Står vi midt i en provinsbølge i dansk film?
I mange år blev folk fra landet groft sagt skildret som incestuøse knoldesparkere i de danske filmproduktioner.
Men de seneste år har instruktører som Frelle Petersen (’Onkel’, ’Resten af livet’) og Lisa Jespersen (’Hvor kragerne vender’) tegnet et langt mere nuanceret billede af deres respektive hjemstavne langt fra København.
Og nu træder også debutanten Christian Bengtson ind på scenen med sin første spillefilm ’Krysantemum’ og et forsøg på at lave et virkelighedsnært portræt af det såkaldte udkantsdanmark.
Bengtson blev uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i København i 2019 og har både skrevet og instrueret flere Robert-nominerede kortfilm, heriblandt ’Shiva’, ’Draget’ og ’Kaldet’.
I ’Krysantemum’ vender han tilbage til rødderne. ’Carmen Curlers’-aktuelle Morten Hee Andersen spiller anlægsgartneren Anders, der driver ulovligt salg af fyrværkeri som sidegesjæft. Det er en lukrativ forretning og kan vise sig at være hans eneste udvej til at redde barndomshjemmet, der er truet af tvangsauktion på grund af et svinedyrt olieudslip på grunden.
I vejen for fyrværkeriprojektet står dog Anders’ far, lastbilchaufføren Thomas (Henrik Birch), som ikke har snakket med sin søn i seks år. Forholdet mellem de to mænd er anspændt efter en altødelæggende tragedie i familiens fortid. Karen-Lise Mynster i rollen som Kamma, mor til Anders og ekskone til Thomas, forsøger at agere mediator, men at lime tragedien sammen og bryde gennem panseret hos de nordjyske mænd er en noget nær umulig opgave.
Selvom ’Krysantemum’ er fiktion, er den stærkt inspireret af Christian Bengtsons egen opvækst i Thy, hvor filmen også er skudt på location. Instruktøren har altid vidst, at hans første spillefilm skulle foregå i de omgivelser, han kender som sin egen baglomme.
Men i virkeligheden er hans forhold til Thy meget ambivalent, fortæller han, da vi mødes til en kop kaffe på Soundvenues kontor.
»En stor del af mit liv har jeg hadet stedet og kunne virkelig ikke vente på at komme væk derfra«.
Flugtaktion Thy
Christian Bengtson er vokset op på en landejendom uden for Hillerslev i Thisted Kommune med en far, som er folkeskolelærer, og en mor, der er rengøringsdame. Under hele Christians opvækst havde forældrene plejebørn boende, og det har både præget ham og hans arbejde med familierelationerne i ’Krysantemum’.
»Hele mit liv har jeg siddet med stumper og stykker af ødelagte familier ved spisebordet og set smadrede relationer i den ene eller den anden form. Så det var noget, der lå meget tæt på mig«, fortæller han og bemærker, at der i Nordjylland er en tendens til, at man ikke snakker om sine følelser – til det punkt, hvor det kan blive selvdestruktivt.
»Jeg var en ekstremt følsom dreng, da jeg voksede op der i Nordvestjylland. Det var et meget, meget hårdt miljø, hvor der ikke rigtigt var plads til at være følsom eller vise følelser. Jeg er virkelig blevet kaldt tøsedreng mange gange i folkeskolen«.
»Jeg kunne godt lide at gå meget i en lyserød sweater, og jeg fik også ørering, da jeg var 16«, siger Bengtson og viser sin øreflip, hvor der stadig sidder en ørering.
»Så blev jeg virkelig udskammet og mobbet. I weekenderne ringede folk med hemmeligt nummer fra fester, hvor de bare svinede mig til og kaldte mig bøsse. Og det var bare toppen af isbjerget. Når du har sådan nogle oplevelser, så begynder du også at opbygge en panser på en eller anden måde og holde sammen på dig selv og holde det nede«.
At Christian Bengtson skulle være filminstruktør og manuskriptforfatter, har altid ligget i kortene. Siden han var barn, har han skrevet historier og noveller og rendt rundt med et DV-kamera og skudt film i øde kalkgrave.
Passionen var der ikke stor forståelse for hverken derhjemme eller hos hans jævnaldrende.
»Argh«, udbryder Bengtson og laver et rundt nul med fingrene til spørgsmålet om, hvorvidt han havde nogle ligesindede.
»Og du kan eddermame tro, jeg prøvede at mobilisere folk. Hvis jeg kunne mærke bare den mindste smule nysgerrighed omkring det, så prøvede jeg virkelig at hive dem med. Men der var noget, der trak mere i mange andre, og det var øl og at gå i byen. Det har aldrig sagt mig særligt meget«.
Først da han fik skrabet penge sammen til et ophold på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og bagefter en flytning til København, hvor han blev uddannet fra Den Danske Filmskole, ændredes Christian Bengtsons liv sig. Det store kulturchok ved at flytte til hovedstaden var overvældende, men det gik hurtigt op for ham, at han aldrig ville kunne slippe oplevelserne fra Thy.
Fatal fyrværkeriulykke
I ’Krysantemum’ kan man spore Christian Bengtsons erfaringer fra hjemstavnen og de mennesker, han omgav sig med. Især var der én eksplosiv begivenhed fra barndommen, han aldrig kommer til at glemme, og som endte med at lægge til grund for filmens titel.
»Jeg boede stadig i Nordvestjylland og var på mit værelse i mine forældres hus. Lige pludselig hører jeg et gigantisk brag. Et brag, der er så stort, at – I kid you not – huset ryster, og jeg smider mig ned på maven, fordi jeg tror, at oliefyret er sprunget i luften, eller der er et fly, der er styrtet ned i vores have«, fortæller Bengtson.
»Jeg rejser mig op og kigger ud ad vinduet, hvor jeg kan se, at der er en kæmpe paddehatsky over Tved Plantage. Jeg tænker: ’Hvad fuck sker der?’ Det er så to gutter, der har lejet sig ind på et nedlagt landbrug, som var min mors fødehjem, for at det ikke skal være løgn. Der har de stået og lavet kanonslag, og de har haft så mange kemikalier opbevaret, at der ikke har skullet mere til, end at nogen smækkede med en dør, så sprang det hele i luften«.
Fyrværkeriulykken i Tved slog begge drenge ihjel. Siden har Christian Bengtson ikke kunnet slippe tanken om, hvad der får folk til at producere og sælge ulovligt krudt.
»Virkeligheden er jo bare mere sindssyg end fiktion«, fortæller han om sin efterfølgende research i krudtindustriens underverden.
»Hvis du ser en PostNord- eller en GLS-bil lige nu, så er der stor chance for, at de kører med ulovligt krudt«.
»Men det er jo som regel sådan nogle unge drenge på 18-20 år, som bestiller krudt hjem fra Polen i sommermånederne. Det kommer bare med almindelig fragt, og så har de sådan et Shurgard- eller Pelican Storage-lagerdepot, hvor de opbevarer det. Der kommer 400 kilo krudt hjem i små forsendelser hver sæson«.
»Når vi kommer til november-december, får de gang i Snapchat eller Facebook og tager billeder af det og sælger det. Ham, jeg var i kontakt med, havde et depot, der lå i gåafstand fra GLS eller PostNord, så han kunne bare køre derover med en sækkevogn. Så sender de det med PostNord ud i landet. Det er sådan, det fungerer«.
Fortjener sendetid
Ligesom i Frelle Petersen og Lisa Jespersens film maler ’Krysantemum’ provinsbefolkningen med en respektfuld og realistisk pensel.
Det er i høj grad en fortælling om arbejderklassen, og det er et kærkomment syn i den danske filmkultur, mener Christian Bengtson.
»At man også behandler nogle store dramaer sat i en lastbilchauffør eller i en anlægsgartners liv … det er nogle mennesker, som jeg føler virkelig fortjener sendetid. Det der med at hæve dem til at være hovedrolleindehavere og ikke bare statister eller bikarakterer, det er virkelig vigtigt for mig. Det er et sted, som i rigtigt mange år er blevet negligeret i kulturen, men som er på vej tilbage nu. Jeg er selv kæmpe fan af Frelle Petersens film«.
For Bengtson var det vigtigt at tegne et billede på godt og ondt. Det skulle heller ikke blive for rosenrødt.
»Nogle gange synes jeg, der har været en tendens til, at enten skal provinshistorierne være undergangsfortællinger, eller også skal det blive overromantiseret og sådan helt biedermeiersk«, siger han.
»Jeg vil gerne ramme et mellemstadie, hvor man får bekræftet nogle fordomme, men også lærer noget nyt. Men vigtigst af alt skal man tage de her karakterers følelser og liv i forsvar og forstå og mærke det. Jeg har ikke en agenda om at gøre det pænere eller grimmere«.
Han fortsætter:
»Jeg vil bare gerne tættere på, hvordan det er«.
’Krysantemum’ kan ses i biografen fra 17. november.