’Companion’: Robotkæreste spidder middelmådige mænd i skarp og twistfuld horrorsatire

’Companion’: Robotkæreste spidder middelmådige mænd i skarp og twistfuld horrorsatire
'Companion* (Foto: Warner Bros. Pictures)

I markedsføringen for ’Companion’ er to usandsynlige film blevet nævnt i samme åndedræt: Chick flick-klassikeren ’The Notebook’ og det uforudsigelige gyserhit ’Barbarian’.

Filmen er nemlig skabt af studiet bag førstnævnte – og holdet bag sidstnævnte.

’Barbarian’ bød på en langt række vilde twists, og dem er der også nok af i Drew Hancocks debutfilm ’Companion’. For tyve minutter inde i filmen finder hovedpersonen Iris (Sophie Thatcher) ud af, at hun i virkeligheden er en robot.

Romance a la ’The Notebook’ er der mindre af. Den chokerende afsløring sker under et weekendophold med hendes kæreste Josh (Jack Quaid) og hans venner i et afsides sommerhus, som ejes af en mystisk russer ved navn Sergey. Idyllen afbrydes, da Iris efter en vild aften bliver overfaldet af russeren og dolker ham i halsen med en kniv, som hun ikke helt kan huske, hvor hun har fået fra.

Da hun vælter ind i villaen smurt ind i blod, bliver hun prompte bundet til en stol af en chokeret Josh. Det er her, han fortæller hende, at hun er en såkaldt selskabsrobot. Ikke bare en sexrobot, forklarer han, men en »emotional support-robot. Som jeg knepper«. Alle hendes kendetegn ‒ øjenfarve, stemme og endda intelligens ‒ bliver styret fra hans smartphone.

Hun er ude af stand til at lyve for ham, og som en kødeliggjort Siri (det er næppe et tilfælde, at Iris er et anagram for Siri) kan hun ikke lade være med at fortælle ham vejrudsigten, hvis han spørger.

‘Compation’ (Foto: Warner Bros. Pictures)

Den eksistentielle krise, som det sandsynligvis ville udløse at finde ud af, at du ikke er et menneske, og at din kæreste har købt dig, bliver desværre aldrig fulgt helt til dørs. Men stortalentet Sophie Thatcher giver en fænomenal skuespilspræstation som robotten med total hengivenhed til sin kæreste.

Særligt scenen, hvor Josh forklarer, at hun er en robot, er hjerteskærende. Han fortæller, at den dag, de mødtes – som hun ellers beskriver som den lykkeligste dag i sit liv – er et falsk minde og i virkeligheden blev valgt fra en liste af meet cutes, da han bestilte hende.

Med subtile ansigtsudtryk gennemgår hun forvirring, benægtelse og vrede i løbet af få sekunder. Man tvivler aldrig på Iris’ menneskelighed.

Da det går op for hende, at den voldelige handling antyder en fejl i hendes software, og at hun dermed vil blive skrottet, formår hun at undslippe sommerhuset. Josh og hans venner ser sig (af årsager jeg ikke skal afsløre) nødsaget til at fange hende, inden hun når civilisationen.

Jagten på Iris igangsætter en række blodige mord i sommerhusets omkringliggende skov, men det er egentlig ikke som slasher, at filmen brillerer.

Faktisk bliver det tydeligt, at ’Companion’ måske havde været bedre tjent som et ’Black Mirror’-afsnit end en hel spillefilm. I jagten på Iris mister filmen momentum og forfalder til en relativt uinteressant katten-efter-musen-jagt med middelmådige kills.

‘Companion’ (Foto: Warner Bros. Pictures)

Filmen står langt stærkere, når den vender blikket mod konceptet »selskabsrobot«. Som ’Barbarian’ (der til dels var inspireret af bogen ’The Gift of Fear’, der opfordrede kvinder til at stole på deres intuition) er ’Companion’ en skarp kønssatire. Kontrol og skæve kønsdynamikker er et gennemgående tema i dette ildevarslende blik på en måske ikke-så-fjern fremtid.

Man væmmes ved tanken om, hvad et særligt segment af mænd ville gøre med en kæreste, de bogstaveligt talt ejer.

»Du får mig til at føle mig så udskiftelig«, bemærker Josh’ veninde til Iris tidligt i opholdet. Og det bliver tydeligt, at Josh og vennerne ikke ser på hende som meget mere end en semiintelligent gokkesok. Som da Iris finder ud af, at hendes livs kærlighed har indstillet hendes intelligens til en ikke-intimiderende 40 procent.

Dette satiriske aspekt inkarneres af en forrygende Jack Quaid, der i rollen som Josh er isen i Thatchers ild, hvis smil aldrig helt når hans øjne. Han er indbegrebet af den middelmådige nice guy, hvis drømmekæreste er mere lig hans mor end en ligeværdig partner.

Desværre har vi alle mødt en Josh. Forhåbentligt går der lidt tid endnu, før vi begynder at støde på Iris’er i gadebilledet.


Kort sagt:
Sophie Thatcher og Jack Quaid giver to stærke og meget forskellige præstationer i ’Companion’, der fungerer bedre, når den vil være en kønssatire end blodig slasher.

'Companion'. Spillefilm. Instruktion: Drew Hancock. Medvirkende: Sophie Thatcher, Jack Quaid, Harvey Guillén, Megan Suri, Lukas Gage m.fl. Spilletid: 93 min. Premiere: I biografen 30. januar.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af