»They dug coal together«.
Sådan begynder den amerikanske kultforfatter Elmore Leonards novelle ’Fire in the Hole’, der danner forlæg for serien ’Justified’:
En overset perle på seks sæsoner, der i juli fik en efterfølger med ’Justified: City Primeval’, som kommer til dansk Disney+ 6. september.
Hvis navnet Elmore Leonard vækker genkendelse, er det nok, fordi hans litterære karriere har dannet forlæg for nogle af filmhistoriens mest dialog-stærke manuskripter, bedst eksemplificeret ved ’3:10 til Yuma’ med Russell Crowe og Christian Bale, ’Get Shorty’ med John Travolta og Gene Hackman og Tarantino-mesterværket ’Jackie Brown’ med Pam Grier, Samuel L. Jackson og Robert De Niro.
Alligevel har ingen indfanget den sprøde coolnes, som var The Dickens of Detroits ypperste varemærke, bedre end Graham Yosts FX-drama, der løb mellem 2010 og 2015.
Men skal man virkelig give sig i kast med den oprindelige series 78 afsnit, nu hvor den nye kommer? Ja, man skal. Og det er der fem gode grunde til:
1. Den respekterer sit ophav.
Hvis man skal tro IMDb’s triviasektion, rendte manuskriptforfatterne på ’Justified’ rundt med armbånd, hvorpå der stod WWED (What Would Elmore Do?), når de befandt sig i en skriveblokering (hovedrolleindehaver Timothy Olyphant skulle angiveligt have elsket at påpege, at det første, Leonard ville have gjort, ville være at tage armbåndet af).
Hvorom alting er, afspejler budskabet sig fortrinligt i showets eksekvering: ’Justified’ er en moderne western, der foregår i staten Kentucky, hvor vores helt, Raylan Givens, bliver sendt i arbejdseksil efter en offentlig skudduel på toppen af et hotel i Miami.
Den egenrådige Raylan trasker slukøret ind på Marshall-kontoret i Lexington og må indordne sig under sin gamle kollega fra skydebanen i Glynco, Art Mullen, (fortrinligt spillet af Nick Searcy) samt affinde sig med fortidens konstante genopblomstring i form af sin voldelige og kriminelle far, Arlo Givens (Raymond J. Barry), sin gamle kammerat fra kulminen turned nynazist, Boyd Crowder, (Walton Goggins), ekskonen Winona (Natalie Zea) og den smukke Ava Crowder (Joelle Carter), der havde et godt øje til ham allerede fra barnsben.
Mest af alt vil Raylan bare tilbage til Miami, men det skal hurtigt vise sig, at der er nok at lave i Kentucky, som vrimler med episodiske skurke i seriens første sæson, før det ellers underholdende Villain-of-the-week format bliver afløst af en bredere, overliggende historiefortælling.
Seriens loyalitet over for ophavsmaterialet viser sig særligt ved tempoet, der også kendetegnede Leonards noveller, og som på mystisk vis forekommer både tilbagelænet og stramt. ’Justified’ beskæftiger sig ikke med livets store spørgsmål. Den er først og fremmest til for at underholde, og det gør den særligt igennem …
2. Mesterlig dialog
Der er tale om manuskriptmæssigt mesterhåndværk, når den ene veloplagte replikudveksling afløser den anden på ’Justified’s syngende sydstatsdialekt.
Som i enhver anden god western er skudduellernes forløsning kun så intense, som forspillets karakteropbygning tillader, og det er en fryd at krybe under huden på et galleri af figurer, der er forsynet med så god dialog som her.
Samtidig går serien aldrig for langt med sit oratoriske skrædderarbejde. Det bliver aldrig så smart, at det virker ’skrevet’. Elmores koncise stil forbliver intakt i sin lakoniske poesi, hvilket måske skyldes forfatternes uortodokse åbenhed over for at lade skuespillerne komme med ændringer undervejs, hvis enkelte replikker eller scener ikke havde den rigtige fornemmelse.
Det er svært at yde dialogen retfærdighed ved at nedskrive delbidder her, fordi en stor del af kvaliteten ligger i leveringen, men forestil dig en cowboyhat-klædt Timothy Olyphant skyde en morder ned på retræte, efterfulgt af følgende udveksling:
»You shot me in the back!«
»If you wanted me to shoot you in the front, you should have run towards me«.
Magnifique.
3. De fortrinlige skurke
Der kunne skrives træstammetykke instruktionsbøger om god antagonist-konstruktion på baggrund af ’Justified’s skurkepalet.
For det første er alle Raylans modstandere utroligt velcastede karakterskuespillere. Sam Elliot (uden overskæg!), der spiller en hashrygende gammel storbygangster. Ron Eldard som afdanket, men skruppelløs militærveteran. Og Neal McDonough i rollen som Quarles – den vanærede prins fra Detroits gangstermonopol, der bliver sendt til Kentucky for at genrejse sit herredømme.
Alle disse præstationer overgås imidlertid af Margo Martindales Emmy-vindende Mags fra anden sæson – det almoderlige overhoved for den berygtede Bennet-familie, der straffer sine sønner med hamre, myrder sine fjender med giftig brændevin og holder Kentuckys organiserede kriminalitet i sin hule hånd, selvom hun blot ligner en godmodig bondekone.
En præstation, der igen – utroligt nok – falder i baggrunden af Jere Burns’ Wynn Duffy og Walton Goggins’ eminente Boyd Crowder, hvoraf sidstnævnte står tilbage som en af de største skurke på tv – nogensinde.
Og Boyd ville da også løbe med hele showet, var det ikke for …
4. Raylan Givens
Da jeg var ung, ville jeg være Raylan Givens. Jeg gik i dobbelt-denim, fordi Raylan gjorde det. Slentrede adstadigt afsted med armene ned langs siden, fordi Raylan gjorde det. Jeg lænede mig dybsindigt tilbage med en bourbon i lædersofaerne i hjørnet af Zwei Grosse i Jomfru Ane Gade, fordi det nok var det, Raylan ville have gjort. (Han var aldrig gået i Jomfru Ane Gade.)
Timothy Olyphants portræt af Elmores signatur-figur er simpelthen så forbandet cool, at han får enhver anden til at ligne klassens nørd med nakketræksbøjle og omvendt striksweater, bare han løfter på hatten.
Men det er ikke kun hatten, skægget, støvlerne, Gary-Cooper-gangen eller det tilsyneladende uudtømmelige lager af kropsnære, mørke henleyskjorter, der gør Raylan til Raylan. Karakterens tiltrækkende kompleksitet dannes af den konstant beherskede vrede, der altid truer med at opsluge ham, og hans komplicerede forhold til universets bærende karakterer, der både er familiært og fjendtligt.
Og så kan Olyphant levere tørre one-liners bedre end Harrison Ford i sin storhedstid. Er man i tvivl, skal man bare se scenen, hvor Raylan banker en skurk i gulvet og med overlæg taber en patron på offerets bryst, efterfulgt af advarslen:
»Next ones coming faster«.
Det er ganske enkelt sejt, men det er kun en smagsprøve. Raylans sande styrke består i at afvæbne sine modstandere, før de overhovedet trækker deres våben, og han gør det ved at være både snarrådig, streetsmart og selvbehersket.
Trods det boblende temperament taber Raylan kun sjældent sin ’cool’. Når han endelig gør, er det til gengæld med risiko for at sende ham ned i mørkets opslugende afgrund, på hvis tærskel Timothy Olyphants skuespil altid brillierer.
5. Den holder hele vejen
Som mange serienørder har måttet erfare til gråd og tænders gnidsel, er det langt fra givet, at en serie holder samme høje niveau under hele sin løbetid, og det er da slet ikke selvindlysende, at dens afslutning indfrier de forventninger, der blev bygget op undervejs.
Men ’Justified’ gør.
Bevares, det er ikke en serie, der sparker flossede plottråde i vandet som ’Twin Peaks’ eller beskæftiger sig med hverken metanarrativer, paralleluniverse, eller magisk realisme, men måske er det netop seriens jordbundne coolness, som gør det muligt for manuskriptforfatterne at lande historien med en bomstærk sjette sæson.
»Cool« virker måske som et udslidt tillægsord efterhånden, men det er svært at indkredse seriens kerne anderledes. På dansk mangler vi et ord for det. »Kølig« har konnotationer af koldblodighed. »Afslappet« lyder for dovent.
Måske er det en af grundene til, at vi i Danmark aldrig har haft en »cool« serie. ’Justified’ er en af den slags fortællinger, som næsten kun holder til i det amerikanske hjerteland. Den er befriet for de nordiske dramaers syntetiske højspænding og den britiske skarpheds dekonstruerende kynisme. Der hviler noget ind til benet, american-made over ’Justified’, som gør den selvberoende med fripas til at underholde, uden at føle trang til at forklare eller forny sig.
Den gør bare, hvad den gør. Fortæller sin historie, stille og roligt. Cool.
What Would Elmore Do? Han ville bare sige, at du skal se ’Justified’. Eller tage en slapper og hænge vasketøj op. Den er der også i morgen.
’Justified’ kan ses på Disney+ og Viaplay. ’Justified: City Primeval’ kommer på tjenesten 6. september.