‘Kampen for tilværelsen’: Dansk Instagram-serie er et velrullet studie i tøffelheltens anatomi
’Kampen for tilværelsen’ er en række mand-til-mand-kortfilm med Jannik Dahl Pedersen og Rasmus Skaarup Johansen, der snakker sammen om stort og småt.
Her er dog meget lidt plads til bold, babes og bajere.
Manderollen er under forandring. D’herrer har dårligt tid til se fodbold (eller spille padel), da de skal hente pakker i GLS-shoppen, adlyde deres koner og kigge efter deres børn. Efterleve det nye mandeideal og forsøge at tyde alt det, der er skrevet med småt.
Serien er skrevet og realiseret af Pedersen og Johansen selv: Som selverklærede usucessfulde instruktører har de besluttet selv at lave en række low-budget film direkte til sociale medier. Resultatet er bestemt den fulde spilletid på i alt en halv time værd.
I et afsnit sidder de med bittesmå indkøbsposer i lounge-stole og venter på deres koner i storcentret. I et andet afsnit skal de lige til at spille padel, da de i stedet bliver nødt til at lægge taktik for en messenger-besked omkring en pakkepost-afhentning, der er blevet dekreteret hjemmefra.
D’herrer nærmer sig lidt tøvende hinanden, rummet mellem de to er famlende terapeutisk. Meget stort og småt trænger sig på og har brug for at blive ventileret. Men de bliver typisk afbrudt af børn eller koner, der forhindrer den forløsning, som en samtale mellem de to kunne blive.
Hvornår bliver manden for femi og konen for mandet? Hvordan svarer man på konens besked uden at over- eller underdosere med smileys? Har den ene af mændene muligvis ADHD tilsat en knivspids depression?
Ingen af dem har rigtigt forstået, hvad gaslightning egentlig betyder (selvom de får at vide, at de udøver det konstant), og kan de egentlig rigtigt lide denne bitre mjød kaldet IPA, når det kommer til stykket?
Kønsrollerne vipper og vakler, øl er ikke længere bare øl, d’herrer prøver i de korte vignetter at finde lidt fodfæste sammen i hurlumhejet: Det er alt sammen ultimativt grinagtigt, både på den gode og dårlige måde, som små velrullede kugler af navleuld – det er også førsteverdensagtigt i uhyggelig grad, hvad seriens titel også selvironisk minder os om.
Det er småklukkende morsomt flere steder. Uden at man som seer er i fare for at udvikle latterkramper. Her er indlysende elementer af ’Klovn’ krydset med corona-serien ’Skyld’, et enkelt sted er inspirationen fra Ruben Östlunds ’Force Majeure’ lidt for tydelig – et enkelt minimalt twist er i hvert fald lovligt inspireret.
Med ’Kampen for tilværelsen’ behøver d’herrer dog ikke længere at betegne sig som »usuccesfulde«. De har med få midler og et simpelt koncept lavet et stillesiddende studie af tøffelheltens åndelige anatomi, i snack-format.
Kort sagt:
’Kampen for tilværelsen’ er en række letfordøjelige tøffelhelt-snapshots om underdanige mænd og den svære virkelighed som følsom mand og kærlig familiefar, der skal navigere i en tidsalder med nye kønsroller og meget lidt plads til bold, bajere og babes.
Anmeldt på baggrund af hele serien.