Også sproget skaber unødvendig forvirring. Kommercielt set giver det mening at lade Comanche-folket tale engelsk. Alligevel sker det relativt ofte, at de kommunikerer med hinanden på stammens originale sprog.
Derudover kommer de franske kolonister, der naturligvis taler fransk. Men en enkelt kan kommunikere med Comanche-folket – på engelsk. Det giver ganske enkelt ikke mening.
I det store billede er det dog småting. ’Prey’ er uden tvivl franchisens bedste film siden originalen.
Kort sagt:
’Prey’ er teknisk vellykket, fuld af suspense og ekstremt underholdende.