’Bodies’: Intenst Netflix-mindfuck er spændende fra start til slut
Listen over film og serier om tidsrejser, kvantefysik og tidslommer er efterhånden lang og bevæger sig i alle genrer.
I mine øjne lykkes det ofte bedst, når instruktør og manuskriptforfatter ikke går alt for højtideligt til emnet, som i ’Back to the Future’, ’Groundhog Day’ og ’Terminator’. I den modsatte, meget alvorstunge ende finder man Christopher Nolans overprætentiøse ’Tenet’, til dels hans ’Interstellar’ og den tyske Netflix-serie ’Dark’,
De to sidstnævnte var dog hæderlige forsøg på at skabe medrivende drama med udgangspunkt i den komplekse problematik. De fungerer dog klart bedst, når der er fokus på persondramaet, og Matthew McConaughey ikke svæver rundt bag en bogreol og kigger ned på nutiden.
Netflix’ nye serie ’Bodies’ minder mest om ’Dark’, der fusionerede fortid og nutid i en tysk provinsby, hvor nogle børn på mystisk vis forsvinder.
’Bodies’, der er baseret på Si Spencers grafiske roman fra 2015, har et tilsvarende mysterie. Her dukker det samme lig op i fire forskellige tidsperioder i London. Liget er nøgent og skudt i hovedet gennem det ene øje, men mangler et udgangssår, og kuglen er væk. En præmis, der på én gang lyder interessant og prætentiøs. Men heldigvis viser sig kun at være det første.
Serien giver sig tid til at etablere plot og præmis uden at overforklare de konstante spring mellem årene 1890, 1941, 2023 og 2053.
Foruden nutiden er vi tilbage i Victoriatiden, hvor feminisme og den voksende middelklasse kunne ses som en trussel mod den magtfulde overklasse. Vi kommer også tilbage til 1941, hvor den engelske hovedstad var præget af massive bombninger fra Nazityskland og et udbredt had til jøder (det nævnes i hvert fald i serien). Derudover møder vi en fremtid, 2053 præget af en voldsom begivenhed, der fandt sted i seriens nutid, 2023.
I hver periode følger vi en efterforsker, der skal opklare sagen om det mystiske lig. Selvom omstændighederne for liget er det samme, er de fire efterforskeres metoder selvsagt meget forskellige i forhold til den udvikling, der sker i den samlede periode, der strækker sig over 150 år.
Til trods det komplekse udgangspunkt tager serien os trygt gennem Londons gader, mens vi konstant kastes ind og ud af de forskellige perioder og elegant præsenteres for de brikker, der forhåbentlig skal få det hele til at give mening til sidst.
Noget af det, der kendertegner Spencers roman, er, at hver tidsperiode er illustreret af en ny tegner. Et greb, der elegant afspejler sig i serien med fire meget forskellige visuelle udtryk, der fint understøtter historiens velskrevne, dynamiske fremdrift.
De fire efterforskere skiller sig på hver deres måde ud. Karl Whiteman (Jacob Fortune-Lloyd) er jøde i 1941, og Irish Maplehood (Shira Haas) er født lam, men har sagt ja til fremtidens teknologi og har fået indopereret en genopladelig rygsøjle, der gør, at hun kan gå.
Nutidens efterforsker er den brune kvinde Sharana Hasan (Amaka Okafor), mens vi i Victoriatiden følger efterforskeren Alfred Hillinghead (Kyle Soller), der – i en tid hvor homoseksuel sex ikke er lovligt – udviser utilbørlig adfærd over for en ung mandlig journalist.
De personlige historier fylder ikke unødigt, men er med til at skabe nuancerede karakterer, der er interessante at følge.
Selvom hovedrolleskuespillerne gør det fint, er det primært birollerne, der fastholder seriens suspens. Også her er der i hver tidsperiode karakterer, der på hver deres måde har en relation til liget og spiller en rolle på tværs af tidlinjerne.
De væsentligste biroller spilles blændende af Stephen Graham og Tom Mothersdale, hvis roller begge er for afgørende til at kunne afsløre andet, end at sidstnævnte spiller Gabriel Dafoe, en førende forsker i kvantetyngdekraftsteori. Det fylder mere og mere, i takt med at historien folder sig ud.
’Bodies’ fucker momentvis med vores hjerne og pirrer vores nysgerrighed om tematikker, der stikker langt dybere end tidrejseelementet. Det er en eksistentiel fortælling om, hvorfor vi træffer ekstreme valg, og hvor langt vi vil gå for at blive elsket.
Kort sagt:
Netflix-serien ’Bodies’ er spændende fra start til slut. En intens og medrivende tidsrejsefortælling, der elegant fusionerer science fiction, krimi og drama.
Anmeldt på baggrund af hele serien.