Glem fordommene før filmen: Barbie er et feministisk kulturikon

Barbie startede muligvis som prinsessedrøm, men i dag følger der en helt anden morale og et langt mere fremsynet kvindesyn med den blonde dukke. Forhåbentligt er det netop, hvad Greta Gerwig har set i figuren og formidler i sin ventede film med Margot Robbie og Ryan Gosling.
Glem fordommene før filmen: Barbie er et feministisk kulturikon
'Barbie'. (Foto: Warner Bros)

Hvem kan være kirurg, prinsesse, softwareudvikler og præsident på samme tid?

Det kan Barbie.

Ja, faktisk er der snart ikke noget, Mattels ikoniske dukke ikke kan, når hun står med over 200 karrierer på sit cv.

Og nu tager hun så springet til at blive en vaskeægte, live-action filmstjerne.

20. juli lander ’Barbie’ i biograferne med kolossale forventninger i ryggen. Bag filmen står Greta Gerwig, der er blevet en af tidens mest ombejlede instruktører med ’Lady Bird’ og ’Little Women’ og har skrevet manuskriptet sammen med sin husbond, den anerkendte indie-instruktør Noah Baumbach.

Da Soundvenue i januar rangerede årets mest ventede film, lå ’Barbie’ nummer ét, og de farverige billeder fra settet af Margot Robbie og Ryan Gosling som Barbie og Ken har fået internettet til at eksplodere.

Men har en blond dukke med højhælede sko og urealistiske kropsproportioner noget at sige i en tid, hvor kønsrollerne er til debat som aldrig før?

Er der et dybere lag i Barbie-figuren, som forhåbentligt kan forvaltes på en interessant måde af Gerwig, Robbie og Gosling?

Barbie, voksendukken verden manglede

Barbie blev født i 1959, skabt som svar på det amerikanske legetøjsmarkeds mangel på voksenlignende dukker. Det var Ruth Handler, der opfandt den kvindelige dukke, som børn kunne klæde ud og lade deres største fantasier leve igennem.

Handler navngav sit hjertebarn efter sin egen datter Barbara, og to år senere introducerede hun Ken-dukken, navngivet efter sønnen Kenneth.

Den første dukke, iklædt en zebra-stribet badedragt og høj hestehale, indtog verden med storm og er siden blevet Mattels mest indtjenende og populære brand.

Hun var nyskabende og udfyldte et hul i markedet, men faktisk var hun ikke en original idé. Handler var inspireret af den tyske dukke Bild Lilli, der var både en blonde bombshell, en karrierekvinde og en fashionista, og der gik da også kun et par år, før det tyske firma sagsøgte Mattel for kopiering. Og kun et par år yderligere før Mattel opkøbte rettighederne til Bild Lilli, så Barbie kunne overtage verdensherredømmet alene.

Intet så ud til at kunne slå hende af pinden, heller ikke at hendes egen skaber blev fyret efter sager om finanssvindel i starten af 70’erne.

‘Barbie’. (Foto: Warner Bros)

Men dukken har også siden været præget af kontroverser og problematiske elementer.

For Handler var det, at dukkens krop var voksen, en vigtig del af appellen, men forældre verden over var yderst chokerede over dukkens tydelige barm.

Barbies udseende fik dog hurtigt en langt større effekt, end nogen havde kunnet forestillet sig.

Den standard Barbie-dukke, vi alle kender bedst, er så tynd, at hendes urealistiske kropsproportioner ville skabe helbredsproblemer for en rigtig, levende kvinde. Barbie har altid været betydeligt undervægtig, og det har vakt naturlig bekymring gennem årene.

For mange piger er Barbie det første møde med mode, makeup og skønhedsstandarder – og kvindelige stereotyper. Og hvis denne dukke er billedet på en ideel kvinde, hvad siger det så? At en perfekt kvinde er blond, undervægtig og konstant udstyret med høje hæle?

60’ernes dukkereklamer viser små piger, der leger med deres Barbie-dukker sammen med deres mødre. De opfordres til at bruge dukken som et understøttende element i den største læringsproces af dem alle, nemlig at vokse op og gå fra barn til teenager til voksen. »Because wishing you were older is part of growing up«, lød citatet fra Mattel i gamle magasiner.

‘Barbie’. (Foto: Warner Bros.)

Barbie er bygget på det fundament, at piger kan drømme sig ind i et hvilket som helst univers, de kan tænke sig. Men handler det om at blive hurtigere voksen, eller handler det mere om at have lov til at dyrke ens fantasier, uanset om de er urealistiske eller ej?

Barbiedukkens plads som læringsobjekt er i hvert fald diskutabelt. Og er gennem årene blevet mudret godt til af tumpede indfald.

I 90’ernes Teen Talk! Barbie spyttede stemmeboksen bag dukkens plastikhud sexistiske citater ud som »Will we ever have enough clothes?« og »Math class is tough!«.

Andre af Mattels smagløse lanceringer er Slumber Party Barbie, inklusive en bog om vægttab og en miniaturevægt, der permanent viste, at hun vejede 50 kilo. Mexican Barbie, der spillede på racistiske stereotyper og påklædning. Og den uforglemmelige Pregnant Midge, en af Barbies venner, der som teenager er gravid og inkluderer en aftagelig mave og baby med i pakken.

Kritikken har gennem årene været sønderlemmende, og da hendes største konkurrent på dukkemarkedet, Bratz, blev introduceret i 2001, lignede det, at løbet var kørt for Mattel.

Men så forvandlede de Barbie til en franchise.

Barbie, prinsessen med de store drømme

Populariteten af dukker og andet legetøj er faldet siden 80’erne, og Mattel besluttede sig derfor for at gøre Barbie mere moderne ved at skabe et animeret, filmisk univers omkring den ikoniske figur.

Det gav Barbie muligheden for at starte sin skuespilkarriere i 2001 og besætte sin første rolle som Clara i ’Barbie i Nøddeknækkeren’.

Barbie blev hermed mere end blot et legetøj. Hun blev en karakter, som piger kan se sig selv i. I skrivende stund har hun 42 titler stående på sin filmografi, fra magiske genfortællinger af gamle eventyr som ’Barbie og de tre musketerer’ til moderne blockbuster-lignede plotlinjer som ’Barbie i Superprinsessen’.

Dukkens liv bliver for alvor udforsket i Netflix-serien ’Barbie: Life in the Dreamhouse’ med kærlighed og hverdagsintriger, hvor Barbie er vlogger og internetsensation og bor med sine søstre i et overdådigt hjem og med stort set hele sin vennekreds lige rundt om hjørnet.

Denne er videre udbygget med YouTube-kortfilm, minitrilogien ’Barbie og hendes søstre’ og den nye udgivelse ’Barbie: Epic Road Trip’, en interaktiv film i samme stil som ’Black Mirror: Bandersnatch’.

‘Barbie i Superprinsessen’. (Foto: Universal Pictures)

Bratz-dukkerne har også siden kastet sig ud i film og serier, og det samme har alle andre legetøjslinjer, men Barbie og Mattel var nogle af de første, der udelukkende markedsførte sig gennem film og andet underholdningsmateriale.

Filmene var utroligt effektive i at sælge legetøj, men de var også et vendepunkt for alle Barbies prinsessedrømme.

I de animerede eventyr portrætteres Barbie som en klog, modig og sympatisk hovedperson – ikke kun en shoppeglad pige i høje hæle. Hun mestrer stort set alt, hvad hun kaster sig ud i, bekæmper sine modstandere og hjælper alle på sin vej. Vigtigheden af stærke kvindelige venskaber er også en gennemgående morale.

Ken, hendes kæreste siden 60’erne, redder hende aldrig. Det er omvendt – Barbie redder både sig selv og Ken på vejen.

Prinsessedrømmene er fortryllende, men lige så fortryllende er det, når prinsessen samtidig kan være superhelt, spion eller spilprogrammør.

I Barbies univers er barnligheden aldrig noget, man skal give slip på. Hendes filmfortællinger giver unge piger lov til at vokse op sammen med Barbie, dyrke deres nysgerrighed og give dem vigtige lektioner om barmhjertighed og selvsikkerhed med på vejen.

Barbie, den kvindelige rollemodel

Barbie har altid været en trendsætter, men hendes appel kommer ikke blot af at have et uendeligt antal af outfits og kæledyr.

Hun var måske engang billedet på stereotyp kvindefremstilling, men efterhånden har hun brudt kønsroller, og man kan faktisk gå så langt som at kalde hende feminist.

De animerede film blev et vendepunkt for opfattelsen af Barbie i popkulturen. Dukken har givet slip på ideen om, at børnenes ønsker kun skal handle om at være voksen. I stedet formidler 00’ernes film ballet og teaterstykker til de nye generationer og recaster eksempelvis mandsdominerede historier som Dickens ’A Christmas Carol’, så Barbie kan få lov til at spille ulidelige, fejlbehæftede karakterer som Ebenezer Scrooge.

Mattel har løbende lært af kritikken af produkter, der aldrig burde være lanceret, og efter årtusindskiftet har de arbejdet på at gøre brandet mere mangfoldigt. 10’erne har langt om længe givet os Barbie-film med karakterer, der ikke er hvide, dukker med forskellige kropstyper, dukker med handicap, og en linje der hylder historiske kvindelige forbilleder med dukkeversioner af blandt andre Frida Kahlo, Amelia Earhart og Ella Fitzgerald under overskriften Inspiring Women.

‘Barbie Fayritopia: Mermadia’. (Foto: Universal Pictures)

Særligt tilføjelsen af mere end én kropstype hos dukkerne fik atter Barbie i rampelyset igen i 2016, hvor den nye Curvy Barbie endte på forsiden af Time Magazine, ledsaget af overskriften »Now Can We Stop Talking About My Body?«.

Måske er Barbie mere end noget andet et billede på samfundets skiftende, aktuelle forventninger til unge piger. Engang formidlede dukken opretholdelsen af de gamle kønskonventioner, i dag viser den, hvordan man kan bryde med dem. I begge tilfælde afspejler den verden omkring den.

Kampagnen kendt som »You can be anything« blev allerede lanceret i 1985 og var på forkant med, at den unge kvinde indeholder meget mere, end det omkringliggende samfund tilskriver hende.

Hun kan være babysitter, dyrelæge, ballerina, lærer i tegnsprog, livredder, UNICEF-ambassadør, astrofysiker og olympisk atlet. Barbie kan være alting, men vigtigst af alt formidler hun ideen om, at så kan du også være alting.

Hvad vil Greta Gerwigs take være på Barbie-universet? Man kan endnu kun gisne om det, men plottet virker til at være stærkt metapræget, fyldt med referencer til de originale 60’er-dukker som Midge og Allan (sidstnævnte spillet af Michel Cera). Margot Robbie har efter sigende har set ’The Truman Show’ som opvarmning.

Jeg håber, at filmen favner ’Barbie’s historie, både det positive og negative. Frem for alt håber jeg, at den får lov til at være meget mere end bare en ’piget’ film. Den romantiske komedie tynges i sig selv af nogle af de stereotype forestillinger, der tidligere har været inkarneret i Barbie-figuren, og forhåbentligt kan både film og figur få en velkvalificeret moderne inkarnation, der henvender sig bredt.

‘Barbie: Spy Squad’. (Foto: Universal Pictures)

I dag handler Barbie om at tro på sig selv, på hinanden og på, at man kan gøre verden til et bedre sted. Barbie handler om at lære af sine fejl, om at se på verden med et barmhjertigt og åbent sind, og om at ingen er defineret af, hvad andre tænker om dem.

Frem for alt handler Barbie om troen på, at piger og kvinder kan være og gøre, hvad end de vil, i modsætning til hvad samfundet (specielt mænd) ellers har forventet af dem i årtier.

Måske er livet i plastik fantastisk, men hvad der gør Barbie allermest fantastisk, er hendes hjerte af guld. Det kan vi alle lære noget af. Også de voksne.

’Barbie’ får biografpremiere 20. juli.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af