’Guardians of the Galaxy Vol. 3’: Sidste Guardians-film føles som en afslutning på Marvels storhedstid
Der er sket en helvedes masse i Marvels filmunivers, siden vi første gang stiftede bekendtskab med Guardians of the Galaxy.
De samledes i 2014 og blev mødt med en vis mistro, da et talende træ og en vaskebjørn virkede lidt langt ude, selv for MCU. I dag hyldes deres første eventyr ofte i top 3 af alle Marvel-film.
Og nu er galaksens beskyttere tilbage for en sidste tur gennem kosmos. Den brogede gruppe af tidligere banditter springer denne gang i aktion for at beskytte en af deres egne, i hvad der ender med at blive en yderst personlig mission for dem alle.
Og hvis du allerede er stået af Marvel-toget, så frygt ej! Man behøver kun have set de to foregående ’Guardians of the Galaxy’-film for at forstå denne. Deres Holiday Special på Disney+ er valgfri. Nå jo, og så skal man også lige vide, at Gamora døde i ’Infinity War’ og kom tilbage i ’Endgame’ uden hukommelse om sin tid i Guardians. Men det er så også det …
Marvel har før kæmpet med forglemmelige skurke. Guardians har selv en 50/50-fordeling indtil nu, men Chukwudi Iwujis High Evolutionary er om noget unik. Han planlægger ikke at erobre galaksen, blot at gøre den perfekt. Og det skal gøres ved at skabe den perfekte ende på evolutionskæden, som kan leve i hans ide om en utopisk verden.
Hans planer kommer dog i karambolage med the Guardians’ efterhånden idylliske tilværelse på rumstationen Knowhere. En af hans (næsten) perfekte skabninger, Adam Warlock, skaber kaos, og derefter starter et ræs mod tiden for at redde, hvad de holder kært, mens deres største udfordring er deres familiære skænderier undervejs.
Ligesom de to tidligere film er ’Vol. 3’ også skrevet og instrueret af James Gunn, som sørger for, at stilen holder. Det betyder ikke bare, at karaktererne er konsekvente gennem filmene, men også at karakterudviklinger startet for ni år siden holder ved. Det er en selvfølge i de fleste filmtrilogier, men ikke hos Marvel.
Hvor Gunns stil var en nyskabelse i den første ’Guardians’, er den desværre blevet en smule klichéfyldt efter et årti. Et soundtrack fyldt med klassisk rock og et gakket karaktergalleri er efterhånden blevet formularen på mange tegneseriefilm. Gunn gør det stadig bedre end mængderne, men der er lidt for mange gange, hvor Star-Lords Zune bliver tændt med et brag, blot for at blive record scratch-stoppet brat af en ny udvikling i filmen.
Gunns komiske stil var med til at popularisere filmene, og den fylder stadig godt i den nye. Især Will Poulters næsten babyagtige Adam Warlock og Nathan Fillions (lidt mere end en) cameo er blandt højdepunkterne. Mindre præcist rammer filmen, når der i ophedede, følelsestunge skænderier bliver fyret en joke af for at lette stemningen, for blot at gå direkte tilbage ind i dramaet.
Det er i høj grad filmens dramatiske kerne, der bærer fortællingen. For at undgå spoilers kan jeg ikke sige meget, end at denne tredje ’Guardians’ fokuserer meget på Bradley Coopers Rocket, og at den tidligere hovedperson Peter Quill (Chris Pratt) næsten bliver en bikarakter.
Det fungerer fænomenalt! Peters baggrund er allerede fuldt kortlagt, og hans eneste løse tråd er forholdet til Gamora, som stadig får den tid, der skal til. Rockets baggrund er til gengæld den mest ukendte af alle heltene, og vi ved grundlæggende intet, udover at han elsker at bygge bomber og bruge dem.
Rockets origin story fortælles via en række rørende flashbacks, hvilket kulminerer i en tårevædet finale, der afrunder trilogien. Og det er ikke kun Rockets historie, der får et tilfredsstillende endeligt.
Hver eneste Guardian – Star-Lord, Gamora, Drax, Mantis, Groot, Nebula, ja sågar Kraglin og rumhunden Kosmos – får hver deres slutning, som gør ’Guardians’-trilogien til den mest fuldendte del af Marvel-universet.
På en måde føles det som en afslutning på Marvels storhedstid.
Kort sagt:
’Guardians of the Galaxy Vol. 3’ er ikke den bedste i trilogien, men er stadig klasser over resten af Marvel og giver en tilfredsstillende slutning for alle James Gunns Guardians.