Langt de fleste af guldstatuetterne endte i netop de hænder, mange forventede på forhånd, da Oscar-showet løb af stablen i Los Angeles natten til mandag.
Christopher Nolans ’Oppenheimer’ vandt for bedste film og instruktør, mandlige bi- og hovedrolle samt klip, foto og musik. Præcis som Oscar-spåkonerne forudsagde.
Men det betyder langt fra, at der ikke var interessante konklusioner at drage fra den Jimmy Kimmel-ledede uddeling.
Her er, hvad man skal lægge mærke til fra årets prishøst:
1. ’Oppenheimer’ fik, hvad den kom efter
Christopher Nolans biopic fik lige præcis, hvad den var berammet til, nemlig syv priser. Der var på forhånd en vis spekulation i, om den kunne udvide sejren til en totaldominans og også nuppe i kategorier som lyd, production design og makeup, men det skete trods alt ikke.
Og heldigvis for det – i et så stærkt felt ville det være en skam, hvis rovet ikke blev fordelt en smule.
2. Vanvittig bedrift trumfede historisk valg
Én af de film, der også fik kærlighed med på vejen, var ’Poor Things’, der tydeligvis har vundet større begejstring i akademiet, end man måske lige kunne have gættet på. Den snuppede production design, kostumer og makeup i træk – og sluttede af med hovedrolleprisen til Emma Stone i aftenens mest spændende kategori.
Mange – inklusive jeg selv – troede, at prisen ville gå til Lily Gladstone for ’Killers of the Flower Moon’, hvilket ville have været et historisk valg, da ingen indfødt amerikanker har vundet en skuespil-Oscar nogensinde.
Men i sidste ende var akademiet bare mere på røven over Stones bedrift, og det forstår man godt. Det er en ekstremt dristig og vanvittig præstation, hun leverer i Yorgos Lanthimos’ film, og heroverfor blegner ellers glimrende Gladstone i Scorseses epos, også simpelthen fordi hun kun er med i cirka 40 minutter ud af filmens tre en halv time og dermed er faretruende tæt på at være en birolle.
3. ’Barbie’-hævnen udeblev
Den store samtale i slipstrømmen på årets nomineringer var forbigåelsen af ’Barbie’s Greta Gerwig og Margot Robbie i kategorierne for henholdsvis bedste instruktør og bedste kvindelige hovedrolle. Og nogle diskuterede, om denne følelse af uretfærdighed ville kaste flere stemmer over til ’Barbie’ i vinderafstemningen, så Gerwig for eksempel kunne vinde Bedste Manuskript.
Men hævnen udeblev. Faktisk fuldstændigt. ’Barbie’ vandt ikke engang kostumeprisen, som den ellers var favorit til. Og den måtte således nøjes med prisen for bedste sang til ’What Was I Made For’.
I sidste ende har akademiet tilsyneladende ikke følt, at ’Barbie’ havde den kunstneriske tyngde som andre film i feltet, men der er ingen grund til at gøre Gerwigs film til et offer. Otte nomineringer til en kulørt og gakket komedie var flot i sig selv, og filmen indtog også en hovedrolle under showet med to musik-performances og masser af kommentarer fra vært Jimmy Kimmel. Sidste års største box office-succes og kulturelle fænomen overlever nok lige uden et par mænd i guld!
4. International triumf
Selvom Danmark som ventet ikke fik en statuette med hjem for kortfilmen ’Ridder lykke’, var der som efterhånden Oscar-vanen tro ganske fin international repræsentation. Justine Triets franske ’Anatomy of a Fall’ vandt en flot manuskriptpris, mens svenske Ludwig Göransson vandt sin anden Oscar med musikken til ’Oppenheimer’.
Og så var der Japan. De kunne prale af at vinde prisen for bedste visuelle effekter til ’Godzilla Minus One’ (sjældent at den pris går til en ikke-engelsksproget produktion) og så bedste animationsfilm til Hayao Miyazakis ’Drengen og hejren’.
Især sidstnævnte var en kende uventet, idet ’Spider-Man: Across the Spiderverse’ var favorit. Der er utvivlsomt fest i den japanske Oscar-lejr lige nu.
5. Men hvilke bedre planer havde Miyazaki og Wes Anderson?
Apropos den japanske anime-mester er vi dog nødt til at adressere, hvor skuffende det var, at der ikke var nogen til at modtage prisen. Ét er, at Miyazaki måske ikke kan eller vil rejse så langt for muligvis at gå forgæves, men kunne Studio Ghibli ikke have sendt en anden repræsentant?
Også en anden mester, Wes Anderson, var fraværende, da hans kortfilm ’The Wonderful Story of Henry Sugar’ tog stikket hjem foran blandt andre danske ’Ridder lykke’. Det understregede lidt den kritik, der hersker i dele af akademiet, af, at stjerneinstruktører prøver at mase sig ind i kortfilmkategorien, der som regel ellers er nye talenters indgang til det forjættede Oscar-land.
Når de så ikke engang gider møde op og få deres pris, ja, så er det for tosset. Men måske har Oscar-kampagnen mere været Netflix’ projekt end Andersons eget.
6. Billie Eilish’ rekord
Billie Eilish blev den yngste nogensinde til at vinde to Oscars. Den 22-årige musiker vandt i 2020 for ’No Time to Die’, og nu fik hun altså – igen sammen med sin bror Finneas O’Connell – endnu en statuette til kaminen for ’Barbie’-hymnen ’What Was I Made For’.
Det er slet og ret imponerende.