KOMMENTAR. Den racistiske figur af en zulukriger var blevet smedet om en til gylden megafon.
For da TV 2’s EchoPrisen blev uddelt anno 2023, var der relancering i luften og premiere på et nyt kapitel for det transformerede TV 2 Zulu.
Et endegyldigt farvel til 00’ernes comedy-kanal og frække dreng i klassen, der for nylig blev lukket. Inden da var det næsten Radio Loud-pinligt kommet frem, at gennemsnitsseeren til ungdomskanalen af i fjor var rundet 48 år.
Nu er den transformeret til Echo, der i K.B. Hallen torsdag 30. marts skulle genoplive Zulu Awards i en stor progressiv, følsom og farverig prisfest, som i går så blev sendt på gode gamle flow-tv.
Et møde mellem i går og i dag, der helst skulle falde ud til fordel for i morgen.
I værtsrollerne stod nogle af tidens skarpeste unge stjerner Nina Rask, Fanny Bornedal og Hjalmer klar til at hylde »dem vi hører, dem vi ser, og dem vi deler«.
Da showet blev blæst i gang til tonerne af komikerfænomenet Bo Burnhams ‘All Eyes On Me’ fra Netflix-showet ‘Inside’ med Bornedal bag mikrofonen og Hjalmer på elguitar, mens Rask blev båret ind på scenen i et lysegrønt country-jakkesæt, lovede profilgranskningen godt.
Frisk start – forvirret felt
Der var ingen tvivl om, at TV 2 var klar til at starte på en frisk, men i kategorien for bedste fiktion var gamle Zulu-klassikere som ‘Klovn’ sæson 9 alligevel med som det tynde øl, mens Artigeardit, Andreas Odbjerg, Tobias Rahim, Blæst og Jada dominerede musikkategorierne.
De nye Echo-toner sås måske allertydeligst i kategorien for Årets Forbillede, hvor aktivister som klimadebattør Selma de Montgomery, Instagram-profilen Deltidsaraber, der er talerør for etniske minoriteter, Herlige Svend og hans nuttet indpakkede maskulinitetskamp var nomineret sammen med den afdøde 21-årige, lungetransplanterede Amalie Vilslev og hendes inspirerende fortælling i ‘Amalie skal dø’.
Der blev fisket efter ægte følelser, da Fanny Bornedal hev en ung Jada-superfan på scenen, som redaktionen havde »stalket«, der på imponerende vis fremførte ‘Nudes’ midt i sine chokerede tårer og fik selskab af sin favoritstjerne.
Fortidens Zulu Awards blev lagt professionelt, men også lige lovlig høfligt i graven i et show, hvor det kun var ganske få komiske indslag, der dystede med publikumspriserne. Priser, som med deres demokratiske natur ikke kunne undgå at afsløre, at det måske mest var Zulus gamle kernemålgruppe, der havde stemt i nogle af kategorierne.
Hvilket til tider skabte en bizar grøft mellem, hvad showet gerne ville hylde, og hvem der rent faktisk blev hyldet.
Ofte stak den underliggende identitetskrise, Echo først lige er gået i gang med at løse, sit ansigt frem.
Ungt mod vs. Anders W. Berthelsen
Der var i nogle tilfælde volsomt stor forskel på, hvem der delte priserne ud, og hvem der vandt dem.
Som da ungdommens stjerneinstruktør Jonas Risvig, der selv var nomineret i fiktionskategorien med ‘Salsa’, uddelte prisen for årets skuespiller.
Først roste han Echo-kanalen for at hylde »modet og unge mennesker«. Bagefter gik statuetten til 53-årige Anders W. Berthelsen, der har været et etableret stjernenavn i dansk film siden 90’erne, for sin stærke biografiske transformation til 70’ernes folkekære Flemming Jørgensen i ‘Bamse’.
En stor præstation, men nok det fjerneste fra ung og modig, man kan komme.
EchoPrisen ville tydeligvis gerne flytte sig et nyt og friskt sted hen, men nissen flyttede med.
Mange af de nominerede felter emmede af identitetskrise.
I Årets klip dystede Tobias Rahim-makker Arto Eriksens ord om angst med de åndssvage og småsexistiske teenage-Minions hulgutter, der gravede et hul på Bellevue Strand. De var også oppe imod YouTuberen Jaxstyle og Helle Thornings kjole til Dronningens 50 års-jubilæum.
Rasmus Tantholdts vilde indslag fra VM i Qatar løb, såmænd fortjent, med prisen, men ramte samme forvirring som Berthelsen-sejren.
Hyldesten skiftede hænder i mærkværdigt møde mellem generationerne, da journalisten fik statuetten fra YouTube- og Influencer-fænomenerne Astrid Olsen og Frederik Trudslev.
Prisen for bedste dokumentarserie og årets forbillede gik til Amalie Vilslev og dokumentaren ‘Amalie skal dø’. En historie, der med sin brutale og inspirerende fortælling om livsglæde stod som et meget klarere eksempel på, at Echo selv har produceret en ungdomsfortælling, der har ramt en nerve.
TV 2 kan stortakke Nina Rask
Der er ingen tvivl om, at EchoPrisen og den nye kanal ved, hvilke værdier og hvilke navne de gerne vil hylde fremover.
»Vi har Medina, vi har Lamin og Blæst – blandt andre – ja tak«, lød det rimelig intetsigende fra Hjalmer, der nikkede opmuntrende ud mod publikum.
TV 2 har motoren og stjernerne til at skabe et fænomen. Men har de kreativiteten?
Selvom der var rigeligt musikalsk talent på programmet, blev talenterne i værtsrollerne brugt alt for lidt.
Fanny Bornedal havde stor karisma og autoritet som førstegangsvært. Men hun var også en af to gange straight man til Nina Rask. Og i det regnestykke var Hjalmer nærmest no man.
Hvis man ikke har i sinde at sætte værterne mere i scene, kan EchoPrisen roligt reducere trioen til en duo næste år. Måske de endda kan nøjes med én.
Højdepunktet til TV 2 store ungdomsrelaunch var ironisk nok, da to af DR-staldens mest opsigtsvækkende nye talenter fra de seneste år indtog rummet og ligefrem skreg »talentholdet« fra scenen.
Med Lasse Dein som backup stjal Nina Rasks enorme karisma, ro og komiske autoritet hele showet. Tak for Nina, som det lød i sangen, der også leverede det måske mest fremsynede komiske moment. Hvor det at joke med sin egen top surgery er en del af mainstream-underholdningen.
Det cementerede EchoPrisen, når den var bedst. Men den afslørede også, at der er et stykke vej endnu, når Anders W. Berthelsen stadig er kernemålguppens yndlingsskuespiller.
‘EchoPrisen’ kan ses på TV 2 Play.