A24 gjorde filmen cool igen – kan de gøre det samme for tv-serien?

10 år efter deres fødsel er filmselskabet A24 helt uhørt blevet et brand i sig selv. Men mens selskabet intensiverer deres satsning på seriefronten efter ’Euphoria’s store succes, er spørgsmålet, om de risikerer at sætte alt det over styr, der har fået tidens mest visionære instruktører og skuespillere til at flokkes om dem.
A24 gjorde filmen cool igen – kan de gøre det samme for tv-serien?
'The Idol'. (Foto: HBO)

Hvad har ’Spring Breakers’, ’Moonlight’, ’Ex Machina’, ’The Lighthouse’, ‘Hereditary’, ‘Midsommar’ og Everything Everywhere All At Once’ til fælles?

Svaret vil falde prompte fra filmselskabet A24’s fans. Og dem er der mange af.

Over det seneste årti har newyorkerfirmaet nemlig fået en status, man ville have forsvoret, at et filmselskab nogensinde ville opnå: De er blevet et brand i sig selv.

I 90’erne ændrede independent-selskaber som Fox Searchlight og Miramax amerikansk film og banede vejen for en forfriskende alternativ-scene med instruktører som Steven Soderbergh og Quentin Tarantino i forgrunden, men selskaberne var ikke i sig selv kendte i en bredere offentlighed.

Det er A24. Deres navn er forbundet med en særlig sensibilitet – og uden helt at kunne definere hvorfor ser mange A24 som et kvalitetsstempel i sig selv. Eller måske snarere: Som en særlig vibe.

Firmaet blev skabt af Daniel Katz, David Fenkel, and John Hodges for 10 år siden, i august 2012. De kom alle fra etablerede filmstudier og drømte om at gøre tingene på en anden måde – drevet af passion for projekterne frem for den økonomiske kalkule bag.

I starten var de blot et distributionsselskab, og deres første indkøb var Harmony Korines ’Spring Breakers’, der blev slagtet ved testvisningerne, men som blev et øjeblikkeligt kulthit på en måde, der overgik selv de vildeste forventninger.

Trioen skilte sig med det samme ud med deres forkærlighed for skæve film, der kunne skabe viral omtale, og for deres fravalg af traditionel marketing som annoncer og reklamer til fordel for SoMe-markedsføring bundet op på en distinkt fornemmelse for at generere hype ud fra klip, billeder og opfindsomme ideer.

»Hollywood bliver drevet af bogholder i dag. Så at tale med nogen, der ikke er en ren bogholder, ikke er en blyantskubber … Det er spændende. De havde hjertet med«, har Harmony Korine sagt om selskabet til GQ.

Satanisk ged på Twitter

Historierne om A24’s fikse ideer er mange. Hvordan de skabte en bot for Alicia Vikanders AI i ’Ex Machina’, som matchede med folk på Tinder. Hvordan de skabte en Twitter-profil til den sataniske ged i Robert Eggers’ ’The Witch’. Hvordan de i markedsføringen af ’The Disaster Artist’ udlovede en Tommy Award’ for den bedste publikumsreaktion til ’The Room’, som filmen handlede om.

Men mere end de kløgtige påfund skyldes succesen to ting: Deres skarpe næse for distinkte, originale og zeitgeisty film skabt af visionære nye filmskabere, som de giver rum, plads og fuld tillid til. Og deres suveræne arbejde med farveæstetik (noget råt, noget neon) og stemning i deres materialer, ikke mindst i deres fænomenale trailers, som båret af pirrende atmosfære har stukket ud fra den ærgerlige norm af Hollywood-trailers, der bare genfortæller hele filmen.

‘Moonlight’.

I 2017 producerede de deres første film, Barry Jenkins’ ’Moonlight’, der sensationelt vandt Oscar’en for bedste film. Og siden har de ikke set sig tilbage.

Alene i år er de involveret i så forskellige film som stopmotion-komedien ‘Marcel the Shell with Shoes On’, metagyseren ‘Bodies Bodies Bodies’, slasheropfølgeren ‘Pearl’, Alex Garlands ‘Men’, coming of age-filmen ‘Funny Pages’, Paul Mescal-dramaet ‘Aftersun’ og Jesse Eisenbergs ‘When You Finish Saving the World’. Med flere!

A24 har skabt en lille revolution i en epoke, hvor Hollywoods franchises har domineret så voldsomt, at det har føltes, som om de fyldte hele filmkulturen. Ved siden af superhelte, remakes og reboots har den originale filmkunst kæmpet og ofte lignet en hensygnet stakkel, stødt fra den populærkulturelle trone af Marvel og tv-serier.

»Jeg har egentlig ingen idé om, hvad de gør. De er bare på den. De har en utroligt god forståelse for tidsånden«, har Robert Pattinson, som har medvirket i flere A24-film, sagt til GQ.

»Du får en film hos dem, og det repræsenterer noget. Alle talte for nogle år siden om, hvordan filmkulturen var død. Og jeg tror, at A24 og selskaber som dem (…) skaber en form for renæssance for det at lave film«.

Eksklusivt merch

Ikke alle A24’s film er slået igennem, men de har gjort mediet cool igen og været primus motor for at skabe en vibrerende ny indiescene i USA.

Deres output har et bredt vingefang. Fra humoristisk-følsomme perler som ’Florida Project’, ’Eight Grade’, ’Lady Bird’, ’The Farewell’ og ’C’Mon C’Mon’ til skarpskåret scifi som ’Under the Skin’, ’Ex Machina’ og ’After Yang’. Fra visionære thriller-gys som ’Hereditary’, ’Green Room’ og ’It Comes at Night’ til udknaldede sager som ’Enemy’, ’The Lobster’, ’The Lighthouse’ og ’Everything Everywhere All At Once’ og distinkte auteurværker som ’American Honey’, ’First Reformed’ og ’First Cow’.

Det er en vanvittig liste af titler (der er længere endnu), som har den fællesnævner, at det er kompromisløse fortællinger, som med en markant billedside omfavner det hårde, men lækre, det aparte og det uforudsigelige. Jo mærkeligere jo bedre! Jo flere offbeat-scener, jo større chancer for memes, gifs og anden online-buzz.

Deres succes er blevet så stor, at den prototypiske A24-fan og -stil også er blevet genstand for latterliggørelse og parodi.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er nok uundgåeligt, når man har en position, hvor 83.5000 mennesker abonnerer på den subreddit, der er dedikeret til selskabet, og ens eksklusive merch er blevet high fashion, ikke mindst for de mennesker, der for fem dollars om måneden får særlige tilbud i medlemsklubben AAA24 – og i visse tilfælde sælger tøjet videre til mange gange købsprisen.

I den mere seriøse afdeling har A24 fået kritik for at være lovlig mandsdomineret og bro-y, jævnfør karikaturen af deres gennemsnitlige fans som mandlige universitetsstuderende i midt-20’erne med lovligt høje tanker om eget intellekt.

Men selvom det er rigtigt, at selskabet med dets tre mandlige stiftere i spidsen er særligt knyttet til en række hvide mandlige instruktører som Trey Edward Schults, Robert Eggers, Ari Aster, Safdie-brødrene og The Daniels, er det samtidig en forsimplet karakteristik.

A24 står også bag film som ’The Bling Ring’, ’American Honey’ og ’First Cow’ instrueret af kvinder, mange af deres film har kvinder i centrum, og film som ’Minari’, ’The Last Black Man in San Francisco’, ’The Farewell’, ’Moonlight’ og ’Everything Everywhere All at Once’ hører til blandt de væsentligste amerikanske film på diversitetsfronten i nyere tid.

’Euphoria’ satte barren

’Everything Everywhere All at Once’ blev i år A24’s største kommercielle succes til dato, og de må således stadig anses som værende på toppen af deres game.

Samtidig er der også en risiko for, at de sejrer sig ihjel. De har aftaler med både Amazon og Apple, der aftager deres projekter, og Disney har forsøgt at købe dem. De brød netop igennem med deres hands-on-tilgang, hvor alle film var et passionsprojekt, men er det muligt, når man lancerer 20 film om året?

I det lys er det både potentielt skadeligt for den oprindelige ånd og en mulig vej mod nødvendig genopfindelse, når A24 stiller mere og mere skarpt på tv-banen.

De oprettede en tv-afdeling allerede i 2015, og de har for længst sat deres aftryk på feltet, da de er medskaber på den måske mest zeitgeisty serie det seneste årti, HBO’s ’Euphoria’.

De står også bag en anden af tidens mest originale serier, ’Ramy’ (Soundvenue har netop givet topkarakter til sæson 3) – og Netflix’ ’Mo’ med Mohamed Amer fra netop ’Ramy’.

‘Ramy’ sæson 3. (Foto: CMore)

Det er serier med en ung progressiv vibe, som synes at ligge i naturlig forlængelse af A24’s brand. Så behøver vi ikke snakke for meget om, at rumserien ’Moonbase 8’ og ’Mr. Corman’ med Joseph Gordon Levitt også blev skabt i deres regi.

Men ’Euphoria’-succesen har givet A24’s tv-afdeling blod på tanden, og de har et utal af lovende projekter i støbeskeen.

Først for står ’The Idol’, der på papiret godt kan ligne den næste store zeitgeist-serie – den er skabt af ’Euphoria’-bagmand Sam Levinson, foregår i musikbranchen og har Lily-Rose Depp og The Weeknd på rollelisten.

Dernæst kan vi ifølge Vulture blandt andet vente os Showtime-serien ’The Curse’ med Emma Stone, som både ’The Rehearsal’-mastermind Nathan Fielder og den ene Safdie-bror er involveret i, Park Chan-wooks ’The Sympathizer’ med ’Robert Downey Jr. for HBO og Netflix-serien ’Beef’ med Steven Yeun og Ali Wong.

De har også en Apple-serie med Rashida Jones (’Sunny’), en animationsserie med Ramy Youssef for Prime Video og en stor serie med ’Killing Eve’s Jodie Comer i støbeskeen. Og så er de ifølge Vulture også begyndt at kigge mod udlandet, i første omgang med en britisk serie baseret på bestselleren ’Shuggie Bain’.

»Det er så simpelt: De har fantastisk smag, og vi elsker at arbejde sammen«, har den respekterede HBO-chef Casey Bloys sagt til Vulture.

Risikoen for at sejre sig ihjel

Filmverdenen var langt mere presset på originalitet og evne til at få især et ungt publikum i tale, da A24 trådte ind på scenen, end serieverdenen er. Det bliver i den forstand sværere for selskabet at definere streaminglandskabet, hvor kanaler som HBO og FX i forvejen har båret meget af den sensibilitet, A24 associeres med.

Men ’Euphoria’, ’Ramy’ og den kommende ’The Idol’ viser, at A24 kan være med til at sætte spændende kunstneriske stemmer sammen og søsætte projekter, der vækker genklang i et landskab, hvor konkurrencen ganske vist er større end nogensinde før, men hvor vi også oplever en stigende strøm af upersonlige metervarer.

I den forstand kan der godt være brug for en A24ificering af serielandskabet – en prioritering af de gennemførte kunstneriske udtryk og originale stemmer, der får lov til at forfølge deres personlige visioner.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mens streamingtjenesterne mere end nogensinde før kæmper om at skabe de største og mest langtidsholdbare franchises, minder A24 om, at klare kunstneriske udtryk stadig betyder noget – og ikke står i modsætning til publikumsappel eller plus på bundlinjen.

Imens skal selskabet her 10 år efter dets fødsel passe på med ikke at sætte profilen over styr.

Jeg har selv talt med en prominent europæisk filmskaber, der har haft amerikansk indie-distribution, og som mente, at A24 var ved at blive for store og upersonlige. Og at det måske i dag var bedre at søge andre steder hen, hvis man ikke ville drukne i mængden.

Det er den evigt svære balanceakt for succesrige selskaber – at fastholde boutique-ånden, vokse og udvikle sig, men uden at ende som et masseproducerende stormagasin.

Forhåbentligt sælger A24 ikke sin sjæl, nu hvor det går ind i selskabets andet årti. Vi har brug for dem.  

‘The Idol’ får premiere på HBO Max senere på året.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af