‘Andor’: Ny serie er præcis, hvad ’Star Wars’-franchisen har brug for
‘Andor’ er det nyeste skud på stammen af Disneys Star Wars-pengetræ. Men samtidig kaster serieskaber Tony Gilroy æblet så langt væk fra stammen, at man næsten ikke kan se den mere.
Serien åbner i et bordel på en regnfuld planet styret af en kapitalistisk politiautoritet underordnet Imperiet, og allerede her føles det mere som ‘Blade Runner’ end Star Wars.
Da Tony Gilroy i sin tid stod for de omfattende reshoots af ‘Rogue One’, kom han i uføre hos mange Star Wars-fans, fordi han kom for skade at udtale, at han faktisk ikke kunne lide Star Wars. Men hans manglende ærefrygt resulterede i den bedste Star Wars-film i nyere tid.
Det er ofte tilfældet med Star Wars, at man skal have set alle 11 film, adskillige serier og huske navnene på statister i baggrunden for at kunne følge med i de nye serie-spinoffs. Men det lader ikke til at være tilfældet med ‘Andor’, selvom serien er en prequel til ‘Rogue One’, som i sig selv var en prequel til ‘A New Hope’.
Det var i ‘Rogue One’, at vi først lærte Diego Lunas beskedne, men skånselsløse rebel Cassian Andor at kende. Her ledte han sammen med Felicity Jones’ Jyn Erso en gruppe rebeller, der stjal tegningerne til Dødsstjernen, som ledte til dens destruktion i ‘A New Hope’.
Cassian var på det tidspunkt en hårdkogt rebel, som ingen midler skyede for at opnå sit mål. I starten af ‘Andor’ karakteriseres han ironisk nok mere som den nihilistiske Jyn Erso, som blot holder blikket nede og stjæler, hvad hun kan for at overleve. Det ændrer sig dog uden tvivl, da han møder den mystiske Luthen Rael (Stellan Skarsgård), som tager ham under sine vinger.
Når vi først møder Cassian, hustler han sig gennem tilværelsen på planeten Ferrix, en losseplads for skrottede rumskibe. I flashbacks til hans barndom ser vi, at han voksede op på en teknologiforladt planet i et stammesamfund, indtil Maarva Andor, som får en utrolig dybde af den uforlignelige Fiona Shaw, finder og opdrager ham.
I et forsøg på at finde sin søster ender Cassian i karambolage med Morlana One Corporate Authority på en kapitalistisk styret planet. Hverken her eller på Ferrix mærker man, at man overværer en Star Wars-serie. Det kunne lige så godt være fornævnte ‘Blade Runner’ eller ‘The Expanse’.
Men så snart det hemmelige politi fra Imperial Security Bureau (ISB) får færten af ham, er det til gengæld umiskendeligt Star Wars-skurkene, som vi kender dem, komplet med fascistiske uniformer og bureaukratisk hovmod, som kun George Lucas’ nazi-analogi kan gøre det.
Alligevel er det langt fra de bøvede stormtroopers, som vi er vant til. ISB er udspekulerede og udgør en trussel for Andor og co., som de ikke bare kan skyde sig ud af. Med den slags skurke ændrer heltenes udfordringer sig gevaldigt, fra hvad vi er vant til fra Star Wars, selvom løsningen stadig ofte er at klæde sig ud som kejserlig soldat.
Der er lagt i ovnen til en ægte spion mod spion-historie, modsat tidligere, hvor usårlige Star Wars-helte alene kunne klare adskillige stormtroopers kun bevæbnet med et lasersværd. Det giver også mening, at ‘Andor’ føles mere nede på jorden og realistisk, når man ved, at Tony Gilroy skrev ‘Bourne’-trilogien.
Det har været svært at undgå Tatooines binære sole i ikonografien af de sidste 10 års Star Wars, men der er usædvanligt få visuelle referencer til tidligere medier i universet. Rumskibene, laserpistolerne, kostumerne og navnene føles nye.
Visuelt er vi også tilbage til et niveau mere a la første sæson af ‘The Mandalorian’ og ikke det fantasiforladte kameraarbejde i ‘The Book of Boba Fett’ og ‘Obi-Wan Kenobi’. Det betyder altså skideflotte billeder af regnfyldte planeter, evige skrotdynger og metropolen over dem alle, hovedstadsplaneten Coruscant.
Fordi Tony Gilroy har sat sig for at lave en god serie og ikke overvejet, hvordan Star Wars passede ind i det, lykkes han med at nyskabe franchisen.
Kort sagt:
‘Andor’ er ikke en klassisk Star Wars-fortælling, men en spionthriller med rumskibe, som både nye og gamle fans kan følge med i. Præcis hvad franchisen har brug for.
Anmeldt på baggrund af de første fire afsnit.