Zack Snyders sexede gamerfantasi stak en issyl i patriarkatet – og blev misforstået af fanboys og feminister

Filmsucces er ikke fair. Dovne historier kan tjene styrtende beløb, mens modige satsninger siver igennem. Men nogle flop er så gode, at de fortjener at blive sat tilbage i spotlyset. Her skriver Frida Bay Lorentsen om Zack Snyders hæsblæsende actionfilm ’Sucker Punch’, der satte babes i korte kjoler i kamp mod orker og drager.
Zack Snyders sexede gamerfantasi stak en issyl i patriarkatet – og blev misforstået af fanboys og feminister
'Sucker Punch'. (Foto: Warner Bros. Pictures)

EN CHANCE TIL. Det er sjældent, man hører »Zack Snyder« og »feminist« i samme sætning.

Den polariserende instruktør har stået bag macho-fantasier som ’300’ og ’Man of Steel’ og er den ufrivillige leder af en ustoppelig fanboy-hær, der kan infiltrere Oscar-shows og få et director’s cut udgivet ved hashtaggets magt.

Også hans film ’Sucker Punch’ fra 2011 er blevet kritiseret for en sexistisk fremstilling af kvinder. Anmelderne kaldte den »et usammenhængende og tankeløst rod« og en »kvindehadsk fantasi«.

Den brede befolkning var heller ikke nede med lobotomy chic-æstetikken, og filmen blev et totalt kommercielt flop med en indtjening på omkring 82 millioner dollars. Den kostede 89 millioner dollars at lave.

På overfladen ligner den da også gamer-misogyni af værste skuffe. Men i virkeligheden var ’Sucker Punch’ Snyders afladsbrev, et ærligt forsøg på at gøre op med den giftige fanboy-kultur, han allerede dengang var blevet synonym med.

‘Sucker Punch’. (Foto: Warner Bros. Pictures)

Filmens hovedperson Babydoll (Emily Browning) er iklædt rottehaler og nedringede skolepige-outfits, mens hun med dådyrøjne stille betragter verden omkring sig. Men ulig hvad hendes navn antyder, er hun ikke en skrøbelig dukke.

Hendes første rigtige replik i den ellers dialogfattige film er »Let her go, pig«, idet hun presser en kniv mod en mands strube og forhindrer en voldtægt på det psykiatriske hospital, hun er indlagt på.

Som så mange andre kvinder i 1950’erne, hvor filmen foregår, er Babydoll slet ikke psykisk syg. Hun er blot i vejen for sin stedfar, som hun forsøgte at skyde, da han ville voldtage hendes lillesøster. For at komme af med det eneste vidne planlægger han i ledtog med sygeplejeren Blue (Oscar Isaac) at give hende det hvide snit.

Dukke med samuraisværd

Hospitalet repræsenterer den totale frihedsberøvelse, understreget af hyperstiliserede billeder med konstant regnvejr og en ækel blågrå farvepalet. Men det mørke udtryk til trods erstattes Snyders machonihilisme her af et håbefuldt budskab.

Sekunder før operationen for altid fratager hende al personlighed og tankevirksomhed, søger Babydoll tilflugt i en fantasiverden:

Det usle hospital erstattes med et glamourøst kombineret burlesqueteater/bordel, hvor Blue iklædt hvidt jakkesæt og eyeliner er husets pimp, og psykiateren Dr. Gorski (Carla Gugino) er leder af dansetruppen.

‘Sucker Punch’. (Foto: Warner Bros. Pictures)

Her opdager Babydoll et unikt talent for dans, der gør tilskuerne så opslugte af begær, at de intet andet ænser. Hun og hendes fire nye veninder Sweet Pea, Rocket, Amber og Blondie udnytter det til at snige sig rundt på bordellet og indsamle fire genstande til deres flugt: Et kort, en lighter, en kniv og en nøgle.

I et ’Inception’-agtigt twist går fantasien et lag dybere, når Babydoll danser. Pigernes missioner efter de fire objekter bliver skildret i fire forskellige computerspilsagtige verdener, hvor de virkelig sparker røv.

Vi får aldrig selve dansen at se. I stedet viser Snyder Babydolls fantasiverden, hvor de unge kvinder har våben, karate-evner og agens til overflod. Den eneste mand er deres mentor, The Wise Man (Scott Glenn), som uforbeholdent stoler på dem.

Nok er kostumerne sexede, men kvinderne bliver aldrig filmet på en måde, som reducerer dem til sexobjekter. Fokusset i de velkoreograferede actionsekvenser er uforbeholdent at se dem handle. Så når venindegruppen i korte nederdele overlegent maltrakterer zombietyskere eller en hær af robotter, er det kun gennemført badass.

‘Sucker Punch’.

Spørger man Snyder selv, var det disse actionsekvenser, der frastødte hans ellers loyale publikum.

»De vil se pigerne, de vil ikke se pigerne empowered. De vil se dem i sexede outfits«, konstaterede han i et interview med Letterboxd tidligere i år.

Ægte modbydelig Oscar Isaac

Første gang Babydoll danser, finder hun sig alene i det feudale Japan under en snedækket pagode. Her får hun sit sværd af The Wise Man, som hun bruger til at kæmpe mod tre enorme samuraier, mens tonerne af Björks ’Army of Me’ får en helt ny betydning, når hun alene besejrer tre kæmper.

Er man ikke til Zack Snyders karakteristiske stil, er ’Sucker Punch’ svær at sælge. Der er skruet helt op for coversangene, og blev alle slowmotion-sekvenserne sat op i normal hastighed, ville filmen nok kun være halv så lang.

Og så er der effekterne. De lange CGI-sekvenser kunne nemt få filmen til at se bedaget ud i 2023, men når man genbesøger den, er de stadig overraskende imponerende. De forskellige miljøer er båret af så meget liv og stemning, at det føles som et fuldendt univers, som kvinderne blot er landet i for en kort stund.

I modsætning til mange andre kvindelige actionhelte føles venindeholdet som karakterer, der fra start var skrevet som kvinder. Deres kvindelighed er årsagen til, at de er indlagt på hospitalet, og deres søsterskab er centralt for, at de kan overleve. Når de lykkes med deres planer, fejrer de deres sejr med kram og støttende ord.

‘Sucker Punch’. (Foto: Warner Bros. Pictures)

På samme måde er seksuel vold en konstant trussel i ’Sucker Punch’. Oscar Isaac – i en tidlig rolle to år før gennembruddet i ’Inside Llewyn Davis’ – er ægte modbydelig som Blue, der voldtager eller henretter sine dansere på stedet, når de går imod ham. Kvindernes bedste mulighed for at undslippe påkræver, at Babydoll objektificerer sig selv i sin dans, så hendes veninder ubemærket kan udføre deres plan.

Var man i tvivl om intentionen, har Snyder selv været klar i spyttet i et interview med Film School Rejects: Det her handler om de mænd, han som instruktør af film baseret på tegneserier og superhelte har mødt verden over:

»Pigerne er i et bordel, hvor de optræder for mænd i mørket. I fantasisekvenserne er mændene i mørket os. Mændene i mørket er i bund og grund mig: Nørdede sci-fi-børn«.

Den sexede skolepige-med-samuraisværd-fantasi bliver i Snyders hænder vendt på hovedet til en tragisk feministisk fortælling.

Ikke engang i Babydolls vildeste fantasi har hun et rigtigt navn.

’Sucker Punch’ kan lejes på Viaplay, Blockbuster og Apple TV+.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af