Hvilken historie er du mest interesseret i af følgende:
En mands blodige hævn efter 15 års fangenskab? To psykisk lidende patienter, hvis forhold udspiller sig i den tro, at den ene er en cyborg og den anden superhelt? En Hitchcock-inspireret thriller? Politiske konflikter mellem Nord- og Sydkorea? Eller bare en god gammeldags erotisk vampyrfortælling?
Hos den sydkoreanske mesterinstruktør Park Chan-wook er der ingen grund til at nøjes. Genrekamæleonen er leveringsdygtig i det hele, fra hævngerrige thrillers til kærlighedsfilm, men altid med den fællesnævner, at filmene er overdådigt lækre at kigge på, fyldt med vold og erotik og spækket med twists.
Den sydkoreanske filmmager, der sammen med kolleger som Bong Joon-ho, Kim Jee-woon og Lee Chang-dong var med til at gøre koreansk film til the hottest shit i starten af årtusindet, er på ny aktuel. Denne gang med HBO-miniserien ‘The Sympathizer’, instruktørens tredje vestlige produktion og en spionfortælling med Robert Downey Jr. på rollelisten. Og det virker til, at den 60-årige auteur er mere legesyg end nogensinde.
Vi varmer op med at rangere Park Chan-wooks imponerende film fra værst til bedst. Vi har set bort fra hans kortfilm, dokumentarfilm og to første spillefilm, ‘The Moon Is..’ fra 1992 og ‘Trio’ fra 1997, der aldrig har været tilgængelige for et vestligt publikum.
Men samlingen af 10 film, der er med, ville få de fleste instruktører til at blive grønne i hovedet af misundelse.
10. ‘I’m a Cyborg, but That’s OK’ (2006)
Inden vi for alvor tager hul på rangeringen, må vi lige have en sandhed på bordet: Park Chan-wook har simpelthen ikke lavet en dårlig film. Så den rette titel til denne rangering skulle nok være ‘Fra mindst god til perfekt’. Læg i dét hvad du vil, men så er det i hvert fald sagt. Derudover er det også Park Chan-wooks mest ukendte film, der får æren af at indtage positionen her, som instruktørens mindst vellykkede.
’I’m a Cyborg, but That’s OK’ er altså ikke ringe, måske nærmere blot den største parentes i hans karriere.
I bedste ‘Gøgereden’-stil følger en forelskelse, der fører til anarki på en psykiatrisk anstalt. Unge Cha Young-goon og Park Il-soon er indlagt med hver deres lidelse – og overbevist om, at de er henholdsvis en cyborg og en sjælsugende superhelt.
Park Chan-wook lavede filmen efter sin såkaldte hævntrilogi ud af frygt for at blive typecastet som ‘ham med hævnfilmene’. Og den skøre tone og aparte handling har dog sin charme, som en atypisk film fra mesterens hånd.
Men det er, som om noget går tabt i oversættelsen af quirky alternativ rom-com, der også er den ellers visuelt overdådige instruktørs grimmeste film. Måske fordi den er Sydkoreas første digitalt optagede film.
Kan ikke streames fra Danmark i øjeblikket, men fås på dvd.
9. ‘Lady Vengeance’ (2005)
‘Lady Vengeance’ bliver ofte omtalt som Park Chan-wooks mest undervurderede film. De største fans mener sågar, at den feministisk ladede fortælling er den bedste film i den såkaldte hævntrilogi.
Personligt finder jeg film 1 og 3 i hævntrilogien en tand mere prægnante, men der er meget at elske i filmen om en kvinde, der uretfærdigt sættes i spjældet for et mord, hun ikke har begået. 13 år i fængsel er lang betænkningstid, og for den eksemplariske indsatte Lee Geum-ja bruges tiden til at planlægge den perfekte hævn.
I en mindre actionmættet udgave af ‘Kill Bill’ – men lige så postmoderne ophøjet i sin stil – tilrettelægger Park Chan-wook minutiøst en ung kvindes hævnkomplot. Med inspirationer fra 1970’ernes exploitative kvinder-i-fængsel-film og bestialske hævnhistorier opstår der en smuk kontrast i hovedpersonens smukke ydre og engleagtige tilstedeværelse, som blot er et skalkeskjul for den indre hævngerrige vigilante.
Gør dig selv den tjeneste at se filmen i den tiltænkte sort-hvide udgave, hvor filmens farver langsomt drænes, efterhånden som fortællingens – og karakterernes moral – udviskes.
Kan ikke streames fra Danmark i øjeblikket, men fås på dvd.
8. ‘The Little Drummer Girl’ (2018)
Aktuelle ‘The Sympathizer’ er ikke første gang, Park Chan-wook flirter med serieformatet. I 2018 stod han bag spionserien ’The Little Drummer Girl’. Baseret på en roman af John le Carré fra 1983 står den på klassisk, kølig spionage, som meget aktuelt baserer sig på konflikten mellem Palæstina og Israel.
Året er 1979, og i jagten på en palæstinensisk terrorist hyrer den israelske efterretningstjeneste den unge skuespiller Charlie (Florence Pugh), som skal agere dobbeltagent. Som genren foreskriver, fører det til paranoiaspækket skyggespil og splittede loyaliteter.
Park Chan-wook instruerer hele serien med sikker hånd og skaber voldsomt flotte billeder, der med efterårets farver, farvekoordineret tøj og koldkrigstidens æra udgør rammerne for en gennemsyret lækker spionserie.
Michael Shannon er fantastisk som munter israelsk spion med 70’er-snegl, og så er seriens største åbenbaring selvfølgelig Florence Pugh i en tidlig hovedrolle som Charlie. Hvis en rolle som dobbeltagent, hvor du tilmed også spiller skuespiller, ikke er en skuespillerdrøm, så ved jeg da heller ikke, hvad er.
‘The Little Drummer Girl’ kan ses på HBO Max.
7. ‘Thirst’ (2009)
Som nævnt forbindes Park Chan-wook måske mest med hævnfilm og udspekulerede thrillers. Og så er der denne erotiske vampyrfilm!
Med ’Thirst’ lavede Park Chan-wook en regulær gyserfilm, men selvfølgelig ikke uden at gøre den til sin helt egen. Foruden at være en sensuel vampyrfilm er den nemlig også en satire over et land defineret af religion, med dertilhørende skyld og skam. En præst deltager i et nobelt eksperiment, som ved en fejl gør ham til en lystfuld vampyr. Et svært levevilkår for en mand, der har levet sit liv i afholdenhed fra fysiske fristelser.
Den sydkoreanske superstjerne Song Kang-ho, der fik sit internationale gennembrud med ’Parasite’, spiller katolsk præst i en pragtpræstation. Kamp til stregen får han af Kim Ok-bin, der optræder som præstens barndomscrush, der ser en udvej fra sit mondæne liv i tilværelsen som udødelig vampyr.
’Thirst’ er blandt instruktørens sjoveste film med hysterisk morsomme og groteske øjeblikke. Fra penisslående cølibat til blodbrækkende fløjtespil.
‘Thirst’ kan lejes på Blockbuster.
6. ’Joint Security Area’ (2000)
‘Joint Security Area’ (også kendt som ‘JSA’) er en af de film, der må fremhæves, når man snakker om den filmiske renæssance, der skete i Sydkorea omkring årtusindeskiftet. Her skubbede nye instruktører til grænserne for filmsproget ved at bruge vestlige genrekoder og nye initiativer til at styrke kvaliteten i koreansk film.
En af de mest opsigtsvækkende film var Park Chan-wooks politiske grænsefilm, der slog rekorder ved billetlugerne i hjemlandet og stadig er filmmagerens hjemlige bestseller. Det er en politisk thriller om venskabet mellem fire soldater, der på hver sin side vogter grænsen mellem Nord- og Sydkorea. Song Kang-ho spiller nordkoreaner over for en anden superstjerne, nemlig Lee Buyng-hun (senere kendt for ‘Squid Game’).
Og her slår det virkelig gnister, som vi bliver klogere på soldaternes forbudte venskab, der fortælles gennem flashbacks og udsigten til dødelige konsekvenser. En politisk brandfarlig film med subtil homoerotik, der viser, at Park Chan-wook aldrig har været bange for at søge grænser.
Kan ikke streames fra Danmark i øjeblikket, men fås på dvd.
5. ’Stoker’ (2013)
De fleste højtprofilerede sydkoreanske instruktører har været på eventyr i USA. I 2013 stak det fuldstændig af. Her lavede Kim Jee-woon den forglemmelige ‘The Last Stand’ med Arnold Schwarzenegger, mens Bong Joon-ho satiriserede over sociale klasser i iskolde ‘Snowpiercer’.
Bedst synes jeg, det gik for Park Chan-wook med thrilleren ‘Stoker’, der muligvis gjorde mesteren forelsket i muligheden for at arbejde mere direkte til et vestlig publikum.
‘Stoker’ er random nok skrevet af Wentworth Miller, bedre kendt som Michael Scofield i 00’er-serie-fænomenet ‘Prison Break’. Og filmen er lige så gennemført og snedig som Scofields rygtatoverede fængselskort.
Fortællingen udspiller et djævelsk trekantsspil med løgne og mord mellem en mor, datter og mystisk onkel. Og her skinner Park Chan-wooks fascination af suspense-mesteren Alfred Hitchcock tydeligere igennem end nogensinde. Sydkoreaneren har flere gange fremhævet ‘Vertigo’ som sin favoritfilm, og inspirationen fra især ‘Shadow of a Doubt’ driver ned ad væggene i ’Stoker’.
Nok Parks mest undervurderede film.
‘Stoker’ kan ses på Disney eller lejes på Blockbuster.
4. ’Decision to Leave’ (2022)
Her finder vi Park Chan-wooks seneste film. Instruktøren har selv beskrevet ’Decision to Leave’ som en erotisk thriller, blot uden sex. En beskrivelse, der giver mening, når forbudt kærlighed og et katten-efter-musen-spil endnu engang får dødelige følger.
‘Decision to Leave’ er en krævende oplevelse, hvis man skal orientere sig i krimigåden. Heldigvis er det også spændende, når en detektiv undersøger, om en mand er faldet i døden ved et uheld – eller om hans hustru har skubbet ham. Sagen fremstår først simpel, men udvikler sig til en romance mellem detektiv og mistænkte på den mest udspekulerede vis.
Detaljegraden er urimeligt højt, og bedst som mysteriet synes opklaret, bliver man blot mere forvirret end før. Men det belønner sig. Det er nærmest, som om Park Chan-wook tager pis på publikum med, hvor overlegne hans tricks er. For mesterinstruktøren hænger historie og form uløseligt sammen, og alt i billedet kan have betydning.
Se frem til den brutale og melankolske slutning – instruktørens måske bedste hidtil.
‘Decision to Leave’ kan ses på Viaplay og Filmstriben.
3. ’The Handmaiden’ (2016)
For mange er ‘The Handmaiden’ Park Chan-wooks ubestridte mesterværk. Og igennem hele top tre befinder vi os altså også i mesterværkslaget.
‘The Handmaiden’ er muligvis Parks flotteste, vildeste, mest sexede, overraskende og gennemførte film.
I tre akter får man serveret en gastronomisk perfektion, hvor æstetik og narrative lag går op i en højere enhed. For hvem narrer egentlig hvem, når en kvindelig lommetyv og en mandlig svindler er ude efter en skrøbelig hertugindes rigdomme?
I kampen om penge og kærlighed gælder alle kneb, og det fører os ud i en neglebidende beretning om forførelsens kunst. Park Chan-wook bruger alle tricks og leder seeren på afveje med misinformation, skiftende alliancer og transcenderende sex. Der er masser af hints at finde i det skjulte, og så siger jeg ikke for meget om, hvad der gemmer sig i den fetish-dyrkende onkels kælder.
‘The Handmaiden’ kan ses på Filmstriben og HBO Max.
2. ’Sympathy for Mr. Vengeance’ (2001)
Det første kapitel i hævntrilogien er Park Chan-wooks mest brutale film. Hvilket ikke siger så lidt, når afrevne lemmer, vampyrorgier, skudmassakrer og selvmord er en fast del af pensum.
Men i ‘Sympathy for Mr. Vengeance’ står en stilistisk nedbarberet og kynisk verden uden hverken helte og skurke i centrum. Derfor gør hævnhistorien ekstra ondt. Det er blot uheldige mennesker under uheldige omstændigheder, der presser dem til uheldige beslutninger.
Park Chan-wook bruger en oplagt eat the rich-fortælling til at plante hævnens frø, og herfra er der ikke langt til senere sydkoreanske mesterværker som Lee Chang-dongs mesterværk ‘Burning’ eller Bong Joon-hos ‘Parasite’.
Der er mange hjemsøgende scener i filmen. En ung piges druknedød, en hævngerrig tortur-udøvende far (Song Kang-ho, selvfølgelig!) eller blot den stumme hovedpersons blodige leg med et baseballbat. Park Chan-wook virker nærmest sur på verden, så hårdtslående er filmen.
Ironisk nok lavede han filmen som følge af succesen med ‘JSA’, der gav ham frie tøjler til sit næste projekt. Filmen blev ingen succes ved premieren, men står i dag som en af hans bedste og mest nådesløse film.
Kan ikke streames fra Danmark i øjeblikket, men fås på dvd.
1. ’Oldboy’ (2003)
Du havde måske gættet det på forhånd. ’Oldboy’ er selvfølgelig Park Chan-wooks ubestridte mesterværk – og en af nyere tids bedste film i det hele taget.
Ingen kan vel se den manga-baserede film, uden at den gør et uudsletteligt indtryk. Jeg behøver næppe nævne mere end hallway-scenen eller fortæring af blæksprutte, før filmen begynder at spille for det indre øje.
I 2004 vandt Michael Moores dokumentar ‘Fahrenheit 9/11’ Guldpalmen i Cannes, men havde årgangens juryformand Quentin Tarantino alene kunnet bestemme, var dén pris gået til ’Oldboy’, har han afsløret. En smuk tanke, og sydkoreaneren har nok heller ikke noget problem med, at flere har kaldt ham østens Tarantino med tanke på forkærligheden for blanding af genrer og brugen af vold.
Choi Min-sik giver sit livs præstation som den fordrukne Oh Dae-sue, der efter 15 års fangenskab på et hotelværelse må konfrontere fortidens fejl i jagten på hævn. En rejse, der udgør Park Chan-wooks mest twistede, chokerende og fuldkommen overrumplende filmoplevelse.
‘Oldboy’ kan ses på HBO Max og Viaplay.