INTERVIEW. Man må have levet under en coronasmittet sten, hvis Netflix’ sydkoreanske gigahit ’Squid Game’ gik ens næse forbi tilbage i 2021.
Med udgangspunkt i det obskure spil, hvor desperate sydkoreanere fik chancen for at vinde styrtende med penge i dødsensfarlige børnelege, blev ‘Squid Game’ et fænomen i en grad, at serien stadig er den mest sete titel på Netflix nogensinde.
At en sydkoreansk serie skulle blive den amerikanske streamingtjenestes største succes, var der nok ikke mange, der havde set komme. Heller ikke seriens skaber og instruktør Hwang Dong-hyuk.
»I starten var jeg komplet chokeret over, at sådan noget kunne ske. At en ikke-engelsk titel opnåede så meget succes … Alting føltes så surrealistisk. Det sank ikke rigtigt ind til at starte med«, fortæller den 53-årige sydkoreaner, da vi møder ’Squid Game’-holdet i oktober over en online-forbindelse op til seriens ventede julecomeback 26. december, hvor sæson 2 lander på Netflix.
»Men fordi det var noget, jeg havde drømt om i meget lang tid – siden jeg blev filminstruktør – så mærkede jeg også en fornemmelse af succes og lettelse. Det var bare en enorm følelsesmæssig rutsjebane«, fortsætter Hwang Dong-hyuk, der var en respekteret instruktør i hjemlandet, inden ’Squid Game’ gav ham det helt store internationale gennembrud.
En tragisk moderne historie
Også Wi Ha-jun, som i serien spiller politiefterforskeren Hwang Jun-ho, der kommer på sporet af den lyssky konkurrence, sætter en stor ære i at have aktie i et verdensomspændende fænomen med rødder i hjemlandet.
»Det føltes, som om jeg udlevede min drøm – at koreansk indhold blev et globalt fænomen. Jeg var meget stolt,« siger skuespilleren, der ud over ’Squid Game’-successen har kunnet se med, da Bong Joon-hos ‘Parasite’ i 2020 blev den første ikke-engelsksprogede film nogensinde til at vinde en Oscar for Bedste Film, mens K-pop er blevet et større og større globalt tilløbsstykke, og sydkoreanske Han Kang senest vandt Nobelprisen i litteratur.
‘Squid Game’s hovedrolleindehaver Lee Jung-jae – som spiller den spilleglade Seong Gi-hun, der siger ja til spillet ud af økonomiske trængsler – har en klar ide om, hvad det er ved landets kultur, som fascinerer omverdenen.
»Jeg tror, det har noget at gøre med Koreas moderne historie. Jeg synes, det er den, som giver dybde og lag og forandringer og udvikling til det indhold, vi laver. Vi havde en tragisk moderne historie, og i den tragedie ville vi gerne have håb om at leve i harmoni. Så jeg tror, at det ligesom førte til, at vi udtrykte koreansk kultur på en speciel måde«.
Velsigner David Fincher
Serierskaber Hwang Dong-hyuk mener dog også, at det både originale og simple koncept spillede en afgørende rolle for seriens store succes.
»Seriens setup med de her børnelege, som hvem som helst måske har oplevet på et eller andet tidspunkt, og som bliver spillet af voksne for penge med deres liv som indsats … det var i sig selv nok til at få folk til at blive hooked og fordybe sig i historien. Og så alle de visuelle elementer – de livlige farver, tøjet, set-designet, det overordnede production design, det tror jeg virkelig fangede opmærksomheden hos det globale publikum«, siger han.
»Og så er det ikke bare et gameshow – serien puffer virkelig til det kapitalistiske samfund og dets brutalitet. Specielt under covid-æraen tror jeg virkelig, det ræsonnerede med meget af det globale publikum«.
Med succesen lugter Netflix selvfølgelig guld i form af diverse forgreninger. Og ud over de tre sæsoner, som originalen kommer til at rumme, har Hwang Dong-hyuks serie siden affødt et realityshow, et videospil og tilsyneladende nu også en engelsksproget spinoff med David Fincher i spidsen. Den sydkoreanske instruktør, som står bag det hele, har dog selv sørget for at holde vokseværket i strakt arm.
»Ærligt talt: Med hensyn til realityshowet har jeg kun set noget af én episode. Jeg synes, at hvis man ser på det fra Netflix’ synsvinkel, er det kun naturligt, at de vil genskabe og lave ting ud fra det, eftersom ’Squid Game’ er deres mest succesfulde IP. Men i skabelsen af sæson 2 og 3 påvirkede det mig personligt overhovedet ikke. Det havde virkelig ingen indflydelse på mig. Jeg fokuserede på at fortælle min egen historie«, siger Hwang Dong-hyuk, som samtidig giver sin fulde velsignelse til Fincher:
»Jeg har også læst nyheder omkring, at David Fincher skulle lave en spinoff af ’Squid Game’, men det er ikke noget, som er blevet delt med mig officielt, så det er svært at kommentere. Men jeg er stor fan af David Fincher, jeg har enorm respekt for hans arbejde, og hvis han rent faktisk skulle lave en spinoff, er jeg personligt som fan meget spændt på at se, hvad der sker. Jeg kan ikke vente med at se, hvad han har i ærmet«.
Den svære toer
Den aktuelle sæson 2 lander hele tre år efter første sæson, og i de nye afsnit er der ligeledes gået tre år i seriens univers. Gi-hun vender nu tilbage til spillet, som han vandt i første sæson, men denne gang er det med en mission om at stoppe konkurrencen.
Det bliver dog en svær opgave, når han er omringet af en masse mennesker, som er lige så desperate efter penge, som han selv var tre år tidligere.
Arbejdet med de to nye sæsoner har ikke været uden udfordringer, indrømmer Hwang Dong-Hyuk.
»Da jeg lavede sæson 1, følte jeg faktisk, at det at skrive, instruere og producere serien helt alene var så enorm en udfordring, at jeg tænkte: ’Hvis der nogensinde skal laves en sæson 2, bør jeg ikke gøre det alene igen – jeg har brug for nye forfattere i rummet’. Men på en eller anden måde endte det sådan, at jeg ikke kunne få det. Jeg var nødt til igen at gøre det selv«.
»Og selvom det giver mig enorm kreativ kontrol at kunne gøre det hele selv, så giver det mig også den mængde pres og ansvar oveni. Så jeg synes, at jeg over de seneste to år har været ret overbebyrdet til et punkt, hvor jeg tror, jeg er tæt på at være udbrændt lige nu«.
Ja, hvordan var skriveprocessen for anden og tredje sæson?
»Normalt når jeg skriver et manuskript, tænker jeg på slutningen først, og så prøver jeg at få rejsen til at føre hen mod den slutning på den mest underholdende måde. Men den her gang var det faktisk anderledes. Jeg startede med at skrive historien med en konkret slutning i tankerne, men undervejs indså jeg, at det ikke var den vej, historien burde gå. Så jeg ændrede slutningen midt i processen. Jeg tror, det var første gang nogensinde, at jeg arbejdede på den måde«.
Hvordan kom du på de nye lege, vi oplever i sæson 2?
»Det var helt sikkert en vanskelig udfordring at finde på de nye lege, især fordi jeg allerede har brugt alle mine yndlingslege i sæson 1. Men jeg vil sige, at de her lege både visuelt og dramatisk kommer til at være endnu mere fængslende end før, med et højere niveau af spænding. Ligesom det var tilfældet med sæson 1, er de baseret på lege, jeg faktisk spillede som barn«.
»De fleste af dem er baseret på traditionelle børnelege in Korea, men jeg er sikker på, nogle af jer også har spillet nogle af dem som børn«.
Hvornår besluttede du, at serien skulle slutte med tredje sæson? Og hvordan reagerede Netflix?
»Når du kigger på ‘Squid Game’, handler det i sidste ende alt sammen om Gi-huns rejse. Måden han vender tilbage fra flyveren, opgiver at ville se sin datter og tager tilbage ind i spillet med hensigt om at stoppe det. Så plotlinjerne i sæson 2 og 3 kommer til at være omkring hans rejse og seernes lyst til at vide: Lykkes han med det? Fejler han? Hvordan kommer han til at se ud i slutningen af sin rejse?«
»Jeg havde altid tænkt, at Gi-huns historie måtte ende med sæson 3. Jeg syntes, at det ville være meningsløst at fortælle en historie ud over det. Jeg tror, jeg nåede frem til den konklusion, mens jeg skrev hans historie. Og med hensyn til Netflix’ reaktion på det, havde de ikke nogen konkret reaktion. De gav mig ikke nogen noter omkring, at de ville have det til at fortsætte eller ej. Da jeg fortalte dem, at det her er slutningen, tror jeg, deres svar var: ’Ah, jamen så er det sådan’. Der var ikke nogen diskrepanser mellem os«.
’Squid Game’ sæson 2 har premiere på Netflix 26. december.