Flere kilder, der arbejdede både foran og bagved kameraerne under optagelserne af hitserien ‘Lost’, fortæller om en giftig kultur under produktionen. Den blev i sin tid ledet af seriens skabere og producere Damon Lindelof og Carlton Cuse, som også begge forholder sig til kritikken i et uddrag af den nye bog ‘Burn It Down’, bragt i Vanity Fair.
Serien blev i sin begyndelse i 2004 en rost seersucces med et mangfoldigt ensemble af karakterer, der delte skærmtide og var centrum for hver deres episoder.
Det element blev dog kraftigt nedprioriteret, som serien skred frem, fortæller den sorte skuespiller Harold Perrineau, der spillede Michael Dawson i serien:
»Det blev ret tydeligt, at jeg var den sorte mand. Daniel (den koreansk amerikanske Daniel Dae Kim. red.) var den asiatiske mand. Og så havde man Jack og Kate og Sawyer«, siger han om de hvide karakterer, der fik det meste af opmærksomheden.
Det stemmer overens med udtalelser fra en manuskriptforfatter, der fortæller, at de hvide karakterer var »heltene«.
Da Perrineau i sæson to ikke længere kunne stå ved sin karakters udvikling, delte han sine bekymringer med Lindelof og Cuse, der endte med at skrive ham helt ud af serien i den næste sæson.
»Jeg var fucked up over det. Jeg var sådan: ‘Jeg blev lige fyret, tror jeg’. Jeg var sådan: ‘Vent, hvad sker der?’. Cuse sagde: ‘Du sagde til os, at hvis vi ikke havde noget godt til dig, ville du gå’. Jeg ville bare have den samme dybde«, fortæller skuespilleren.
Manuskriptforfatter på seriens tredje sæson, Monica Owusu-Breen, oplevede gennemgående racistisk humor.
»Jeg kan kun beskrive det som mobning. Det var meget folkeskole og virkeligt ondt. Og jeg har aldrig hørt så mange racistiske kommentarer i et rum i min karriere«, fortæller hun.
Kilderne nævner forskellige eksempler blandt mange situationer.
Da en af seriens ansatte adopterede et asiatisk barn, sagde en person: »ingen bedsteforælder ønsker et skævøjet barnebarn«.
Da et billede af skuespiller Adewale Akinnuoye-Agbaje (bag ‘Lost’-karakteren Mr. Eko) lå på bordet i skriverummet, blev der sagt om en nærliggende pung, at den skulle fjernes »før han stjæler den«.
Da en kvinde bar to mapper ind i skriverummet, spurgte en mandlig manuskriptforfatter, hvad det var. Hun sagde det var studiets HR-manual, hvortil han svarede: »Hvorfor tager du ikke trøjen af og fortæller os om det?«.
Owusu-Breen endte selv med at blive fyret for ikke at »passe ind«.
Forfatter til ‘Burn It Down’, Maureen Ryan, forholdt kritikken til Lindelof og Cuse.
Lindelof, der siden ‘Lost’ blandt andet har stået bag serien ‘Watchmen’, der i høj grad handler om racisme i USA, svarede hende i 2021:
»Mit niveau af fundamental mangel på erfaring som leder og chef, min rolle som en, der skulle skabe et klima af kreativ fare og risikovillighed, men sørge for tryghed og komfort i den kreative proces – jeg fejlede i at gøre det«.
Om de få mennesker på produktionen der tilhørte en minoritet, siger han:
»Det var det, jeg så i branchen omkring mig. Og så tænkte jeg: ‘Okay. Så længe der er en eller to (manuskriptforfattere, red.), der ikke ser ud eller tænker præcis som mig, så er jeg okay. Jeg endte med at lære, at det er endnu værre. For de specifikke individer, glem etikken og moralen, der er involveret i den beslutning, for bare at snakke om den menneskelige effekt af at være den eneste kvinde eller den eneste ikkehvide person, og hvordan du bliver behandlet og fremmedgjort – Jeg var ét tusind procent en del af det«.
Ryan konfronterede igen Lindelof i 2022, da flere kilder fortalte, at serieskaberen skulle have begrundet fyringen af Perrineau således: »Han beskyldte mig for racisme, så jeg fyrede ham«.
Det afviste Lindelof dog:
»Hvad kan jeg sige? Andet end at det knuser mit hjerte, at det var Harolds oplevelse«, fortæller serieskaberen, der erindrede at have sagt det, men tilføjede: »Og jeg vil bare indrømme, at begivenhederne, du beskriver, skete for 17 år siden, og jeg ved ikke, hvorfor nogen ville finde på sådan noget om mig«, og tilføjer:
»Hver eneste skuespiller havde udtrykt en grad af skuffelse over ikke at blive brugt nok… Det var ligesom en del af en ensembleserie, men selvfølgelig var der en disproportionel mængde fokus på Jack og Kate og Locke og Sawyer – de hvide karakterer. Harold var komplet og fuldstændigt i sin ret til at påpege det. Det er en af de ting, jeg har fortrudt dybt i de to årtier siden«.
Om beretningen af de hårde ord fra hans medproducer på serien Carlton Cuse siger Lindelof:
»Jeg kan bare ikke forestille mig, at Carlton ville have sagt sådan noget, eller nogle af de egenskaber, nogle af de kommentarer, som du delte – jeg fortæller dig, jeg sværger, jeg har ingen minder om de specifikke ting. Og det er ikke mig, der siger, det ikke skete. Jeg siger bare, at det bogstaveligt talt overrumpler min hjerne – at de skete, og at jeg var vidne til dem, eller at jeg sagde dem. At tænke, at det kom ud af min mund eller mundene på mennesker, som jeg stadig regner som venner«.
Forfatteren Ryan noterede de adjektiver kilderne brugte til at beskrive stemningen på arbejdspladsen og samlede dem i en måling, der viste, at blandt de meget brugte var: ond, brutal, destruktiv, racistisk, sexistisk, mobning, sur, fjendtlig og grov.
Da hun forholdt Lindelof resultaterne, sagde han:
»Den måde jeg opfører mig på, og den måde jeg behandler andre mennesker på, som jeg er ansvarlig for og en leder for, er et biprodukt af alle de fejl, der blev lavet… Jeg har udviklet mig og vokset signifikant, og det skulle ikke være sket på bekostning af og til traume for de mennesker, jeg sårede på ‘Lost’«.
Cuse blev også forholdt de mange eksempler og beskyldninger, men affejede dem.
Om målingen af ordbrugen siger han:
»Det knuser mit hjerte at høre det. Det er dybt urovækkende at vide, at der var mennesker, som havde så dårlige oplevelser. Jeg vidste ikke, at folk havde det på den måde. Ingen klagede nogensinde til mig, og jeg har heller ikke hørt om nogle klager til ABC Studios. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det. Jeg ville have gjort, hvad jeg kunne for at lave forandringer«.
‘Burn It Down: Power Complicity, and a Call for Change in Hollywood’ udkommer den 6. juli.