Derfor er Steven Spielbergs milliarddyre Anden Verdenskrigsdrama en af årets største seriebegivenheder

Vi har ventet i næsten halvandet årti på, at Steven Spielberg og Tom Hanks skulle afslutte den massive serietrilogi, der blev startet med ’Band of Brothers’ og fortsat med ’The Pacific’. De to serier gav meget forskellige bud på den amerikanske selvfølelse. Så hvad kan vi vente os af det nye storværk, ’Masters of the Air’?
Derfor er Steven Spielbergs milliarddyre Anden Verdenskrigsdrama en af årets største seriebegivenheder
'Master of the Air'. (Foto: Apple TV+)

Ventetiden har været lang, men snart fuldender Steven Spielberg sin anerkendte trilogi om Anden Verdenskrig, der startede tilbage i 2001 med ‘Band of Brothers’ og blev fulgt op med ‘The Pacific’ i 2010.

Men er der virkelig mere at berette om krigen over alle krige, som ikke allerede er sagt i et utal af film hvert eneste år siden 194

For at forstå, hvorfor ’Masters of the Air’ har potentiale til at blive langt mere end et middelmådigt portræt af Anden Verdenskrig, skal vi lige spole tiden godt 22 år tilbage til den første serie fra dreamteam-duoen; Mr. Spielberg og Mr. Hanks.

Producerteamet bestående af Steven Spielberg og Tom Hanks havde med ’Saving Private Ryan’ fra 1998 allerede gjort sig fælles erfaringer med krigseposset, da de påbegyndte deres arbejde med ’Band of Brothers’.

Efter deres samarbejde på filmen var de begge ivrige efter at udforske mere af krigen. De slog tøjlerne sammen med Gary Goetzman og fik HBO med på vognen til en fortælling baseret på en bog af Stephen E. Ambrose. Resultatet var en miniserie, der over 10 afsnit fulgte faldskærmssoldaterne i Easy Company i den amerikanske luftbårne militærenhed. 

Første kvalitetsserie

At sige, at serien stræbte efter realisme, ville være en underdrivelse.

Inden optagelserne sendte Spielberg hovedcastet på en hård bootcamp i England for at opleve en Anden Verdenskrig-soldats liv. Skuespillerne blev frataget moderne elektronik og bøger og skulle kalde hinanden deres karakternavne.

18-timers arbejdsdage, nætter opdelt i to timers søvn efterfulgt af en times vagttjeneste, rationeret mad og ubekvemt periodetøj var dagligdagen i ti dage. Skuespiller Scott Grimes mindes, hvordan nogle af skuespillerne græd den første nat.

Damian Lewis i ‘Band of Brothers’. (Foto: HBO)

Spielberg valgte desuden at ekskludere visse skuespillere fra bootcampen for at skabe en følelse af fremmedgørelse inden for Easy Company – en metode, han også brugte med Matt Damon fra ’Saving Private Ryan’s bootcamp.

’Band of Brothers’ var den dyreste serie på det tidspunkt med et budget på 125 millioner dollars – en rekord, der først blev slået 10 år efter af ‘The Pacific’. Men investeringen bar frugt. Den revolutionerede industrien ved at bringe filmkvalitet ind i serieformatet: den første rigtige kvalitetsserie.

Serien var også med til at påvirke USA’s selvforståelse. Det er måske blevet lidt af en kliché at henvise til 9/11 i forbindelse med alle film udgivet efter terrorangrebet på tvillingetårnene, men i tilfældet med ’Band of Brothers’ er sammenhængen så markant, at den fortjener at blive fremhævet.

’Band of Brothers’ havde premiere blot to dage før 11. september 2001 og blev ufrivilligt en del af det nationale narrativ i en tid domineret af chok og sorg. Sammenfaldet gav seriens skildring af krigens rædsler, heltemod og kammeratskab en forstærket, næsten profetisk resonans. Den blev et ekko af den nationale stemning, en genopdagelse af patriotismen og en hyldest til den nødvendige krigsofring.

Med andre ord en gaveregn for George Bush-regeringens krigskampagne mod Afghanistan og senere Irak.

Til vands, til lands …

Mens ’Band of Brothers’ blev en øjeblikkelig klassiker – hyppigt kaldet en af de bedste serier nogensinde – led efterfølgeren ’The Pacific’ en anden skæbne ni år senere.

Serien havde næsten et dobbelt så stort budget som ’Band of Brothers’, og også her var realisme det primære fokus Samtlige 3000 statister fik håndlavede kostumer, man ’byggede’ jungler og producerede over 50.000 falske patroner.

Men den fædrelandskærlighed havde nu fået andre toner. 

I 2010 befandt USA sig i en periode præget af udfordringer og omvæltninger. Landet var stadig fanget i de langtrukne militære operationer i Irak og Afghanistan. Samtidig kæmpede nationen med efterdønningerne af finanskrisen.

Med en dalende offentlig støtte til krigen og en vaklende økonomi stod USA over for en krise på flere fronter – udenrigspolitisk, økonomisk og i den nationale krigsmoral.

Tom Hanks, Steven Spielberg og den tredje producer Gary Goetzman greb den fortælling.

‘The Pacific’. (Foto: HBO)

»Krigen i Stillehavet var en krig præget af racisme og terror. Med selvmordsangreb, at være fanget på en ø uden flugtmuligheder og blive reduceret til ingenting for at overleve. Og racisme baseret udelukkende på formen af dine øjne og farven på din hud – på begge sider. Lyder det bekendt på nogen måde?«, spurgte Tom Hanks i et interview med Entertainment Weekly i 2010.

Den europæiske krigsskueplads blev erstattet med de modbydelige jungler i Stillehavet, hvor serien følger tre amerikanske marinesoldater i deres kamp, personlige udfordringer og oplevelser tæt på slutningen af krigen.

Meget lig de soldater, der var i krig i Mellemøsten, er marinesoldaterne i ’The Pacific’ i et miljø, der er fremmed for dem. Det er et mareridt af varme, fugt og kampe mod japanske soldater, der er mere villige end de europæiske fjender til at ofre sig selv.

Serien skifter fokus fra de mere traditionelle europæiske frihedskampagner til en form for meningsløshed krigsførelse i regnskoven. Et af ’Band of Brothers’ bedste afsnit hedder ’Why We Fight’, men i ’The Pacific’ sættes der et stort fedt spørgsmålstegn bag ved. Hvorfor kæmper vi?

‘The Pacific’. (Foto: HBO)

’The Pacific’ vandt flere priser, blandt andet Emmy-prisen for bedste miniserie, men led under sammenligninger med ’Band of Brothers’, og nogle kritikere og seere følte, at den manglede forgængerens emotionelle kraft og narrative sammenhæng.

Ikke desto mindre tog ’The Pacific’ flere store satsninger – blandt andet ved at rette blikket væk fra krigen.

I ‘Band of Brothers’ forbliver skæbnerne på hjemmefronten usete, mens ‘The Pacific’ giver et dybere og mere nuanceret billede af livet væk fra frontlinjen. Serien skildrer den nagende skyld hos dem, der undgår slagmarken, som eksemplificeret i karakteren, der undslipper tjeneste ved at foregive sygdom, og de hjemmeværende kvinder, der bærer krigens byrde med en blanding af sorg og angst, et liv i venten på nyheder fra fronten.

Samme krig, samme skabere. To vidt forskellige udtryk.

… I luften

I forbindelse med ’The Pacific’ blev Spielberg spurgt, om der var flere historier at fortælle om Anden Verdenskrig. »Der er mange flere historier at fortælle, og vi kommer til at fortælle dem«, svarede han.

Snart kommer så tredje historie i rækken.  

Vi ved ikke meget om selve tilblivelsen af ’Masters of the Air’ endnu, men vi ved, at serien koster intet mindre end 250 millioner dollars at producere, og at den denne gang er produceret af Apple og ikke HBO.

Og mellem mellem Elvis-dragten og den skaldede isse i ’Dune: Part Two’ har Austin Butler haft militæruniformen på og deltaget i en bootcamp for at træne som soldat og flytræne.

‘Master of the Air’. (Foto: Apple TV+)

Seriens ni afsnit er skrevet af John Orloff, som også skrev med på ‘Band of Brothers’, og episoderne er instrueret af en række forskellige instruktører, anført af Cary Fukunaga, kendt fra ‘No Time To Die’ og første sæson af ‘True Detective’.  Derudover er Tim Van Patten (’The Pacific’, ’The Sopranos’) og Dee Rees (’Mudbound’, ’Pariah’) tilknyttet som episodeinstruktører.

I modsætning til de to foregående sæsoner, som hovedsageligt brugte endnu ikke kendte skuespillere, har ’Masters of the Air’ et ensemble af mere etablerede stjerner. Blandt hovedrollerne finder vi Barry Keoghan og Callum Turner ud over Austin Butler.

Ligesom sine forgængere er ‘Masters of the Air’ baseret på en bog. Denne gang er det Donald L. Millers førstehåndsberetninger fra flyvåbnet.

Bogen skildrer 100th Bombardment Group fra det amerikanske luftvåben som en af de mest prominente enheder i kampen mod Nazityskland i Europa. Gruppen, kendt for deres mod og ofre, fik hurtigt kælenavnet ’Bloody Hundredth’ på grund af deres høje antal af tab. Deres primære mission var at angribe tyske flyvepladser, våbenfabrikker og flådefaciliteter, især i Frankrig. Ofte omfattede deres operationer en udsendelse af cirka 15 fly på hver mission. Ofte vendte kun et eller to fly tilbage.

‘Master of the Air’. (Foto: Apple TV+)

I alt mistede 100th cirka 229 fly, 757 mænd blev dræbt eller meldt savnet, og 923 blev taget til fange, hvilket antyder, at serien også vil fokusere på krigsfanger.

Majorerne Gale Cleven (Austin Butler) og John Egan (Callum Turner) blev skudt ned under bombeaktioner, men overlevede og blev fanget af tyskerne. De tilbragte det meste af krigen som krigsfanger, indtil de tidligt i 1945 undslap og genforenedes med deres enheder.

Et spejl af nutiden

En prisoner of war-vinkel og fokus på bombefly er relativt uudforskede temaer i film og serier om Anden Verdenskrig.

Men hvilken tid skriver ’Masters of the Air’ sig ind i? Det lyder næsten bedaget at skrive, men USA er dybt splittet, både politisk og socialt med stigende racisme og antisemitisme – som Spielberg overraskende har udtalt sig om.

Der er da også elementer, der peger, at ’Masters of the Air’ tager udgangspunkt i sådan en konflikt.

Tilbage i 40’erne var militæret segregeret, hvilket betød, at sorte og hvide soldater var inddelt i forskellige enheder. Blandt dem var én gruppe særligt afgørende for luftkrigen: Tuskegee Airmen. De var en berømt gruppe af afroamerikanske jager- og bombeflyvere, som kæmpede under Anden Verdenskrig, og som bliver omtalt i seriens bogforlæg.

‘Master of the Air’. (Foto: Apple TV+)

De to episoder, som Dee Rees instruerer, fokuserer på Tuskegee Airmen. Hun var den første afroamerikanske kvinde, der blev nomineret til en Oscar, for bedste adapterede manuskript med filmen ‘Mudbound’. Hun har haft Spike Lee som mentor og er både en sort kvinde og et medlem af LGBTQ+-samfundet. Perfekt til et blik på Anden Verdenskrig med 2023-briller.

På overfladen tegner ‘Masters of the Air’ til at ligne ‘Band of Brothers’ mere end ’The Pacific’, ikke mindst fordi mange af de samme kræfter er tilbage.

‘Band of Brothers’ udforskede en mosaik af perspektiver fra forskellige medlemmer af 101st Airborne. ‘Masters of the Air’ lader til at følge denne fortællingsstil med et ensemblecast, anført af Austin Butler.

Desuden fører ‘Masters of the Air’ os tilbage til den europæiske kampplads – både til lands og i luften – og vil sandsynligvis genoplive nogle af de samme slag, herunder D-dag, som tidligere er blevet portrætteret i ’Band of Brothers’.

Det store spørgsmål er, om USA har brug for et kritisk blik eller patriotisme?

Ligesom sine forgængere bliver ’Masters of the Air’ ikke kun et portræt af Anden Verdenskrig, men et spejl af USA’s aktuelle tilstand.

‘Masters of the Air’ kan ses på Apple+ fra 26. januar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af