SPÅDOMME. På søndag den 10. marts kulminerer Awards Season.
Nogle vil måske mene, at ordet kulmination passende kan erstattes med kroning. For der hersker ikke den store tvivl om, at Christopher Nolan – der i forhold til hans popularitet længe har været en fodnote i Oscar-annalerne – vil indtage rollen som den helt store vinder, når Oscar-showet finder sted.
’Oppenheimer’ står måske endda med gode muligheder for at trumfe det sweep, som ’Everything Everywhere All At Once’ præsterede sidste år. Det blev i alt til syv Oscars til den genrejonglerende film, der ikke rigtig ligner nogen anden Oscar-vinder, man kan komme i tanke om.
’Oppenheimer’ – der til gengæld ligner, lyder og fører sig frem som en rigtig Oscar-film – har mulighed for at tangere eller slå det antal. Hvis den vinder otte priser, vil den tangere den total, som ’Slumdog Millionaire’ hev hjem i 2008.
Og så alligevel: Inden man skriver en nekrolog over den spænding, der gerne skulle være et kendetegn ved enhver prisuddeling, så bør man huske på, at der er sket sære ting i nyere tid:
For tre år siden var det en stor overraskelse, at Anthony Hopkins snuppede sin anden hovedrolle-Oscar for næsen af afdøde Chadwick Boseman. Ved den lejlighed havde producerne set sig så sikre på Bosemans posthume triumf, at de i et uskønt brud med traditionen havde placeret uddelingen af bedste mandlige hovedrolle som aftenens sidste pris. Det – tør vi godt spå – kommer ikke til at ske igen.
Man kan fremhæve eksempler på overraskelser herfra og til den 10. marts. Men når alt er sagt, er det (næsten) altid muligt at udpege en favorit i enhver given kategori. Charmen ved Oscar er jo, at overraskelser (små eller større) finder sted hvert eneste år. Kunsten er et lodde stemningen og vove pelsen: I hvilke kategorier tør man gamble?
Her udpeger vi vores vinderbud – samt de mest sandsynlige alternativer – i samtlige kategorier.
Vi starter med de tunge kategorier først:
Bedste film
Hvem vinder: ’Oppenheimer’
Alternativ: Intet
Kroningen af ’Oppenheimer’ er nærmest en allerede vedtaget sandhed. ’Oppenheimer’ har vundet de tre vigtigste amerikanske forløberpriser, DGA, PGA og SAG. I tilgift vandt den prisen for bedste film ved både Critics’ Choice Awards (herefter CC) og BAFTA.
Siden indførelsen af ’bedste cast ensemble’-prisen ved skuespillerforbundets SAG-pris i 1994 (der fungerer som en pendant til bedste film) er det sket ni gange, at den samme film har vundet trioen SAG-PGA-DGA op til Oscar. Og de otte gange har den film også vundet Oscaren for bedste film. Eneste undtagelse er 1995, hvor ’Braveheart’ snød storfavoritten ’Apollo 13’.
Er der ikke nogen alternativer til ’Oppenheimer’? Det korte svar: nej. Det lidt længere: ’Poor Things’ vandt en håndfuld priser ved BAFTA, der vidner om en bred støtte. Men der er altså forskel på at vinde tekniske priser og på at vinde de store priser for bedste film og bedste instruktion, og i hele Awards Season er der ikke en vigtig prisuddeling, hvor ’Oppenheimer’ ikke har trukket sig sejrrigt ud af mødet med konkurrenterne i de tunge kategorier.
’Oppenheimer’ vinder, og det gør den af flere grunde: For det første er en film om atombombens fødsel en vigtig påmindelse om krigens rædselsvækkende effekter i en verden, der aktuelt er mere præget af alvorlige trusler mod den globale sikkerhed end længe set.
For det andet er en klassisk biopic, der både indfanger et sagsforløb og en levnedsskildring, en hævdvunden Oscar-tradition: en type film, der – modsat sidste års vinder – vil overbevise medlemmerne om, at filmbranchen trods streaming og superheltefranchises sådan i det store hele ligner sig selv. Og folk er endda strømmet i biografen for at se en film, der også – med mindre teknisk overlegenhed, bevares – kunne have været lavet i 90’erne.
Endelig er Christopher Nolan overdue. Han har længe været en af verdens største og mest populære instruktører, så det var kun et spørgsmål om tid, før han ville ramme en type film, der også smager af Oscar. I den forstand kan man måske sammenligne situationen med 1993, hvor Steven Spielberg efter en lang række box office-succeser endelig lavede filmen, der overbeviste Akademiet om, at han skulle tages seriøst: ’Schindler’s List’.
Det er næppe heller helt tilfældigt, at både ’Oppenheimer’ og ’Schindler’s List’ fortæller vigtige historier på bagtæppet af en begivenhed, der mere end nogen anden i filmhistorien signalerer absolut gravitas: Anden Verdenskrig.
Bedste instruktør
Hvem vinder: Christopher Nolan (’Oppenheimer’)
Alternativt: Intet
Efter to år med kvindelige vindere (Chloe Zhao og Jane Campion) blev vi vidne til noget andet usædvanligt sidste år, nemlig at prisen gik til en instruktørduo, Daniel Kwan og Daniel Scheinert, populært kaldet The Daniels, for ’Everything Everywhere All at Once’.
’Oppenheimer’ har vundet alt på sin vej, og der kan næppe findes årgange, hvor en instruktør har været så stor favorit, som Christopher Nolan er i år. Tillykke med det, Chris (og skriv så nogle mere afrundede kvinderoller i fremtiden, tak)!
Bedste mandlige hovedrolle
Hvem vinder: Cillian Murphy (’Oppenheimer’)
Alternativt: Paul Giamatti (’The Holdovers’)
Cillian Murphy er ikke lige så klar favorit som ’Oppenheimer’ og Nolan i de to største kategorier, men han er favorit.
Da Paul Giamatti overraskende vandt Critic’s Choice tilbage i januar, begyndte der at tegne sig et billede af, at nu var det endelig tid til at honorere en hårdtarbejdende amerikansk veteran, der måske ikke helt er blevet tildelt den anerkendelse, som hans oeuvre berettiger.
Forbigåelsen af Giamatti for hovedrollen i ’Sideways’ overgår da i mine øjne også alle andre snubs i nyere Oscar-historie. Hvordan kunne Akademiets medlemmer dog se bort fra Giamatti, når nu ’Sideways’ var så populær det år, og to af hans medskuespillere (Thomas Haden Church og Virginia Madsen) blev nomineret!?
Hvor det var helt efter bogen, at Cillian Murphy vandt en BAFTA på britisk hjemmebane, er SAG’s (skuespillernes forbund) omfavnelse af Murphy anderledes kritisk for Giamattis chancer. SAG er bare den helt afgørende retningspil i forhold til Oscar. Ligesom SAG’s valg af Brendan Fraser sidste år varslede dennes sejr, så tror jeg, at Murphy med sin sejr ved SAG har sat to streger under sin favoritværdighed ved Oscar-showet.
Ikke så underligt, at Giamatti så ægte skuffet ud ved SAG Awards.
Bedste kvindelige hovedrolle
Hvem vinder: Lily Gladstone (’Killers of the Flower Moon’)
Alternativt: Emma Stone (’Poor Things’)
Man kan gøre meget ud af, at årets kapløb i bedste kvindelige hovedrolle ligner sidste år til forveksling. En hvid, Oscar-vindende skuespiller leverer en tour de force i en anerkendt auteurs seneste vilde påfund, men taber til en mindre kendt skuespiller, der repræsenterer en etnisk minoritetsgruppe.
Risikoen ved at sætte det så simpelt op er, at man næsten kommer til at implicere, at Michelle Yeoh sidste år og Lily Gladstone i år ikke vinder på grund af deres talent, men fordi de ikke er hvide. Hvorimod talent er noget, deres hvide konkurrenter har som det naturligste i verden. Det narrativ skal man være meget forsigtig med at omfavne.
Lad os derfor i stedet påpege, at Lily Gladstone med sin sejr ved SAG Awards er favorit i den af skuespillerkategorierne, der trods alt er mest åben. Emma Stone vandt nemlig både CC og BAFTA og havde dermed reelt bragt sig i en favoritposition op til SAG.
Nyere Oscar-historik giver i øvrigt et tvetydigt billede af, hvad der vejer tungest: SAG eller BAFTA. Derfor: Hvis man vil analysere sig frem til en favorit i tvekampen Stone vs. Gladstone, skal man måske ikke så meget stille det op som en SAG vs. BAFTA-duel, men kigge på tidspunktet. Hvem vandt en af de store priser tættest på Oscaruddelingen?
SAG og BAFTA har nemlig skiftet rundt på datoerne en del igennem årene, og går man historikken efter i sømmene (og det skal en ægte ekspert jo!), viser det sig, at i de år, hvor BAFTA lå sidst, har BAFTA i overvejende grad været udslagsgivende i forhold til Oscar (fx i 2020-21, hvor BAFTA-vinderne Frances McDormand og Anthony Hopkins slog SAG-vinderne Viola Davis og Chadwick Boseman), og i de år, hvor SAG er placeret efter BAFTA, er SAG overvejende udslagsgivende (fx i 2022-23, hvor SAG-vinderne Michelle Yeoh og Brendan Fraser slog BAFTA-vinderne Cate Blanchett og Austin Butler).
Også dét peger i retning af, at Lily Gladstone står stærkest i opløbsfasen.
Bedste mandlige birolle
Hvem vinder: Robert Downey Jr. (’Oppenheimer’)
Alternativ: Intet
Der har været soleklare frontrunners i denne kategori i de senere år: For to år siden vandt døve Troy Kotsur for sin fjærtende birolle i ’CODA’. Sidste år vandt Ke Huy Quan for ’Everything Everywhere All at Once’.
Årets narrativ i den mandlige birollekategori er ikke helt så hjertevarmende som i tilfældene Kotsur og Quan. Downey Jr. er en af verdens rigeste skuespillerstjerner, ikke en journeyman actor, der endelig rammer den store jackpot. Men fra sæsonens start har det alligevel virket som et uundgåeligt udkomme: Downey Jr. har vundet Golden Globes (GG), Critics Choice og senest BAFTA og SAG. Det er Downeys år.
To ting har talt til hans fordel: ’Oppenheimer’ er rasende populær, og han har aldrig vundet en Oscar. At han så ikke virker, som om han går alt for meget op i, om han vinder eller ej, kan man tolke som ægte storsind, falsk beskedenhed eller (og den hypotese køber jeg) en sund portion sejrssikkerhed.
Bedste kvindelige birolle
Hvem vinder: Da’Vine Joy Randolph (’The Holdovers’)
Alternativt: Intet
Sidste år vandt Jamie Lee Curtis en Oscar i kategorien i et ret åbent felt, hvor både Angela Bassett og Kelly Condon kunne have vundet i stedet.
I år må vi undvære spændingen, men til gengæld kan man glæde sig over, at Randolphs præstation berettiger til hæder.
Det er ikke en tyndbenet cameo a la Curtis, men en fint optegnet birollekarakter, der på ret elegant vis er flettet ind i den overordnede fortælling i ’The Holdovers’. Randolph rammer karakterens sorg, humor, slagkraft og menneskelighed på kornet.
Randolph har vundet GG, CC, BAFTA og SAG – foruden et hav af kritikerpriser. Det er et slam dunk.
Bedste originalmanuskript
Hvem vinder: ’Anatomy of a Fall’
Alternativt: ’The Holdovers’ eller ’Past Lives’
’Anatomy of a Fall’ meldte sig for alvor på Awards-banen, da den franske Guldpalmevinder ret overraskende vandt den samlede manuskriptkategori (altså for både adapteret og originalt manuskript) ved Golden Globe i december. Noget, der fik de fleste Awards-iagttagere til at tage notits.
Sidenhen har Justine Triets film gået sin sejrsgang gennem Awards Season. Den scorede fem Oscar-nomineringer og det i de helt tunge kategorier.
’Barbie’ vandt i kategorien ved CC, men er siden blevet anbragt i kategorien for adapteret manuskript, da den er baseret på et eksisterende forlæg i form af brandet Barbie. Det kan man mene om, hvad man vil, men det åbner kategorien op for instruktør Triet og hendes mand Arthur Harari, der sammen har skrevet ’Anatomy of a Fall’. Filmen bekræftede sin favoritstatus ved at vinde kategorien ved BAFTA.
Spørgsmålet er dog, om ’The Holdovers’ ikke står noget stærkere på amerikansk hjemmebane end på engelsk grund? Det må man formode. Og derfor er ’Anatomy of a Fall’ (med den alt efter temperament elegante eller effektjagende danske titel ’Frit fald’) langt fra sikker. Jeg tror, det er tæt, men jeg tror også, at Akademiet gerne vil sikre sig, at ’Anatomy of a Fall’ vinder en Oscar (når nu franskmændene kvajede sig og ikke indstillede den til bedste internationale film), og ’The Holdovers’ er sikker på at vinde for bedste kvindelige birolle. Det er den slags små taktisk-strategiske detaljer, der kan afgøre udfaldet.
Helt udelukke skal man desuden ikke, at en anden bedste-film-kandidat, der ellers risikerer at gå tomhændet hjem fra Oscar-festen, kan vinde: ’Past Lives’ og instruktør-forfatter Celine Song er bestemt ikke chanceløs!
Bedste adapterede manuskript
Hvem vinder: ’American Fiction’
Alternativt: ’Oppenheimer’ eller ’Barbie’
Kategorien for adapteret manuskript indeholder de største af bedste film-kandidaterne i år (sidste år var det omvendt). Burde ’Oppenheimer’ ikke vinde prisen med afstand, når nu den er så stor favorit andetsteds? Hmm, man kan jo bare spørge James Cameron, om det er en done deal at imponere Akademiet, når det kommer til det skrevne ord versus de levende billeder. ’Titanic’ var end ikke nomineret for sit manuskript!
Faktum er, at ’Oppenheimer’ sæsonen igennem er blevet forbigået netop for sit manuskript (og det er da heller ikke filmens styrke, vil jeg gerne påpege, men det er det sådan set aldrig, når vi taler Nolan-film…). Jeg tror, at Akademiet vil synes, at Nolan vil blive så rigeligt belønnet andetsteds på Oscar-natten (som filmens instruktør og producer).
Det giver altså mulighed for en statuette til en ’mindre’ film. Det kunne oplagt være CC- og BAFTA-vinderen ’American Fiction’. Ligesom med ’Anatomy of a Fall’ i original-kategorien er kategorien her den bedste anledning til at honorere ’American Fiction’ og den debuterende instruktør-forfatter Cord Jefferson. Når Jefferson kunne tage prisen i BAFTA-sammenhæng, hvor sorte amerikanske historier typisk har mere end svært ved at hævde sig, så ligner det en Oscar på ’hjemmebane’.
Det store spørgsmålstegn – udover det forhold, at Akademiet måske er i humør til at give ’Oppenheimer’ et sweep – er … ’Barbie’. Betyder det noget, at Greta Gerwig ikke blev nomineret for bedste instruktør, og vil Akademiet gerne vise, at de da bestemt ikke har noget imod hende ved at give hende en (meget stor!) trøstepræmie? Måske.
Det ændrer dog ikke på, at ’American Fiction’ her og nu er favorit.
Bedste animerede film
Hvem vinder: ’Spider-Man: Across the Spider-Verse’
Alternativt: ’The Boy and the Heron’
Miyazakis ’The Boy and the Heron’ (’Drengen og hejren’) vandt GG og BAFTA i kategorien, mens den næsten lige så kritikerroste ’Spider-Man: Across the Spider-Verse’ snuppede CC og desuden tog sig af hovedprisen ved animatorernes egen branchepris, Annie Awards.
Det er tæt, men jeg hælder til, at den overvejende amerikanske medlemsskare i Akademiet vil pege på ’Spider-Man’. Men det kan gå begge veje.
Bedste internationale film
Hvem vinder: ’The Zone of Interest’ (England)
Alternativt: ’The Society of Snow’ (Spanien)
Som tidligere nævnt: Det havde givetvis set anderledes ud, hvis Frankrig havde indstillet ’Anatomy of a Fall’, men som tingene står, vil England vinde en sjælden statuette for bedste internationale film (af den gode grund, at landet ikke så ofte indstiller kandidater til kategorien, der er tilpasset ikke-engelsksproget filmkunst).
’The Zone of Interest’ er også nomineret til tunge priser som bedste film og bedste instruktion, så det vil være en stor overraskelse, hvis en anden film skulle vinde. Sker det alligevel, kunne overraskelsen komme fra ’The Society of Snow’ (Spanien), der har haft stor synlighed på Netflix vinteren over.
Bedste dokumentarfilm
Vinder: ’20 Days in Mariupol’
Alternativt: ’Bobi Wine: The People’s President’
Akademiet har truffet nogle gevaldigt populistiske valg i denne kategori gennem årene (’March of the Penguins’, ’An Inconvenient Truth’, ’20 Feet From Stardom’, ’My Octopus Teacher’), men i år er det bestemt ikke populistiske titler, der dominerer.
Det er seriøs, dybdeborende og dvælende dokumentarisme. Og forhåndsfavoritten, Netflix-distribuerede ’American Symphony’ (der vandt PGA Award for bedste dokumentarfilm), blev end ikke nomineret.
Sidste år vandt (den i 2024 endnu mere sørgeligt aktuelle) ’Navalny’. I år har den ligeledes Putin-kritiske dokumentar om krigen i Ukraine, ’20 Days in Mariupol’, tilkæmpet sig en favoritstatus i kraft af dels en DGA Award for bedste dokumentarfilm og en BAFTA.
Det kan lyde som en kynisk betragtning, for ingen – mindst af alt filmskaberne bag ’20 Days in Mariupol’ – ønsker sig krig og ødelæggelse i Ukraine, men det er et bagtæppe, der fylder meget, og som jeg tror vil blive udslagsgivende for valget.
Akademiets forkærlighed for at være på den rigtige side af tidsånden er velkendt.
Bedste fotografering
Hvem vinder: ’Oppenheimer’ (Hoyte van Hoytema)
Alternativt: Intet
Hoyte van Hoytema har ikke hidtil haft den helt store gennemslagskraft i Oscar-sammenhæng. Modsat BAFTA – der allerede nominerede ham for indsatserne på ’Tinker Tailor Soldier Spy’ (2011) og ’Interstellar’ (2014) – inviterede Akademiet ham først ind i varmen med ’Dunkirk’ (2017).
Med ’Oppenheimer’ opnår han sin anden Oscarnominering, og den kaster med meget stor sandsynlighed en statuette af sig: BAFTA og CC har hædret ’Oppenheimer’, og filmfotografernes eget forbund, ASC, pegede 3. marts også på ’Oppenheimer’.
Det er svært at forestille sig, at Akademiet skulle foretrække ikke at honorere årets storfavorit i en af de kategorier, hvor den i så udpræget grad excellerer.
Bedste klipning
Hvem vinder: ’Oppenheimer’ (Jennifer Lame)
Alternativt: Intet
Endnu en teknisk kategori, hvor ’Oppenheimer’ er stor forhåndsfavorit baseret på dens hidtidige performance i indeværende Awards Season. Ligesom i tilfældet fotografering har filmen vundet BAFTA, CC samt klippernes egen forbundspris, ACE Eddie Awards (for bedste klipning af et drama – ’The Holdovers’ vandt i kategorien komedie), der blev uddelt 3. marts.
Filmens klipper, Jennifer Lame, har med ’Oppenheimer’ opnået sin karrieres første nominering, efter – formentlig – at have været tæt på et par gange før for film som ’Manchester by the Sea’ og ’Marriage Story’.
Klipningen er en meget central del af fortælleformen i ’Oppenheimer’, der bevæger sig frem og tilbage mellem tre tidsepoker – og det i et tempo, der sjældent tillader, at vi falder til ro i nogen af dem. Det vil nogle (herunder undertegnede) mene er en af filmens svagheder, men det er utvivlsomt den frapperende fortællestruktur, der giver den sit særlige intensiverede præg. I den forstand kan man ikke se bort fra klipningen, hvis man er fan af filmen, og derfor vil ’Oppenheimer’ og Lame med meget stor sandsynlighed vinde Oscaren.
I tidligere år har vi besunget kvindelige landvindinger i kategorier, der traditionelt er mandlige enemærker, såsom bedste fotografering, hvor Rachel Morrison i 2017 som første kvinde nogensinde blev nomineret for ’Mudbound’ (Mandy Walker fulgte op med sin nominering for ’Elvis’ sidste år) og i bedste original score, hvor en kvinde – Hildur Gudnadottir for ’The Joker’ – vandt i 2019.
Men er der noget særligt bemærkelsesværdigt ved, at en kvinde står til at vinde en Oscar for bedste klipning?
Faktisk ikke. Kvindelige klippere har en forholdsvis stolt tradition for at markere sig. Faktisk er den mest honorerede klipper i Oscar-historien kvinde, nemlig Thelma Schoonmaker, der – udover sin nominering for ’Killers of the Flower Moon’ i år – har været nomineret otte gange tidligere og vundet tre gange. Andre kvindelige klippere som Lisa Fruchtman, Anne Bauchens, Anne V. Coates og Barbara McLean er også tidligere vindere i kategorien.
Bedste originalscore
Hvem vinder: ’Oppenheimer’
Alternativt: ’Killers of the Flower Moon’
’Oppenheimer’ vandt hovedprisen, da SCL (Society of Composers and Lyricists) uddelte prisen for årets bedste filmmusik. Og ’Oppenheimer’ har også vundet både CC og BAFTA. Der er i det hele taget nok ingen tvivl om, at Ludwig Göransson vinder Oscaren for sit score, der er med til at gøre den frapperende klipperytme i ’Oppenheimer’ tålelig eller anstrengende (alt efter temperament), fordi musikken næsten konstant tordner derudaf i filmens tre timer lange spilletid.
Er ’Oppenheimer’ det bedste score i 2023-24-sæsonen, eller er det dét score, der er mest af? Det kan diskuteres. Personligt savner jeg anerkendelse af Joe Hisaishis score til Hiyao Miyazakis angivelige svanesang, ’The Boy and the Heron’, men blandt de nominerede har jeg en forkærlighed for afdøde Robbie Robertsons score til ’Killers of the Flower Moon’.
Er der én ting, der kan true ’Oppenheimer’ i kategorien her, er det nok netop en trang til at give en posthum anerkendelse til The Band-legenden Robertson, hvis musik har spillet en stor rolle i det (fortsat hovedsageligt) aldrende Akademis levetid.
Bedste originalsang
Hvem vinder: ‘What Was I Made For?’ (‘Barbie’)
Alternativt: ’I’m Just Ken’ (’Barbie’)
Oscars problembarn, kategorien for bedste sang, byder igen i år på stjerner og Oscar-mainstays – Billie Eilish, Jon Batiste og … Dianne Warren (der er nomineret i kategorien for 14. gang, men fortsat kan se langt efter en statuette), men det hele kan koges ned til: ’Barbie’ vs. ’Barbie’… eller måske rettere: Barbie vs. Ken!
’I’m Just Ken’ (som Ryan Gosling skal fremføre på scenen) vandt CC, men ellers har Eilish’ ’What Was I Made For?’ gjort rent bord.
Sangen vandt ovenikøbet en amerikansk Grammy for årets sang, den første filmsang til at vinde den hædersbevisning, siden Celine Dion gjorde det samme for ’My Heart Will Go On’ i 1998.
Det er svært at forestille sig, at Akademiet ikke giver Oscaren til årets sang ved Grammy-uddelingen og dermed gør Eilish til den yngste dobbelte Oscar-vinder i historien (hun vandt også for sin Bond-temasang ’No Time to Die’ for to år siden).
Bedste production design
Hvem vinder: ’Poor Things’
Alternativt: ’Barbie’
’Barbie’ vandt kategorien ved Critics’ Choice Awards, mens prisen gik til ’Poor Things’ ved BAFTA. ADG (Art Directors’ Guilds) Awards – art direction hedder i Oscar-regi production design – gav prisen for bedste art direction i en periodefilm til ’Oppenheimer’, mens ’Poor Things’ vandt i fantasy-kategorien (hvor også ’Barbie’ var nomineret).
Alt i alt giver det et lille plus til ’Poor Things’, men nu skeler Akademiet i anden stemmerunde jo ikke først og fremmest til udfaldet ved forløberpriser, når de stemmer i ’mindre’ kategorier. Langt hovedparten stemmer på en film, de godt kan lide. Hvis ’Oppenheimer’ laver et sweep på Oscar-natten, kan den derfor godt vinde her også. Og ’Barbie’? Den kunne godt fortjene at vinde. Barbieland er en ret mageløs kreation.
Bedste kostumedesign
Hvem vinder: ’Barbie’
Alternativt: ’Poor Things’
Modsat i production design var ’Poor Things’ i forbindelse med CDG Awards (kostumedesignernes forbundspris) placeret som periodefilm og ikke fantasy. Sådan kan der herske kategoriforvirring på tværs af forbundene.
Under alle omstændigheder vandt Holly Waddington for ’Poor Things’ i periodefilmkategorien, mens Jaqueline Durran vandt for ’Barbie’ i fantasy-kategorien. BAFTA pegede på ’Poor Things’, og ’Barbie’ vandt CC.
Durran vandt senest en Oscar for sit kostumedesign på en anden Gerwig-film, nemlig ’Little Women’ (hun vandt også i 2012 for ’Anna Karenina’), mens Waddington er nomineret for første gang. Om Durrans etablerede status som en af fagets store er en fordel eller en ulempe, kan være svært at afgøre. Jeg tror, det er en lille fordel.
Hvis man satser på ’Poor Things’, kan man pege på ’recency bias’: BAFTA er en mere betydningsfuld strømpil simpelthen, fordi den er placeret tættere på Oscar end fx CC og derfor i større grad afspejler, hvor pilen peger hen netop i forbindelse med den afgørende stemmefase.
Bedste lyd
Hvem vinder: ’The Zone of Interest’
Alternativt: ’Oppenheimer’
For fjerde gang uddeles der kun én lydpris. Besværet – eller fornøjelsen! – ved at skulle skelne mellem lydmiksning og lydklipning er en saga blot. Ak ja.
Spørgsmålet er så, hvad Akademiets medlemmer fokuserer mest på, når de skal stemme i én samlet lydkategori? Det actionfyldte huserer på tværs af kategorien i form af ’Oppenheimer’, ’Mission: Impossible – Dead Reckoning’ og ’The Creator’, mens ’Maestro’ skiller sig ud ved sin brug af live-musik. Og så er der ’The Zone of Interest’, hvor lyddesignet er af helt afgørende betydning for vores oplevelse af filmen, da det er lydene uden for kameralinsen, der fortæller om de grusomheder, der fungerer som filmens uundgåelige bagtæppe.
’The Sound of Metal’ vandt lydkategorien for nogle år siden på grund af et meget opfindsomt lyddesign, der var helt afgørende for formidlingen af en næsten-døv hovedpersons oplevelse af verden: Jeg tror meget vel, at Akademiet kan finde på at gå samme vej ved at honorere ’The Zone of Interest’ for at tillægge lyd så afgørende en fortællemæssig funktion.
’The Zone of Interest’ vandt en BAFTA i kategorien. Hverken GG eller CC uddeler lydpriser. Så udover BAFTA bør vi primært skele til CAS (Cinema Audio Society) Awards, faggruppens egen pris, der blev uddelt 2. marts. Her vandt ’Oppenheimer’, men uden at være i direkte konkurrence med ’The Zone of Interest’).
Jeg tror, ’The Zone of Interest’ vil skabe en lille overraskelse her.
Bedste visuelle effekter
Vinder: ’Godzilla: Minus One’
Alternativt: ’The Creator’ eller ’Guardians of the Galaxy Vol. 3’
Hverken ’Poor Things’ eller ’Oppenheimer’ er nomineret i kategorien for visuelle effekter, selvom de to bedste film-favoritter var tippet til det. ’Poor Things’ vandt endda BAFTA’en i kategorien, men den bedrift kan den altså ikke gentage i Oscar-regi. Det samme er tilfældet for ’Oppenheimer’, der triumferede hos CC. En lidt speciel situation.
’The Creator’ vandt hovedprisen, da VES – forbundet for visuelle effekter-artister – offentliggjorde sine priser. Det gør den bestemt til en medfavorit ved Oscar-showet, men VES Awards har faktisk ikke tradition for at stemme specielt godt overens med Oscar-vinderen i kategorien, så intet er sikkert.
Der er for eksempel nok den risiko – set med ’The Creator’-briller – at ’Guardians of the Galaxy’-franchisen står lidt skarpere (qua publikumssucces) i det almene Akademimedlems bevidsthed eller – og det er afgørende for mig – at ’Godzilla Minus One’ opleves som et mere edgy, spændende valg, der tilmed overpræsterede ved de amerikanske billetluger.
At sidstnævnte er en noget billigere produktion, behøver ikke være en ulempe. Fx vandt ’Ex Machina’ over tunge produktioner som ’Star Wars: Force Awakens’, ’Mad Max: Fury Road’ og ’The Martian’ i 2015.
Bedste hår og make-up
Vinder: ’Maestro’
Alternativt: ’Golda’
Sidste år triumferede en relativt smal filmproduktion som ’The Whale’ i kategorien, og det er langt fra usædvanligt, at en mindre produktion med meget tydelig brug af fx ansigtstransformerende hår og make-up – som i tilfældet med Brendan Faser – slår de dyre produktioner i kategorien her.
Således har også vinderne i årene før ’The Whale’ været relativt billige produktioner: ’The Eyes of Tammy Faye’ og ’Ma Rainey’s Black Bottom’. Begge åbenlyst i kraft af arbejdet med at forvandle en enkelt skuespiller, Viola Davis til sangerinden Ma Rainey og Jessica Chastain til tv-prædikanten Tammy Faye.
I år er det nok en gang en prominent ansigtstransformation ved en hovedrolle, der kan vise sig afgørende.
I ’Golda’, der ellers ikke har fået meget Awards-opmærksomhed, er Helen Mirren forvandlet til en nogenlunde troværdig udgave af Israels berømte kvindelige statsleder, Golda Meir, og i ’Maestro’ gør den store japanske makeup-artist Kazu Hiro underværker med Bradley Cooper, så han særligt i alderdomsscenerne ligner Leonard Bernsteins udtrykte billede. Det er meget overbevisende make-up-og-hår-arbejde.
’Maestro’ vandt en BAFTA i kategorien. Da hår-og-make-up-artisternes eget forbund (MAUHS) uddelte priser, vandt ’Maestro’ og ’Saltburn’ hovedpriserne, men sidstnævnte er ikke Oscar-nomineret. ’Barbie’ vandt CC, men er heller ikke Oscar-nomineret. ’Maestro’ ligner derfor en ret sikker favorit.
Men … som sagt: Man ved aldrig. Måske kan Helen Mirrens næseprotese vinde over Bradley Coopers?
Bedste kortfilm
Hvem vinder: ’The Wonderful Story of Henry Sugar’
Alternativ: ’The After’
Wes Anderson har aldrig vundet en Oscar. Mon ikke det her er en bekvem genvej for Akademiet til at løse det ’problem’? På den anden side: Alfonso Cuarón var nomineret sidste år for ’Le Pupille’, men name recognition var ikke nok til at overbevise Akademiet om, at hans film skulle vinde af den grund (den tabte til ’An Irish Goodbye’), så bliv ikke alt for overrasket, hvis Anderson bliver forbigået. For eksempel til fordel for en anden Netflix-titel, nemlig ’The After’ med David Oyelowo.
Bedste animerede kortfilm
Hvem vinder: ’War is Over!’
Alternativ: ’Letter to a Pig’
’War is Over!’ sætter billeder til musik af John Lennon og Yoko Ono. Det, satser jeg på, er nok til at sikre en Oscar i en kategori, som næppe har det almene Akademimedlems helt store bevågenhed.
Bedste kortfilm – dokumentar
Hvem vinder: ’The Last Repair Shop’
Alternativ: ’Nái Nai & Wai Pó’