TV 2’s EchoPrisen 2024 startede med, at værtsduoen bestående af Josephine Højbjerg (the actor formerly known as Nissepigen Tinka) og den komiske primetime-darling Melvin Kakooza sang Beyoncé og Jay-Z-duetten ’Déjà Vu’ fra 2006.
Hvorfor? Jamen … Hvorfor ikke! Hvilket nok var det samme, showgæst Nicklas Bendtner havde tænkt, inden han valgte sin øjeblikkeligt memede hovedbeklædning til festen (forestil dig den grå giga-chapeau, Peter Pedals far, Manden med den gule hat, bruger, når han er deprimeret, eller Mummi-mumrikkens, hvis den havde ligget ved atomaffald for længe).
Random var nemlig den altdominerende tendens til anden omgang af ungdomssatsningens TV 2 Echos prisuddeling, som fik premiere på TV 2 Play søndag. Et show, der sidste år høfligt begravede Zulu Awards og forsøgte at indvarsle nye tider og finde en gennemsnitsseer på mindre end kanalens berygtede gammelmandsfan på 48 år.
Der var ingen forklaring eller dybere mening med valget af åbningsnummer. Sangen var blot den første af showets mange mærkelige playback-performances og adskillige forsøg på at dræbe sit eget momentum med en sløv børnesaks.
»Velkommen til EchoPrisen 2024! Skal vi ikke bare hoppe ud i det? De nominerede til årets lyd er … «, lød det bagefter til showets første hvide snit af en overgang, som ingen havde gjort sig umage med at skrive.
Men først: Familiefest
Det næste, der skete, var til gengæld så så gennemsigtigt leflende et forsøg på at skabe ’et skægt og viralt øjeblik’, at det var decideret tåkrummende.
Her vandt podcasten ’Her går det godt’ prisen for årets lyd, og til at uddele den gik Esben Bjerre og Peter Falktofts mødre på scenen for at overrække ros og statuette til deres sønner. Og hvis det ikke var nuttet nok, kom Esben Bjerres niårige datter også på scenen efterfølgende og læste en sød takketale op for dem begge.
Og selvom ingen i ’Her går det godt’-slægtstræet gjorde noget forkert, var det et decideret bizart indslag at blive stopfodret med som det allerførste. Der skulle måske være prisfest. Men først familiefest.
»Yes. Og vi har stadig syv statuetter til gode, så vi skal til at i gang«, lød det bagefter fra Melvin Kakoozas allerede trætte toastmaster, da den egentlige showvelkomst åbenbart indtraf.
Hvilket altså var små ti minutter inde, af hvilke Peter Falktoft, Esben Bjerre og co. havde været på i syv (hvor makkerne i øvrigt selv forholdt sig ultrataknemmeligt over for deres familiemedlemmer, men småironisk til hele gimmickens ’Her er dit liv’-vibes).
Tag en 00’er-duet, to 2010’er-stjerner og et shoutout til et populært tv-format fra 80’erne, og så har du verdens dårligste start på et awardshow, der skal forestille at være i øjenhøjde med 2024.
Det skortede generelt på indslag, hvor det blev brugt til noget, at der var to værter. Den ene gang, det skete, var det eneste tidspunkt, hvor man kunne se konturerne af en god idé. Her jokede Josephine Højbjerg og Melvin Kakoozas podcastmakkere fra ’Bros’ med hendes fortid som Nissen Tinka ved at belære medværten om aldrig at bruge n-ordet.
Der blev ikke ofret meget opmærksomhed på de nominerede under Echo-prisens devise om at »hylde alt det vi deler, det, vi ser, og det, vi hører«. I stedet fik et tilfældigt kærestepar fra Næstved, der havde mødt hinanden på deres fælles arbejdsplads BonBon-land, som Melvin fiskede ud af publikum, en behørig del af sendetiden til et ’det er jo også snart valentinsdag’-inspireret indslag på en rød pornosofa, hvor Melvin gav den som kærlighedshvisker.
»Er de bare gået med alle ideer fra den første brainstorm?«, spurgte min medseer, da Poul Krebs kom på scenen og sang ‘Sådan nogen som os’ for dem.
Forvirret felt
Når man kigger på de nominerede i årets kategorier, kan man ellers godt forstå, hvad det er for et projekt, TV 2 Echo har gang i.
I et felt som Årets forbillede fandt man både ’Bachelorette’-fyrene »for at sætte fokus på sårbarhed i mandlige fællesskaber« side om side med Sanne Cigale og Abdel Aziz Mahmouds personlige og sårbare samtale om Israel Palestina-konflikten, musiker JJ Paulos »forfriskende kontrast til den danske jantelov« og Helene Bülow Jensen, der poster om sit liv, og hvordan det til tider bliver påvirket af, at hun er en person med dværgvækst (under TikTok-beskrivelsen »120 cm ren kærlighed«).
Og at dømme på Echos programmer og online-indsats troede jeg faktisk, de var ved at få ret godt styr på deres profil, der virker dedikeret til ungdomssegmentet med viden om, at der sagtens kan opstå vigtige fortællinger i overfladiske koncepter.
Sidste års ilddåb var langt fra en udelt succes, men havde i det mindste visioner og budget.
I år virkede alt som tilfældigheder, der af og til blev afbrudt af optrædener fra de nominerede musikere, som også alle sammen kæmpede imod produktionsforhold, der virkede til at umuliggøre live-sang.
Priser, der afgøres af publikums stemmer, er svære at planlægge efter på godt og ondt.
Dar Salim og Anna Lin vandt for henholdsvis årets skuespiller og årets forbillede og brugte prisværdigt nok begge dele af deres taletid på at bede om våbenhvile i Gaza.
Til gengæld vandt Ukendt Kunstner både for årets musiker og hit, hvilket blev fejret med kedelige takkevideoer, som Hans Philip fra L.A. havde afsat i hvert fald 10 røvligeglade minutter til at optage.
Da prisen for bedste fiktion som aftenens næstsidste gik til fjerde sæson af ‘Minkavlerne’, virkede det ikke, som om der var nogle af de kendte gæster tilbage i salen, der gad kigge op fra deres samtaler, mens seriens ene manuskriptforfatter Kasper Groos sagde tak.
Kongehuset og ølbong med røven
»TV 2 har motoren og stjernerne til at skabe et fænomen. Men har de kreativiteten?«, spurgte jeg efter sidste års show, hvor generationssammenstødene var allestedsnærværende i prisoverrækkelser, der gik den forkerte vej mellem Jonas Risvig og Anders W. Berthelsen.
I år blev mit håbefulde spørgsmål besvaret med en maveplasker af et nej. Og aftenens sidste pris kunne ikke have indkapslet showets ufrivilligt komiske energi bedre.
Her besejrede et klip fra Prins Christians 18-års fødselsdag, hvor de kongelige danser til Benjamin Hav, over både ’Bachelorette’-deltageren Kaspers ’Ølbong med røven’-klip fra Roskilde Festival, Onkel Rejes genkomst, P3-stjernen Adnan Al-Adhamis politikritiske satire og fast food-TikTok’er Casper Drømmes forsøg på at tale engelsk.
Der var ikke et øje tørt, da redaktøren for sociale medier i kongehuset takkede for prisen og heppede på kongehusets some-team, der efter tronskiftet faktisk har rundet én million følgere!
»Den er vi super stolte af i kongehuset og særligt i kongehusets kommunikationsafdeling«, lød nogle af de inspirerende ord.
At TV 2 Echo stadig er i tvivl, om hvilket rum de gerne vil skabe, og hvilket de rent faktisk er i stand til at skabe ved EchoPrisen, og hvilket de bogstaveligt talt har råd til at skabe, er tydeligt.
For det hjalp heller ikke, at showet blev afholdt i Østerbro-Husets store gymnastiksal, hvor der normalt er fri leg med reb og bolde for børn i weekenden og IT-café for ældre i hverdagene. Salen og forsamlingshusets basketkurve var dog dygtigt camoufleret med Echo-bannere og lys.
Men hvorvidt der var nogen, der gik op i EchoPrisen eller hørte efter til sidst, er jeg oprigtigt i tvivl om.
Her fyldte en tiltagende urolig sniksnak-summen nemlig i lydbilledet, hvilket kun gjorde stemningen af kikset morgensamling mere komplet. Den sidste forvirrende og pinlige distraktion i et i forvejen pinligt show.
’Echoprisen’ kan ses på TV 2 Play.