Fra hashtag til virkelighed: Den utrolige historie bag ’Zack Snyder’s Justice League’

’Justice League’ landede i biograferne i 2017 til anmelderhug og middelmådigt billetsalg. Siden har fans af filmens originale instruktør Zack Snyder startet en større underskriftindsamling på sociale medier under hashtagget RealeaseTheSnyderCut, og sidste år betalte streamingplatformen HBO Max omkring 70 millioner dollars til gennemførslen af Snyders mytiske version af filmen. Er der mening bag galskaben?
Fra hashtag til virkelighed: Den utrolige historie bag ’Zack Snyder’s Justice League’
'Zack Snyder's Justice League'. (Foto: HBO Nordic.)
STREAMING TOGETHER

Vi skruer tiden tilbage til november 2017.

Warner Bros. gjorde klar til at udgive deres hail, mary, ’Justice League’, i et sidste, desperat forsøg på at redde deres superheltefranchise DC Extended Universe. Filmen, der samlede heltene Cyborg, Wonder Woman, The Flash, Aquaman, Superman og Batman i deres kamp mod superskurken Steppenwolf, blev modtaget med lunkne anmeldelser (hos Soundvenue kvitterede Lise Ulrich med 2 stjerner) og kom forkølet fra starthullerne med en åbningsweekend på under 100 millioner dollars i USA. Den nåede aldrig over den begærede indtjening på en milliard dollars på verdensplan.

Op til og efter udgivelsen gik der rygter om drama bag kulissen. På grund af en forfærdelig personlig tragedie trak instruktøren Zack Snyder, der indtil da havde været anset for at være hovedarkitekten bag DCEU, sig i maj 2017 fra projektet. Han blev udskiftet med instruktøren Joss Whedon, som i 2012 sendte konkurrenten MCU til stjernerne med ’The Avengers’.

Jason Momoa, Gal Gadot, Ezra Miller, Ray Fisher. (Foto: PR)

En gruppe selverklærede superfans af DCEU så sig vrede på Whedons ændringer af Zack Snyders originale vision og startede en underskriftindsamling under hashtagget #ReleaseTheSnyderCut. De ville overbevise ledelsen hos Warner Bros. om at udgive en Directors Cut-udgave af filmen fri for Whedons indflydelse, som de hævdede eksisterede.

Trods næsten 180.000 indsamlede underskrifter burde historien om ’Justice League’ være afsluttet her. At fans prøver at tage ejerskab over noget, som ikke er deres, er ikke den store overraskelse.

Og uanset omstændighederne er der intet unikt ved, at et studie vrister en film fra instruktøren for at genvinde kontrollen over en kæntrende skude. Det skete for Josh Tranks ’Fantastic Four’, Edgar Wrights ’Ant-Man’ og Gareth Edwards’ ’Rogue One: A Star Wars Story’. Warner Bros. brugte selv knebet så sent som i 2016, da trailerproducenten Trailer Park kraftigt omklippede og filmede nye scener til David Ayers notorisk ringe ’Suicide Squad’.

Men i 2021 er intet længere normalt. Og efter et budget på heftige 70 millioner dollars til VFX-arbejde og nye optagelser står den nyrestaurerede version, under titlen ’Zack Snyder’s Justice League’ klar på HBO Max – i Danmark HBO Nordic – torsdag i denne uge.

Det er komplet uhørt. Og historien bag The Snyder Cut er både fascinerende og frustrerende. For hvad sker der, når du overlader roret til en lille gruppe utilfredse fans?

Eksisterer den?

På den originale change.org underskriftindsamling for #ReleaseTheSnyderCut hævder fans, at Zack Snyders version allerede eksisterede og altså blot blev tilbageholdt for offentligheden. Snyder selv hældte benzin på bålet, da han i december 2019 delte et billede af filmrullerne af sin version af ’Justice League’ på 214 minutter med teksten: »IS IT REAL? DOES IT EXIST? OFCOURSE IT DOES«.

Men som den glimrende youtuber Dan Olsen (Folding Ideas) pointerede samme måned, er filmrullerne et såkaldt workprint. Altså en grov skitsering af den færdige film, der stadig mangler meget af postproduktionen: blandt andet scener, der skal optages igen, VFX-effekter og det endelige lydspor. En film med en spilletid på astronomiske 214 minutter var heller aldrig blevet godtaget af biografer, da det ville sætte en klods i benet på deres samlede program.

Jason Momoa som Aquaman i ‘Justice League’ (2017). (Foto: PR)

Den udgave, vi nu får at se på streaming, og som har en spillelænge på fire stive timer, er med andre ord ikke den version, vi ville have fået i biografen, hvis Zack Snyder var blevet i instruktørstolen, og Warner Bros. havde holdt pilfingrene for sig selv.

Og man kan stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt den version havde været meget bedre end slutresultatet.

Joss Whedon v. Zack Snyder

Der er ingen tvivl om, at Zack Snyders maksimalistiske machismo-stilart og Whedons tv-æstetik og motormundsdialog var som ansjos på peanutbutter i den udgave af ’Justice League’, vi blev præsenteret for i 2017.

Men reporteren Joseph L. Dickey udtalte i februar 2018, at han havde hørt fra flere kilder tæt på filmen, at Snyders version angiveligt var unwatchable. Ifølge Dickey blev Zack Snyder fyret som instruktør helt tilbage i januar 2017 og altså ikke i maj på grund af en personlig tragedie, som den officielle historie lød.

Selv uden diskrepansen mellem Josh Whedon og Zack Snyders stilarter, så er ’Justice League’ da også en fundamentalt ringe film. Skurken Steppenwolf har måske fået et nyt kostume og en bedre motivation for at ville omforme Jorden med de tre Mother-bokse, da Snyders version vil involvere Steppenwolfs hersker Darkseid, som i den originale version blot bliver nævnt ved navn. Men det generelle handlingsforløb vil stadig være ’Avengers Infinity War’-lite, hvor den store cgi-trold Steppenwolf konstant udbryder ordet »MOTHER!«, som var han i familie med Buster Bluth.

Henry Cavill vil ikke længere have en komisk CGI-overlæbe, som var brugt til at dække over det overskæg, som Paramount ikke ville tillade ham at barbere af til genoptagelserne af ’Justice League’, da han samtidig filmede den sjette ’Mission Impossible’-film i sommeren 2017. Men hans udgave af Superman er ikke desto mindre en surmulende gnavpot, der kommer væltende ind i filmens tredje akt og banker skurken med den ene arm bundet på ryggen.

Ray Fisher som Cyborg i ‘Justice League’. (Foto: PR)

Jeg vil ikke pisse alt for meget på Zack Snyders fans’ sukkermad. Jeg kan naturligvis hverken forudsige, om Snyders nye udgave viser sig at være et mesterværk, som kurerer corona, eller om den er endnu værre end originalen.

Og ligegyldig kvaliteten kommer der da noget positivt ud af udgivelsen. Joss Whedon er flere gange blevet anklaget for monstrøs opførsel på diverse filmsets, heriblandt ’Justice League’-optagelserne. Cyborg-skuespiller Ray Fischer har på Twitter været ude med riven efter Whedon, hvis opførsel han har kaldt »klam og uacceptabel«, ligesom han har peget på producerne Walter Hamada og Geoff Jones som instruktørens lallende heppekor.

At Whedons indflydelse over filmen nu er vristet fra ham, er derfor en glimrende nyhed. Og taget i betragtning af, at Snyder mistede sin datter under optagelserne, er det på sin vis rørende at opleve, at fans nu kan nyde hans vision af ’Justice League’.    

Men intet af det forklarer, hvorfor Warner Bros. (der ejer HBO Max) har brugt et budget, der svarer til en ny ’Birds of Prey’ eller ’Joker’, på ’Zack Snyder’s Justice League’. For trods dens renomme som et flop har ’Justice League’ trods alt tjent sig selv ind igennem biografindtægter og hjemmeudgivelser.

Så hvorfor gå tilbage til en fuser?

Forhadte AT&T

Noget af svaret er den originale underskriftindsamling og fortsatte aktivitet på sociale medier omkring #ReleaseTheSnyderCut. Filmstudiers stigende opmærksomhed på såkaldt fanbacklash er de senere år blevet kutyme. I 2017 forlod den britiske skuespiller Ed Skrein rebootet af ’Hellboy’, da fans klagede over, at hans karakter var af asiatisk afstamning i tegneserierne. Og i 2019 ændrede Paramount designet af Sonic i deres videospiladaptation ’Sonic the Hedgehog’ efter negativ respons på den første trailer, hvor det lynhurtige, blå pindsvin havde tænder og menneskeøjne.

En langt vigtigere faktor er dog ledelsesskiftet hos Warner Bros., som fandt sted i 2018, da deres ejerfirma Time Warner blev overtaget af AT&T og omdøbt WarnerMedia. Virksomheden er forhadt af de fleste amerikanere, da den sammen med de andre internetudbydere har opdelt landet mellem sig i en ordning, der sikrer, at de kan sætte priserne efter forgodtbefindende fri for konkurrence.

‘Zack Snyder’s Justice League’. (Foto: HBO Nordic.)

På samme vis er AT&T hurtigt blevet en skurk i filmindustrien. Sidste år annoncerede Warner, at samtlige af deres blockbuster-film i 2021 ville ankomme på streamingplatformen HBO Max samtidig med biografpremieren, hvilket blandt andet har kostet dem deres gås med de gyldne æg, Christopher Nolan.

Udgivelsen af ’Zack Snyder’s Justice League’ virker da heller ikke til at begrave stridsøksen mellem dem og Snyder. I et interview med den mindre Youtube-kanal SnyderCutBR shittalkede Snyder åbent WarnerMedias distribueringsmodel af filmen, der var sat i gang med kun seks måneder til lanceringen, og som lige nu ikke inkluderer Frankrig, Japan og Kina.

WarnerMedia har snarere brugt en ilter fanskare, der har fyldt meget i geek-kulturen de seneste år, som et stort, lysende billboard til at promovere HBO Max, en kæmpe streamingsatsning, der fik en skrantende start i 2020.

Giftig fanbase

Kulturjournalister som Vanity Fairs Joanna Robinson og Pajibas Kayleigh Donaldson har kritiseret beslutningen om at lancere ’Zack Snyder’s Justice League’, fordi de anser den for at være en belønning for dårlig opførsel.

I disse kredse er #ReleaseTheSnyderCut særlig kendt for den usmagelige chikane og de vilde konspirationsteorier, der følger med, hvis man vover at sætte spørgsmål ved Snyders vision og filmografi.

Termen tribalism er blevet brugt til at beskrive disse rabiate fans, som anser alle, der ikke er på deres side, som dødsfjender. Inklusive instruktører inden for DCEU’s egen stald som Patty Jenkins (’Wonder Woman’) og Matt Reeves (’The Batman’).

Ciaran Hinds som Steppenwolf i ‘Justice League’ (2017). (Foto: PR)

Zack Snyder har komplet afvist denne kritik i et nyligt interview ved at fremhæve det store beløb, som bevægelsen har samlet ind til velgørende formål. Hvilket dog ikke just forsvarer dødstrusler sendt til journalister. I samme interview siger han også, at »Jeg ville elske muligheden for at fortælle hele verden, og specifikt denne fanskare, hvem disse fakers er, og hvad der burde blive gjort ved dem«.

I mine sarte humanistører kan det tolkes som en trussel fra en privilegeret kunstner, der bruger sin magtfulde platform til at angribe sine kritikere…

Den kommende udgivelse af Snyders version virker da heller ikke til at have beroliget denne giftige del af fanskaren. Således er et nyt hashtag, #RestoreTheSnyderverse, nu begyndt at florere på Twitter i et forsøg på at få Snyder genansat hos Warner Bros.

I en artikel i The New York Times beskriver WarnerMedias egne topchefer ’Zack Snyder’s Justice League’ som en handlingsmæssig blindgyde for det fremtidige DCEU. Den vil ikke få en opfølger.

Men i en verden, hvor film kan blive genudgivet på grund af fanunderskriftindsamlinger og udnyttet af kyniske internetudbydere, skal man aldrig sige aldrig.

Jeg tror i al fald ikke, det sidste kapitel er skrevet i sagaen om ’Justice League’.

’Zack Snyder’s Justice League’ kan ses på HBO Nordic fra 18. marts.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af