1. ’Once’: 150.000 dollars
Musicalen ‘Once’ er en spirende kærlighedshistorie mellem to musikere i Dublins råkolde gader.
Oprindeligt skulle Cillian Murphy have spillet den mandlige hovedrolle, men han trak sig ud af projektet – sammen med filmens producent og en del af filmstøtten.
Det efterlod filmen med støtte fra Det Irske Filminstitut bakket op af penge fra instruktør John Carneys egen lomme, hvilket normalt er en dødssynd i filmfinansiering.
Carney gav sin løn til de to hovedrolleskuespillere Glen Hansard og Markéta Irglová og lovede resten af produktionen del af et eventuelt overskud. Sammen kom de i mål med et væld af kreative løsninger. Mange af de lejligheder, der bliver brugt som locations, er udlånt af Carneys venner.
Og størstedelen af filmen er skudt med naturligt lys. Scenerne i Dublins gader blev skudt uden tilladelse med en long lense – en linse kendt fra sportsfotografer, der kan forstørre ting, der er langt væk. På den måde kunne fotograferne holde en vis afstand til skuespillerne og undgå, at forbipasserende opdagede, at de blev filmet.
Glen Hansard og Markéta Irglová spiller ikke blot filmens to hovedroller, men har også skrevet musikken, der blev nomineret til en Grammy. Først havde filmen problemer med at blive booket ind på de europæiske filmfestivaler, men den sikrede sig en plads på Sundance og Dublin Film Festival, hvor den vandt publikumsprisen, og i dag betragtes den som en nyklassiker i musicalgenren.
Nummeret ‘Falling Slowly’ vandt en Oscar for bedste originale sang, og filmen indtjente knap 21 millioner dollars. Så var det alligevel det værd for det underbetalte filmhold.
Kan ses på HBO Max.
2. ’Brick’: 450.000 dollars
Rian Johnsons instruktørdebut af hans kærlighed til den klassiske amerikanske detektivhistorie. ‘Brick’ er en neonoir detektiv-thriller, der udspiller sig i en forstad på en californisk highschool. Johnsons vision var at bryde med forventningerne til detektivgenren og at kombinere arketyperne fra detektivverdenen med arketyperne i en highschool.
Johnson brugte syv år på at pitche filmen til forskellige produktionsselskaber. Han fik afslag, fordi producenterne mente, at materialet var for risikabelt for en førstegangsinstruktør. Filmen er derfor i høj grad blevet til med støtte fra Johnsons egen familie, venner og bekendte, og da pengene først var indsamlet, blev ‘Brick’ til på blot 20 dage.
Optagelserne fandt sted i weekenden på Johnsons gamle highschool. De fleste af effekterne er praktiske eller ’in-camera’-effekter som at filme en bil bakke langsomt, for derefter at spille det baglæns i højere fart for at give illusionen af en bil, der hurtigt kører mod kameraet.
‘Brick’ fik premiere på Sundance-festivalen i 2005 og vandt en jurypris. Den indtjente 3,9 millioner dollars og katapulterede først og fremmest Rian Johnsons karriere mod senere ’Star Wars’-jobs og ’Knives Out’-succes.
Kan ses på amerikansk iTunes.
3. ’Fish Tank’: 3 millioner dollars
‘Fish Tank’ er et fintfølende, mesterligt britisk drama skrevet og instrueret af Andrea Arnold. Filmen er et portræt af den vrede, utilpassede 15-årige pige Mia og hendes liv med en fraværende mor i en boligblok i Essex.
Stilen afspejler de socialrealistiske temaer, den tager op. Den er skudt on-location i grå britiske betonbyggerier for at give effekten af at dumpe ned i nogens liv.
Hovedrolleskuespilleren, den dengang 17-årige Katie Jarvis, gik ikke til casting på rollen som Mia. Hun blev spottet på en togstation i et skænderi med sin kæreste. Og på trods af sin manglende skuespillererfaring blev hendes præstation lidt af en sensation.
Jarvis fik udleveret manuskriptet i mindre dele, og da filmen blev skudt kronologisk (hvilket ikke er normalt i filmproduktion), kendte skuespillerne ikke deres karakterers udvikling på forhånd.
Filmen blev en stor succes, vandt Bafta- og Cannes-priser og står i dag som en nyklassiker, der etablerede Andrea Arnold som en af Europas førende instruktører.
Kan ses på Filmstriben, HBO Max og Blockbuster.
4. ’Saw’: 1,2 millioner dollars
Før makkerparret James Wan og Leigh Whannell pitchede ’Saw’ til produktionsselskabet Twisted Pictures, satsede de alt på et bræt, maxede ud på deres kreditkort og producerede en syv minutters kortfilmversion af det, der endte med at blive den første ’Saw’-film. Producenterne gav projektet grønt lys, såfremt Wan og Whannel kunne lave filmen for en meget beskedent beløb på en million dollars.
Filmen blev skudt på 18 (lange) optagedage. For at holde omkostningerne nede var de nødt til at arbejde med et minimalt antal takes per scene. Det førte til, at de måtte lave en del lappeløsninger i klipperummet for at fylde de huller ud, de ikke fik i kassen. Det førte til kreative greb såsom brug af stillbilleder, klips fra overvågningskameraer og avisudklip.
’Saw’ har indtjent over 100 millioner dollars på verdensplan. Og mens 1’eren ikke er blevet overgået i kvalitet, tæller franchisen i skrivende stund 10 film.
Kan ses på Prime Video, Viaplay og Blockbuster.
5. ’De andres liv’: 2 millioner dollars
Det er sjældent, at historiske film kan laves for et diminutivt budget, men ’De andres liv’ er filmen, der viser, at det med den rette historie godt kan lade sig gøre.
Filmen handler om en Stasi-agent, der har til opgave at overvåge mistænkte beboere i det gamle Øst-Berlin.
Fortællingen var skrevet af debutanten Florian Henckel von Donnersmarck, der også instruerede den, og det var i høj grad det stærke manuskript, der muliggjorde filmen. Det var nemlig efter at have læst manuskriptet, at store tyske skuespilnavne som Ulrich Mühe og Martina Gedeck lod sig overtale til at medvirke for omkring 10 procent af deres normale løn.
Optagelserne fandt sted under en stram tidsplan. Alt var nøje planlagt ned til hver enkelt frame, og der var hverken tid til improvisation eller eksperimenter.
‘De andres liv’ blev fortroppen i en stærk tysk filmbølge, der fejrede internationale triumfer. Den indtjente 77 millioner dollars på verdensplan – i Danmark alene solgte den flotte 150.000 billetter.Den vandt også en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film.
Von Donnersmarck rykkede efterfølgende til Hollywood med ’The Tourist’, men trods den roste ’Værk uden skaber’ har han måske ikke helt fået den karriere, han var spået efter ’De andres liv’.
Kan ses på Filmstriben.
6. ’Whiplash’: 3,3 millioner dollars
Hvad Christopher Nolan er for film, der handler om tid, er Damien Chazelle for film, der handler om den hårdtarbejdende, passionerede kunstner. Og historien bag ‘Whiplash’ viser da også, at Damien Chazelle nok selv tilhører den sidstnævnte kategori.
Da den unge instruktør ikke lykkedes med at få finansiering til en spillefilm, lavede han en kortfilmudgave, der også havde titlen ‘Whiplash’. Kortfilmen fik premiere på Sundance i 2013, blev vel modtaget og sikrede Chazelle støtte til en spillelængdeudgave. Præcis et år senere blev festivalen åbnet af ‘Whiplash’-spillefilmen, der blev en øjeblikkelig sensation og vandt publikumsprisen og juryprisen for bedste drama.
På grund af Miles Tellers proppede kalender var der kun et vindue på 19 dage til optagelser. Gennem en cocktail af 150 håndtegnede storyboards, 14-18 timers arbejdsdage og en storknoklende Damien Chazelle blev ‘Whiplash’ skabt.
J.K. Simmons portræt af den frygtindgydende musiklærer Fletcher belønnede ham med en Oscar for bedste birolle. Filmen indtjente 49 millioner dollars på verdensplan og vandt en Oscar for bedste klipning og lydmix, mens den også blev nomineret for bedste film og bedste adapterede manuskript.
Kan ses på Blockbuster, Viaplay og Apple TV.
7. ‘Call Me By Your Name’: 3,5 millioner dollars
Luca Guadagninos nyklassiker ‘Call Me by Your Name’ er en 80’er-nostalgisk coming of age-fortælling sat i varme norditalienske omgivelser.
Af samme årsag har filmen blandt andet fået støtte fra det italienske kulturministerium. Det oprindelige budget var på 12 dollars millioner. Men det kunne ikke lade sig gøre at indsamle mere end 3,5 millioner, så optagelserne blev reduceret fra 12 til 5 uger.
Guadagnino, der allerede inden var en etableret og anerkendt instruktør, der blot ikke havde fået et bredt gennembrud, har udtalt: »Jeg har aldrig ladet mig hengive til middelmådighed, når jeg laver film, der er bundet op på et smalt budget. Jeg er ligeglad med budgetter – en film er en film«.
Filmholdet måtte arbejde stort set gratis for at få budgettet til at gå op. Filmen blev imidlertid varmt modtaget, indtjente 41,9 millioner dollars og fik fire Oscar-nomineringer, hvoraf den vandt for bedste manuskript. Timothée Chalamets fik et eftertrykkeligt gennembrud i rollen som den forpinte yngling Elio.
Kan ses på Viaplay, C More og Blockbuster.
8. ’Moonlight’: 1,5 millioner dollars
’Moonlight’ skrev historie på flere måder, da den vandt Oscar’en for Bedste Film i 2017. Det var den første film med et cast udelukkende bestående af farvede skuespillere. Og så var det den første low budget-film.
Filmen blev skabt af det hotte produktionsselskab A24 og tog kun 25 dage at skyde. Stilen er håndholdt og naturalistisk, opbrudt af stærkt stiliserede nærbilleder.
Det minimale budget krævede, at hele holdet, inklusive kræfter som Janelle Monae, Mahershala Ali og Naomie Harris, gik til en langt mindre løn, end de plejede. Og Barry Jenkins var derfor også på dupperne, da Los Angeles på et tidspunkt citerede budgettet for at være fire millioner dollars.
»Hvorfor i alverden er budgettet for Moonlight citeret for at være fire millioner dollars? Jeg pointerer det her, fordi det ville være respektløst for vores hårdtarbejdende hold, hvis det var filmens budget. Budgettet var cirka 1,2 millioner dollars og steg til 1,5 i postproduktionen«, skrev han på Twitter.
’Moonlight’ indtjente 65 millioner på verdensplan og står tilbage som en af 10’ernes vigtigste film.
Kan ses på Filmstriben, Prime Video, Viaplay, C More, Blockbuster og Grand Hjemmebio.
9. ’Lost in Translation’: 4 millioner dollars
‘Lost in Translation’ er skrevet og instrueret af Sofia Coppola, der nogle år forinden var slået igennem med ’The Virgin Suicides’.
Mens nogle lavbudgetsfilm – som ‘Whiplash’ og ‘De andres liv’ kommer i mål takket være en meget nøje planlægning af hver eneste frame, skabte Coppola ’Lost in Translation’ ud fra en meget fleksibel tilgang. Her kunne instruktøren lade sig forføre af en pludselig indskydelse på location – eller lade skuespillerne, særligt Bill Murray, improvisere løs.
Det meste af filmen er skudt i naturligt lys, og Coppola brugte et lille hold og en minimal mængde udstyr. Dels for at spare produktionsomkostninger. Dels fordi de ikke havde fået tilladelse til at filme i Tokyos gader og undergrundsbaner og brugte forbipasserende som statister. Stilen er af Coppola blevet beskrevet som »dokumentaragtig«, og hun var da også meget nervøs for at blive opdaget af politiet under optagelserne i de japanske gader.
Filmen blev en kæmpe succes og indtjente knap 119 millioner dollars. Den blev belønnet med Oscar’en for bedste manuskript, og mange anser den i dag som en af verdens bedste film.
Kan ses på HBO Mad og SkyShowtime.