DR’s barsk-følsomme serie ’Hooligan’ er båret af et sjældent overbevisende skuespilensemble.
August Carter, Frederik Emil Mathiasen og Gustav Gleerup Jeppesen er alle underspillet troværdige som tre unge venner, der suges ind i Aalborgs hooligan- og narkomiljø.
For mig er den helt store scenestjæler dog Morten Agerholm Jensen. Det stod allerede klart i sæson 1, hvor han indtog rollen som hooligan- og bokseklubbens leder, Mark Jønsson, så karismatisk, at Soundvenue fremhævede ham som et af de største skuespilgennembrud i 2021.
Men med den aktuelle sæson 2 er det endnu mere åbenbart, at Morten Agerholm Jensen er et navn, der vil og skal frem i dansk film.
I første sæson brillerede han først og fremmest med en rolig autoritet, der kommunikerede intelligens i faretruende parløb med intimiderende skånselsløshed.
I den nye sæson ser vi en anden side af Jønsson. Han er netop kommet ud af fængslet og er klemt som en lus mellem to negle i form af den lige dele betænk- og mistænksomme tilsynsførende fra kommunen på den ene side og hans gamle kontakter i det kriminelle miljø på den anden. Et kattepine, der understreger, at man ikke altid selv bestemmer, hvornår man træder væk fra den lyssky levevej.
Morten Agerholm viser her en anden side af sit talent. Stadig båret af en naturlig ro selv i tilspidsede situationer, men samtidig også mere sårbar og bange, end vi har set ham før.
Med små virkemidler tegner skuespilleren billedet af en mand, der har lært sig selv ikke at fremstå påvirket af fare – om det så er en pistol for panden eller et ensomt raid i en bokseklub – men indeni er dødsensangst. En mand, der higer efter en udvej, men er erfaren og streetsmart nok til at vide, at det ikke er så simpelt.
Bachelor og bokser
Jeg ved egentlig ikke, om figuren har fortjent det ud fra objektive kriterier, men det er svært ikke at heppe på Jønsson, og igennem anden sæson var det først og fremmest ham, der drev min sympati. Ikke mindst takket være Morten Agerholm Jensens præstation, der giver associationer til andre af dansk films barske drenge som Gustav Giese og Roland Møller, samtidig med at hans mørke jyske dialekt og natur har sin selvstændige kant.
Mens præstationer som rå gangstere fra hidtil ukendte skuespillere nogle gange kan give et lidt misvisende billede af talentet, fordi spilleren er hevet ind fra gaden for at spille en version af sig selv, er Jønsson-bedriften blot mere imponerende, hvis man ved, at den ligger temmelig langt fra manden bag.
Den 27-årige nordjyde stammer fra den lille by Dronninglund tæt på Aalborg og har selv boet i Aalborg de seneste ti år, men han er ingenlunde hentet fra byens kriminelle undergrundsmiljø.
Han havde derimod færdiggjort sin bachelor i Dansk fra Aalborg Universitet, da han besluttede sig for, at han ville tage en pause før kandidaten og give skuespillet en chance. Tilfældigt faldt han over en street casting, og efter en lang proces med fem-seks castingrunder gennem den tumultariske corona-tid landede han rollen som Jønsson, som blev skrevet større end oprindeligt tiltænkt, efter han kom på.
Han havde selv spillet fodbold i mange år, og så havde han bokset, så de dimensioner kendte han til, og så talte han med bekendte, der selv havde været i hooliganmiljøet, om deres oplevelser.
Han var blandt andet inspireret af den legendariske kok Marco Pierre White, hvis blanding af idealisme og en nærmest skræmmende ro blev Jønsson-figurens grundpiller. Han sørgede for at tale langsomt i rollen, for når Jønsson sagde noget, skulle man tydeligt fornemme, at det betød noget.
Dybt vand
Arbejdet har båret frugt, for også i branchen er der blevet lagt mærke til Morten Agerholm Jensen. Han har fået en lille rolle i Nikolaj Lie Kaas’ kommende TV 2-satire over underholdningsbranchen, ’Agent’, og en mindre rolle i Thomas Vinterbergs kommende TV 2-dramaserie ’Familier som vores’. Ikke nogle dårlige navne at komme i stald hos.
Han har derudover en hovedrolle i talentet Jesper Quistgaards første spillefilm, der skal optages senere på året.
Nu satser Morten Agerholm Jensen på skuespillet. Men det er stadig vigtigt for ham at have sig selv med – for da han var yngre, satte han alt ind på en musikkarriere (under kunstnernavnet AG, man kan høre hans sang ’Dybt vand’ her), som aldrig rigtigt materialiserede sig. Foreløbigt bliver han for eksempel boende i Aalborg.
Det gælder selvfølgelig for skuespillere af enhver art, men især for uuddannede talenter, der vækker opsigt i en markant gennembrudsrolle, er det hit or miss, om de får en bæredygtig karriere på længere sigt.
Om det lykkes for Morten Agerholm Jensen, må vi se, men med ’Hooligan’ har han i hvert fald efterladt et strålende visitkort. Som da meget gerne må udvides med en sæson 3.
’Hooligan’ kan ses på DR.