’Swarm’: Donald Glovers nye serie beviser, at intet er mere skræmmende end en morderisk Beyoncé-fan
Hvem er din yndlingskunstner?
Det lyder som et ganske almindeligt smalltalk-spørgsmål, men når superfanen Dre stiller spørgsmålet, er der kun ét rigtigt svar. Og fejl straffes med døden.
Multikunstneren Donald Glover og hans ’Atlanta’-kollega Janine Nabers har med Amazon-projektet ’Swarm’ skabt en seriemorder-serie, der på klammeste vis udstiller stan-kulturen, når den er mest giftig.
Dominique Fishback spiller den unge kvinde Dre, som er dødeligt besat af Ni’Jah – En texansk musikstjerne, der i 2016 udgiver et succesfuldt videoalbum om sin kendte rapper-mands utroskab og har en fanbase, der kalder sig The Swarm, fordi de betragter hende som deres bidronning. (Ja, det er Beyoncé).
Men efter at have hørt albummet begår Dres stedsøster Marissa selvmord, og Dre tager på et vanvittigt togt for at ære hende ved at myrde alle, der ikke deler hendes sygelige begejstring for Ni’Jah.
Hvert afsnit af ’Swarm’ begynder med teksten »This is not a work of fiction« og et løfte om, at alle ligheder med virkelige personer er absolut bevidst.
Først virker det som ironi, men kommer man til at sidde og google med – hvilket serien tydeligvis gerne vil have os til – bliver det tydeligt, at store dele af historien er baseret på stof fra virkelighedens verden.
Marissa er baseret på Marissa Jackson, der kom i nyhederne, da hun begik selvmord efter af have set Beyoncés ’Lemonade’ – det viste sig dog at være en falsk nyhed – og en lang række af begivenhederne omkring både Dre og Ni’Jah viser sig at være virkelige begivenheder med et fiktivt twist.
Eksempelvis viser det sig, at den mystiske person, som bed Beyoncé i ansigtet i 2018, faktisk var ingen ringere end Dre.
Og samtidig med, at serien driller os med sin fiktive Beyoncé, dukker der midt i det hele også virkelige popstjerner op på skærmen. Chloe Bailey spiller Marissa, og selveste Billie Eilish skuespildebuterer som en virkelig creepy new age-hippie, der næsten overgår Dre i vanvid.
Den surrealistiske og uforudsigelige leg med fakta og fiktion er ikke fremmed for skaberne, der ofte har brugt lignende tricks i ’Atlanta’. Men i ’Swarm’ når de nye meta-højder.
Næstsidste afsnit springer helt ud af seriens virkelighed og ind i en falsk true crime-serie fra ’vores virkelighed’, hvor Beyoncé er Beyoncé, og en usmageligt selvfed detektiv forsøger at opklare Dres mord, mens Donald Glover er i gang med at lave en fiktionsserie ud af det.
Afsnittet er et skægt afbræk, og detektiven, spillet af Heather Alicia Simms, er godt selskab, men de mange metagreb kommer i det lange løb til at virke mere distraherende end interessante, for serien har ikke noget substantielt at sige om true crime eller om Beyoncé for den sags skyld.
’Swarm’ er bedst, når den holder sig til at være en horror-fantasi om fankultur, hvor målet ikke er at forstå de komplicerede logikker i en psykotisk fans hjerne, men at gøre Dres vanvittige besættelse så uhyggelig som overhovedet muligt. Her lykkes serien nemlig formidabelt.
Når snakken falder på Ni’Jah, smager Dre på navnet, som var det en blodrød bøf, og hver gang Dre har gennemført en drabelig ofring til sin popgudinde, fylder hun sig på forstyrrende vis med junkfood, så man får indtrykket af, at hun belønner sig selv ved symbolsk at fortære Ni’Jah i en absurd form for altergang.
Selvom man har lyst, er det svært at tage øjnene fra Fishback, der er forbilledligt skræmmende som Dre. Fra starten virker alle hendes bevægelser konstant en lille smule off, og når voldsudbruddet endelig kommer, fastlåses hendes ansigt i grimasser af enten lykkelig blodrus eller total følelsesløshed.
Fishbacks horrorperformance gør Dre til en nærmest overnaturlig, ustoppelig hævner, der er sat på jorden med én sørgeligt meningsløs mission: at forsvare en af verdens rigeste og mest magtfulde kvinder imod hånlige tweets, mens hun selv sover i sin bil, fordi alle penge skal bruges på svinedyre koncertbilletter – den eneste kirke i hendes syge religion.
Få ting er mere uhyggeligt end mennesker, der er villige til at dræbe for en meningsløs sag, og gud være nådig mod den, der trodser en Beyoncé-fan.
Kort sagt:
’Swarm’ er en dybt foruroligende horrorfantasi, der viser fanatisk fankultur fra sin klammeste side, selvom seriens leg med true crime-genren distraherer mere, end den bidrager.
Anmeldt på baggrund af hele serien.