‘Andrew Tate – et farligt forbillede?’: Man tror dårligt sine egne øjne i mødet med kvindefjendsk influencerfænomen
Man tror ikke sine egne øjne.
Andrew Tate, som i øjeblikket er et af de mest googlede mennesker i verden, virker til at være en karikatur af en stereotyp, der ikke engang findes på tv. Hvordan kan man ellers forklare, at en granvoksen mand gravalvorligt mener, at alle mænd bør væbne sig med et sværd, så de kan tage modige beslutninger og blive en »commandor« i deres liv. Han er som en skaldet misogyn blanding af Dwight fra ’The Office’ og Patrick Bateman.
»Det største problem i verden er, at ikke nok mænd går rundt med sværd. Du har dit sværd, din kone begynder at snakke. Du er sådan: Hold kæft!«, siger han og slår ud med sværdet. »Jeg bestemmer, hvad jeg gør. Vær stille. Lav mad!«
I VICE-dokumentaren ‘The Dangerous Rise of Andrew Tate’ (på TV 2 under titlen ‘Andrew Tate – et farligt forbillede?) – som har været undervejs i fire år – følger man den 35-årige tidligere kickboxer og nu influencer, Andrew Tate, som de seneste år er blevet verdenskendt for en lang række kontroversielle udtalelser, ikke mindst om kvinder, og som har skabt en følgeskare af især unge mænd.
Selvom bekendtskabet med Andrew Tate har været lige så uundgåeligt og ubehageligt som tømmermænd på Roskilde Festival den seneste tid, virker han stadig så uvirkelig, at man flere gange i starten af dokumentaren tager sig selv i at grine af ’Top G’, som han bliver kaldt af sine fans. Men efter et stykke tid i selskab med influenceren rammer alvoren alligevel.
I dokumentaren følger man den diametrale modsætning af Andrew Tate, VICE-journalisten Matt Shea, der forsøger at afdække, hvordan den selverklærede alfahan formår at værge mænd – og i særdeleshed også kvinder.
Matt Shea er en helt normal mand – well, i Tates øjne knap en mand. Særligt én sekvens hjemme i Andrew Tates hjem i Rumænien, hvor Matt Shea høfligt (og normalt) forsøger at introducere sig selv til en af influencerens kvinder, der sidder på sofaen, understreger de to forskellige verdener.
Tate bruger lynhurtigt sin fysik til at dreje journalisten om på hælene. »Hun arbejder«, siger han og begynder at tale om sine egne bedrifter i stedet. Her er kvinder objekter og en kilde til succes – ikke nogen, journalister skal tale med. Det står hurtigt klart, at Matt Shea er på dybt vand.
Men efter at have fået lidt MMA-tæsk både af Tate selv, en tilhænger og en russisk professionel udøver lykkes det journalisten at komme med til nogle af møderne i influencerens hemmelige klub The War Room. En klub, man først kan blive medlem af, når man har betalt godt 35.000 kroner og gennemgået en række udfordringer. Her går det op for seeren, hvad Tate i virkeligheden har skabt: en kult.
Centralt i denne gruppe står den selvudråbte bedste hypnotisør i verden, Iggy Semmelweis: en gråskægget troldmandlignende mand iført tracksuit og hat, der i promotionvideoen til The War Room kaster med ildkugler og taler i gåder. Man ville ønske, at dokumentaren var gået mere i dybden med hans rolle og formål i klubben.
I stedet drejer dokumentaren snuden mod kvinderne – eller i dette tilfælde ofrene. Den har kontakt til tre kvinder, der har anmeldt Andrew Tate for voldtægt. De forklarer, hvordan han ad flere omgange tog kvælertag på dem og tvang dem til sex. Men lige når alvoren af Andrew Tates handlinger og magt begynder at løbe koldt ned ad ryggen på én, stopper dokumentaren pludseligt.
‘The Dangerous Rise of Andrew Tate’ er grundig og relativt målrettet, men har det problem, at 45 minutter ikke er nok til at afdække alle de spørgsmål, fænomenet Andrew Tate rejser.
I den engelske titel på dokumentaren ligger også noget helt grundlæggende, som man ikke får svar på: Hvad er det farlige ved Andrew Tates popularitet egentlig i en bred samfundsmæssig forstand?
Ud over det indlysende i hans forfærdelige opførsel og holdninger får man aldrig bevist, hvordan hans handlinger konkret afføder mandschauvinistiske tendenser. Og dermed kan tilhængere af »Top G« også lidt for nemt afværge den ellers fornuftige kritik.
Kort sagt:
Vice-dokumentaren om Andrew Tate er medrivende, men mangler the smoking gun, der understreger, hvorfor den såkaldte influenceren er så farlig i en bred samfundsmæssig forstand, som dokumentaren forsøger at vise.