’The Pitt’: Ny medrivende hospitalsserie er båret af en decideret genistreg
Vil du lege en drukleg, der uden tvivl vil placere dig på den akutte, kan jeg anbefale at drikke, hver gang nogen i ’The Pitt’ råber en forkortelse under en hasteoperation.
Umiddelbart ligner serien ‒ med sit uforståelige lægelingo, patienter med mystiske diagnoser og flabede replikker fra pæne læger ‒ mere den spiselige Clooney-serie ’Skadestuen’ end den mesterlige og brutale ’This Is Going To Hurt’.
Seriens showrunner Scott R. Gemmill har da også arbejdet på samtlige afsnit af ’Skadestuen’. Og det er måske i kraft af denne erfaring, at han har formået at skabe en kompetent og afhængighedsdannende serie, der skubber til, hvordan en konventionel amerikansk hospitalsserie kan se ud.
For ’The Pitt’ har et nyskabende trick i ærmet. Seriens femten afsnit udspiller sig nemlig over én enkel lægevagt. På femten timer.
Serien følger overlægen Dr. Robbys (Noah Wyle) gang på The Pitt, hans kælenavn for akutmodtagelsen på Pittsburg Trauma Medical Hospital, hvor patienter ofte venter op til tolv timer på at blive behandlet, og hospitalssenge er en dyrebar mangelvare.
Udover Dr. Robby og hans mange patienter følger vi et utal af hospitalets ansatte samt et nyt kuld af medicinstuderende, der alle skal overkomme deres egne personlige udfordringer ‒ når de ikke er i færd med at forhindre hjertestop eller standse indre blødninger. Det er mange personer at holde styr på, men Gemmill tilføjer nok små menneskelige øjeblikke over operationsbordet og ved kaffemaskinen, der hurtigt adskiller de mange karakterer fra hinanden.
Som den unge og lidt akavede læge Mel (Taylor Dearden), der kæmper med sin berøringsangst over for sine patienters svære følelser. For at overkomme sin frygt bruger hun sine korte pauser til at synge Megan Thee Stallion-tekster for sig selv på hospitalets parkeringsplads.
Hospitalets bankende hjerte er dog Dr. Robby. Noah Wyle fik sin skuespildebut i førnævnte ’Skadestuen’ tilbage i 1994 og er perfekt castet som den empatiske, men stressede overlæge, der jonglerer pres fra administrationen, som opfordrer til at udskrive patienter hurtigt, med sin oprigtige bekymring og omsorg for de indlagte.
Særligt rørende er det, da han finder tid til at guide to voksne børn i deres afsked med deres demente far. Wyle spiller med indføling og empati, og seriens hæsblæsende tempo afbrydes for efterlade plads til de hårde følelser.
Men som timerne skrider frem, og udmattelsen for alvor begynder at indfinde sig hos både de erfarne og helt nybagte læger, stiger intensiteten. At serien foregår over én enkel (om end meget lang) vagt, er en decideret genistreg, der fungerer som et dommedagsur, hvor hver time betyder flere patienter og en mere overfyldt dagsorden. Særligt en utålmodig patient i venteværelset, der aggressivt forlanger at blive behandlet, bidrager til både spænding og en krybende fornemmelse af afmagt.
For ’The Pitt’ er ikke ligefrem en god reklame for medicinstudiet.
I løbet af deres helvedesvagt møder personalet fentanyl-overdoser, teenage-graviditeter, (mangel på) private sundhedsforsikringer og fejlslagne BBL’s. Det lyder nok lidt som en tjekliste af aktuelle problematikker, men de mange oplevelser behandles som hændelser, personalet på en skadestue anno 2025 må forventes at møde i deres dagligdag.
Den største af disse aktuelle begivenheder er naturligvis corona-pandemien, der stadig spøger på hospitalsgangene og særligt hos Dr. Robby, der har flere flashbacks til overfyldte hospitalsgange og følelsen af magtesløshed, som mange læger og sygeplejersker nok vil kunne relatere til. Men efter ti afsnit har de mange flashbacks desværre aldrig ført til noget særligt interessant. De føles mest af alt som en velment, men ærgerlig eftertanke.
Det fylder heldigvis aldrig for meget til at distrahere fra en serie, der er spændende og nervepirrende fra første patient.
Kort sagt:
Ved første øjekast kunne en indlæggelse på ’The Pitt’ ligne en forudsigelig affære, men det bliver hurtigt til et ophold, der både er medrivende og har masser på hjerte.
Anmeldt på baggrund af sæsonens første ti afsnit.