Alle preppere bør se denne mesterlige thriller

At det er blevet mainstream at forberede sig på verdens undergang, har aldrig været mere tydeligt, end da Netto i sidste uge havde et helt opslag i deres tilbudsavis under overskriften »Den sikre side – prepping til enhver situation«.

Inklusive gode tilbud på alt fra en bærbar FM-radio til mørbrad på dåse.

I Sverige kommer anbefalingen om et hjemmeberedskab fra regeringen selv, mens Ruslands raslende sabler, klimakatastrofe, flygtningestrømme og truslen for cyberangreb frister mange også i Danmark til at vedligeholde et lager af helt normale fornødenheder som vand, toiletpapir og gasmasker.

For at undgå desperationen i ’Leave the World Behind’ udlever prepperne deres indre Frank fra ’The Last of Us’, men det er en helt anden film, der spiller for mit indre, mens prepping-besættelsen blot tager til i styrke:

Jeff Nichols’ ’Take Shelter’.

Thrillerdramaet med Michael Shannon og Jessica Chastain fik premiere i 2012. Den blev ingen stor succes – herhjemme blev den set af små 5.000 mennesker i biograferne – men siden har den fået status som et væsentligt værk i nyere amerikansk film, og særligt slutningen har fået samtalen til at fortsætte langt ind i det nye årti.

De værste mareridt

Shannon spiller bygningsarbejderen Curtis, der lever et godt amerikansk middelklasseliv i Ohio sammen med sin kærlige hjemmegående hustru Samantha (Chastain) og deres døvstumme datter Hannah.

»Du har et godt liv, Curtis – det er det største kompliment, man kan give en mand«, siger kollegaen Dewart (Shea Whigham) beundrende.

Men under det gode liv tikker en bombe. For Curtis ser syner. Eller mere præcist formuleret: Ser Curtis syner?

I første scene står han under en himmel, der trækker op til storm. Oliebrun regn falder ned i hans hænder. Han lugter til det og kigger mistroisk op.

Så kommer drømmene. Nej, mareridtene. De værste mest livagtige mareridt, man kan forestille sig. Han og datteren i en bilulykke, hunden der angriber ham, indbrud i hjemmet. Han vågner i et stivnende sæt og sveder, som har han tilbragt natten i en finsk sauna. Udenfor ser han truende mørke skyer samle sig i horisonten og fugleflokke svæve over himlen som et dødsvarsel i sort sol-formation.

Inden længe låner han udstyr fra sit arbejde og tager et risikabelt banklån uden om Samantha for at udbygge det faldefærdige beskyttelsesrum, der ligger i hans baghave.

Driften efter dommedag

Curtis ved egentlig godt, at han er galt afmarcheret, for han opsøger en psykolog og udforsker risikoen for nedarvet sygdom fra sin mor, der blev indlagt på psykiatrisk hospital med paranoid skizofreni, da han var dreng.

Men han kan ikke lade være. Varslet om en nært forestående apokalypse sætter sig så dybt i hans nervebaner, at han kun kan fortsætte sin deroute. »It needs to be done«, som han siger om sit umiddelbart irrationelle behov for et topnotch underjordisk shelter.

Hans hustru og datter ser forfærdet til, mens han spiralerer længere og længere nede i sin frygt for apokalypsen. I sin desperation efter at beskytte dem afskærer han dem fra sine tanker og handlinger, fra hans liv. Hans beskyttertrang afslører sig som et manisk egoistisk projekt. Hvilket den mere yderliggående del af preppermændene måske godt kunne trænge til at holde op foran spejlet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

’Take Shelter’ kan tolkes som patriarkens paniske forsøg på at bevare sin betydning for familien og leve op til egne og samfundets forventninger. Curtis er en all american dad, der bruger sine hænder og kommer svedlugtende hjem til middagsbordet med jord under sikkerhedsskoene. Med sin indlagte mor er han blevet opfostret af sin far, som døde for nylig. Han ser fremmedgjort ud, mens han lærer tegnsprog af en pædagog på gulvet i en skole, og selvom han virker vanvittig, kommer han også til at kropsliggøre den drift efter dommedag, som er et underliggende element i prepping-bølgen.

Selvom verdens ende måske er et mere realistisk scenarie lige nu end siden den kolde krig, prikker det også til den skamfulde urmaskuline lyst til at være den, der står for den rå overlevelse og navigerer familien igennem en krisesituation. Familiens modige superhelt er en klart defineret rolle i et komplekst civiliseret samfund, hvor de traditionelt maskuline værdier trænges i baggrunden.

Omdiskuteret finale

Samtidig er det umiskendeligt et psykisk sammenbrud, vi langt hen ad vejen er vidne til.

Og Michael Shannon kan som få andre manifestere den fysiske dimension af dette mentale kollaps. Glem ’The Dark Knight’, ’Ringenes herre’ og ’Harry Potter’ – den vildeste levering af replikken »A storm is coming« kommer fra Shannon i en voldsomt intens fællesspisningsscene.

Indtil tre minutter før rulleteksterne er ’Take Shelter’ således en mesterligt skræmmende familiethriller om, hvad paranoia og dommedagsfrygt kan gøre ved en mand og hans familie. Til skræk og advarsel for alle, der stasher dåsetun og håndsprit, som havde de russiske tropper allerede indtaget Bornholm.

Men så rammer slutningen. Og jeg skal nok lade være med at afsløre, hvad der sker.

Jeg vil blot sige, at det er en af de mest omdiskuterede finaler blandt cineaster og andet godtfolk på denne side af årtusindskiftet. Den kan nemlig tolkes i mange retninger.

I slutbillederne vil prepperne sagtens kunne finde noget at varme sig ved. Men uanset hvordan man tolker den, toner Jeff Nichols’ pointe igennem, så alle med en spirende angst for dommedag bør spidse ører: Hvis du er sygeligt besat af en tanke, er dit eneste håb, at du er i stand til at kommunikere ærligt om det.

Så kære prepper: Mens du tjekker datomærkerne på din gamle feltration ude i skuret, så vær sikker på, at din familie ikke er i gang med at bære flyttekasserne ud lige bag dig.

’Take Shelter’ kan ses på Filmstriben, Pluto TV, Blockbuster og Grand Hjemmebio.