»Det, man finder i virkeligheden, er tit meget mere ekstremt og absurd, end det man kan finde på«, fortæller Marlene Emilie Lyngstad, da jeg fanger hende, dagen inden hun rejser til Cannes.
Den 26-årige instruktørs afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, ‘Norwegian Offspring’, er blevet udtaget til Cannes Film Festivals filmskoleprogram La Cinef. Hun er oprindeligt fra Norge, men står i år bag den eneste danske film på den prestigefyldte franske festival.
For Marlene Emilie Lyngstad har det at lave film været en naturlig hobby og en måde at lege på, siden hun var barn, hvor et vhs-kamera blev vejen frem for hende i det »sociale game«.
Men hendes vision som voksen filmskaber er også blevet formet af stor alvor. Det generationstraume, hun og hendes norske jævnaldrende blev brutalt konfronteret med 22. juli i 2011 ved tragedien i Oslo og Utøya.
Mantraet om virkelighedens trumf over fantasien går igen, når man ser ‘Norwegian Offspring’, der handler om en mandlig norsk outsiders både forstyrrende og følsomme rejse til København i forbindelse med sin mors begravelse. Og i endnu højere grad når man hører om, hvordan hun har lavet den.
Filmen følger den midaldrende Steins færd væk fra sin isolerede hverdag, der går med at dele hans stærkt kontroversielle ideologier om køn sideløbende med optagelser af sin kat. Han har udviklet en måde at hjemmeteste sin sæd, som han praler med kvaliteten af, da han via datingsiden Fertile Dating finder en kvinde i København at »reproducere« med, hvis ægløsning faktisk falder sammen med morens begravelse.
På sin tur søger Stein nærhed, men kommer i flere tilfælde galt afsted med sine ekstreme holdninger. Hos en prostitueret bliver han sendt væk, da han kalder den seksuelle lavalder for »juridisk fiktion« og taler for, at pædofili er en logisk fejlslutning, som alle samfundets »normies« retter sig efter.
»Hvorfor skulle psyken modnes senere end kroppen?«, siger han, så det løber koldt ned ad ryggen.
‘Norwegian Offspring’ er dedikeret til adskillige lavmælt absurde hjørner af samfundet. Og inden filmen nåede til Cannes, har holdet bag også været vildt og vidt omkring.
En stor del af dens karakterer og absurde situationer er nemlig opstået med udgangspunkt i møder med virkelige mennesker.
Det har bragt dens unge instruktør på ukendt grund: på besøg hos den antifeministiske norske blogger og ophavsmand til det virkelige datingsite FertileDating.com, Eivind Berge, som hovedpersonen Stein er skabt med udgangspunkt i – såvel som på undercover-besøg hos adskillige sexdukkebordeller, der også spiller en afgørende rolle i filmens fortælling.
Fascinerende antifeminist
Tillykke! Din afgangsfilm er blevet udtaget til Cinef-programmet i Cannes og udgør den eneste danske film på festivalen. Hvordan har du det med det?
»Det er jo en helt fantastisk mulighed. Da vi fik mailen om, at filmen var kommet med til Cannes, havde vi aldrig vist den til nogen uden for filmskolen. Jeg havde nul idé, om historien ville brænde igennem hos publikum. Så det var fedt, at der var én, som kunne se potentialet uden at have fulgt processen. Men det er også ambivalent. På den ene side får man jo bekræftet, at der er potentiale i filmen, og på den anden side bliver man enormt bange for at skuffe, og at andre ikke er enige«.
’Norwegian Offspring’ handler om en mandlig outsider med nogle ekstreme politiske holdninger til blandt andet kvinder. Langt fra dit personlige udgangspunkt. Hvorfor blev det hans historie, du ville fortælle?
»Jeg kommer jo fra Norge, og jeg var 14 år, da terrorangrebet i Oslo brød løs. Den oplevelse var formativ for mig og alle i min generation. Den konfronterede mig med, at der findes ekstremt ensomme mennesker, som føler nul kontakt til det fællesskab, vi andre måske føler, vi er en del af«.
»Selvom Eivind (som hovedkarakteren Stein er baseret på, red.) selvfølgelig er langt fra mig selv, så føltes han meget tæt på. Spørgsmålet om, hvordan man føler sig så afskåret, at man gør noget så ekstremt, har været meget præsent i min opvækst. Og blev også bekræftet, mens vi udviklede filmen. Med angrebet i Fields og med skyderiet i Oslo i forbindelse med Pride-paraden«.
Hvordan fandt I frem til den virkelige Eivind Berge, som hovedkarakteren Stein er baseret på?
»Jeg faldt over ham i et lillebitte indslag i dokumentarserie, som kørte på NRK. Jeg syntes, at han var vildt spændende og begyndte at læse hans blog, hvor han skriver om sin ideologi, som er meget, meget, hvad skal man kalde det … antifeministisk og aggressiv. Og så har han et sideprojekt, som er Fertile Dating. En datingside for mennesker, der gerne vil reproducere«.
»De to ting, synes jeg, udgjorde en ekstremt interessant konflikt. Så jeg tog til Bergen for at møde ham og tænkte, at det måtte være et komplekst menneske, som stod bag«.
»Det var ikke kun research, men også en slags castingproces. Jeg havde til at starte med også en idé om, at han skulle spille med i filmen og være hovedkarakteren. I stedet for at forklare en masse ting for mig spillede vi det ud som en samtale. Fra realistiske situationer som en Fertile Dating-date til at prøve at stilisere det og gøre det mere og mere absurd. På den måde fandt vi også ud af, at vi begge havde en forkærlighed for de lidt mere absurde universer«.
Hvilke absurde universer kunne I mødes om?
»Jeg viste ham Roy Anderssons film for at fortælle lidt om, hvilke visioner jeg havde for projektet. Dem kunne han virkelig godt lide, jeg tror på en måde, han så sig selv lidt i den type livssyn. Vi endte i mange diskussioner, hver gang vi kom ind på det politiske, men når vi talte om mere filosofiske emner, det æstetiske eller kunst, så kunne vi pludselig være enige og mødes«.
Undercover på sexdukkebordel
Hvordan var det at tilbringe tid med en person, der har ubehagelige holdninger så langt fra dine egne?
»Jeg fascineres af de ting, jeg synes er virkelig ubehagelige. Jeg ser mig selv som et meget åbent menneske, det er meget sjældent, jeg føler afsky i mødet med mennesker, men nogle gange gør jeg. Blandt andet i mødet med mange af de ting, han står for. Men derfor synes jeg, det er vigtigt at se på det og være skeptisk over for min egen følelse af afsky«.
Filmen går ind i flere absurde rum baseret på virkeligheden – eksempelvis et sexdukke-bordel. Du har selv udforsket det fænomen, blandt andet som undercover-kunde. Hvad lå bag det?
»Jeg var interesseret i ensomhed, og hvad der skabte efterspørgslen efter alle mulige substitutter for intimitet og kærlighed – fra iPads til datingapps, men også særligt pornografi og webcam-modeller. Hvad siger det om et emotionelt behov i befolkningen? Med fokus på det ekstreme undersøgte jeg sexdukker og sexdukkebordeller, som jeg opdagede var et eksisterende fænomen, som faktisk fandtes i Danmark«.
»Nogle steder havde jeg klare aftaler om at møde de ansatte, men andre steder havde ikke fået lavet aftalerne, og så bookede jeg mig ind som kunde. Der må jeg indrømme, at jeg var virkelig nervøs, fordi jeg var bange for afsløringen. At jeg ikke ville have sex med dukken, men var der for at snakke. Få anekdoter om kunderne, som jeg jo i virkeligheden var interesseret i«.
Du har fundet inspiration via din afsky. Er det også det, du vil vække i publikum, eller en form for forståelse for mennesket bag?
»Helt sikkert større forståelse. Det, som jeg synes er særligt fantastisk ved film, er den emotionelle kraft. Jeg vil gerne vække ambivalente følelser og få folk til at reflektere. Finde situationer hvor man kan føle enorm empati og afsky på samme tid. Virkelig sjovt og virkelig tragisk på samme tid. Det er sådan, jeg oplever virkeligheden konstant«.
Hvad håber du, der kommer ud af at deltage i Cannes? Er der nogle instruktører, du drømmer om at møde?
»Først og fremmest vil jeg gerne have, at mit hold skal have en god oplevelse dernede. Det har været en vild proces, de har været med på, og de har bare været så seje igennem det hele, men det har også været hårdt til tider. Jeg håber mest på, at det vil hjælpe mig til, at jeg måske får lov til at lave en ny film«.
»Og så har jeg en barnlig drøm om at få lov til at drikke mig stiv med Aki Kaurismäki (anerkendt finsk instruktør, red.), som har en film på festivalen i år. Det ville være helt fantastisk. Vi fik at vide, at vi skal spise middag med Kate Winslet. L’Oreal uddeler en pris, som skal hjælpe kvinders historier, hvor alle film, som er instrueret af kvindelige filmskabere, automatisk er nomineret. Det er meget sjovt med den film, jeg har med. For det er jo det modsatte af en kvindehistorie på en måde«.
‘Norwegian Offspring’ får premiere 25. maj på Cannes Film Festival i filmskoleprogrammet La Cinef.