’Adnan og de grønne løgne’: DR-satiriker stikker til klimahykleriet, så man kun kan grine – og blive klogere
DR’s Adnan Al-Adhami er det åndsbollede hykleris banemand.
Det blev tydeligt, da han gik kærligt konfronterende til landets borgmestre med deres blakkede samvittighed i serien ’Adnan & borgmestermoralen’. Og cementeret da han introducerede skyklaphatten i Qatar og beskatningen af det grå gulds bankospillere i ’Adnan på tværs’.
Og nu er turen så kommet til virksomhederne og deres grønne løfter. Dem, der lover os, at deres tøj, bil eller kyllingefileter er det bæredygtige valg i et plastikocean af tekstilaffald, fossil energi og metan-pruttende køer. Men i virkeligheden greenwasher de for fuld skrald.
Igennem seriens seks afsnit indtager Adnan rollen som den godtroende forbruger, der er stolt af at købe tøj fra Zalando mærket med ’bæredygtighed’ (ikke ’bæredygtigt’, det må de nemlig ikke) og tage del i den grønne revolution med Mercedes’ vindmøllelignende logo. Han er stolt af at købe Danpos’ klimakylling og rejse via Momondo, der smider 10 bæredygtige rejsetips oven i hatten.
Vi tænker måske umiddelbart, at Adnans stædige tro på virksomhedernes grønne marketinggreb virker helt hul i hovedet – og ret urealistisk. Men hvis vi skal være helt ærlige, har vi så ikke alle ladet os forføre af de grønne løfter fra firmaer, vi i forvejen holdt af? Pyntet os med grønne fjer, når vi købte en ny t-shirt lavet af bæredygtig bomuld eller en drikkedunk lavet af genbrugeligt plast?
Adnan er forført af firmaerne, og det vil værre de færreste, der ikke kan spejle sig i at blive bondefanget.
Men bondefanget er netop det, vi bliver af smarte (og oftest ulovlige!) marketingstrategier, der lover guld og endnu grønnere skove. Der er ingen tvivl om, at vi er blevet mere kritiske forbrugere gennem tiden, men bæredygtighed er stadig en by i Rusland for mange af os. For hvad betyder det egentlig at være bæredygtig? Hvor lille er tærsklen, man skal over, før man kan kalde sig det? Og så er der ovenikøbet social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed – er det okay at være det ene uden det andet?
Netop derfor er vi, unge som gamle, nødt til at skærpe vores syn på bæredygtighedsmarketing, og det er ’Adnan og de grønne løgne’ en vellykket satirisk påmindelse om.
Adnan lader sig sætte i stævne af den mere indsigtsfulde Anja Philip, forperson for Forbrugerrådet Tænk, som gang på gang knækker hans tiltro til firmaernes gode hensigter. For eksempel gør hun ham opmærksom på, at Mercedes’ ’grønne revolution’ reelt kun mindsker deres udslip med 1,6 procent. Og at Danpos klimakylling ikke så meget handler om en klimavenlig kylling som en klimavenlig indpakning.
Programmet går ikke i dybden med de specifikke virksomheders floromvundne kampagner, men skærer alligevel problematikkerne ud i lagkage – bogstaveligt talt. Det inspirerer blandt andet Adnan til at bruge samme vildledende marketingkneb i sit eget liv.
Et klart højdepunkt er, da han indser, at man kan kalde sig den bedste til alt, hvis man bare selv udvælger, hvem man skal sammenlignes med! Pludselig kan han kalde sig selv den mest troværdige journalist efter en rundspørge, hvor valget stod mellem ham og en nordkoreansk nyhedsoplæser. Det er virkelig banalt, men det er også virkelig sjovt.
Der er kun ét firma, der vil svare på Adnans bidende, men høfligt leverede kritik, og det er en fornøjelse at se ham interagere med et af ofrene for hans satire.
Adnan er altid umiddelbar, godtroende og en kæmpe fan af sine medvirkende. Derfor er det også fantastisk at se ham hylde marketingchefen fra Momondo med en hjemmeskrevet sang, alt imens den uforberedte marketingmand sidder smilende og tager imod. Det er virkelig en lille perle.
P3-satire er målrettet en yngre målgruppe, og formatet er kort, letbenet og rimelig ligetil. Desværre kommer serien tit til at bruge for meget tid på at understrege de samme pointer (sketchen om Groen-Humbug & Co.-marketingfirmaet er overflødig), og der er for lidt plads til at gå i dybden og stikke lidt mere til hykleriet.
’Adnan og de grønne løgne’ er langt fra skelsættende, men en bevidsthedsgørende satire. Og virkelig sjov, så længe det varer.
Kort sagt:
Vi bliver mere kritiske forbrugere, mens vi griner af satiren i ’Adnan og de grønne løgne’.
Anmeldt på baggrund af hele serien.