’Better Day’: Fornøjelig jysk band-komedie lavet for en bøjet femøre kulminerer i en velplaceret skideballe
Selvom Danmark er et lille land, går en del nationale film stadig under radaren. Den danske undergrundsscene spytter hvert år mere eller mindre vellykkede passionsprojekter ud, som bliver til for få penge og typisk når et ditto lille publikum.
I slutningen af sidste år fik vi for eksempel den skrupskøre sci-fi-novellefilm ’Ufo filmen’ skabt over 10 år af en af vennegruppe fra Middelfart. En svært forståelig, men alligevel sjov lille sag, som nu bliver vist på Odenses nye spillefilmfilmfestival OFFSpring, der afholdes af folkene bag kortfilmfestivalen OFF.
OFFSpring-programmet åbnes af en anden charmerende dansk lowbudget-film, der dog udspiller sig i et mere jordnært univers.
’Better Day’ er titlen på instruktør Mads Erichsens anden spillefilm, som er blevet optaget over blot to uger med et budget på 100.000 kroner finansieret gennem Kickstarter.
I centrum for ’Better Day’ er fire mænd bosat i sønderjyske Grindsted, som til sammen udgør det ukendte og knap så upcoming band Carcrash, inspireret af instruktørens eget gamle amatørband.
Forsangeren Thomas (Morten Kjær) har store drømme om at slå igennem med sange, han selv har skrevet, inklusive et nummer med samme titel som filmen. Men der er efterhånden langt mellem Carcrash’ gigs, der altid er såkaldte ballejobs, hvor man skal spille covers af gamle bodega-travere som Teddy Edelmanns ’Himmelhunden’ og Poul Krebs’ ’Sådan nogen som os’.
»Du er blevet en fucking balle-junkie«, siger Thomas frustreret til trommeslager og bedsteven Nick (Kristian Rossen), som gerne vil holde fast i covertjanserne. De giver trods alt applaus og tiltrængt mønt på kontoen, og rockstjernedrømmen har han efterhånden opgivet.
I protest opløser frontmanden bandet, som også består af den øldrikkende bassist Dan (Martin Ivan) og guitaristen Jack (Jannik Lorenzen), der arbejder i Billund Lufthavn. De bliver dog hurtigt genforenet igen.
Via en overset e-mail opdager de nemlig, at de er blevet tilbudt et spillejob på H15 i København – deres første gig på Sjælland nogensinde. Thomas har desuden næsten en kontakt på en person, der kender en person, der kender manageren for The Minds of 99. Så der er altså, hvis man virkelig tror på det, en ok chance for at blive opdaget.
Udfordringen er dog, at koncerten skal foregå sammen aften klokken 22. Pludselig har den lille vennegruppe travlt med at komme af sted på et hektisk mini-roadtrip over Lillebælt og Storebælt.
Man kan selvfølgelig godt mærke, at ’Better Day’ er et passionsbåret indieprojekt. Kameraarbejdet sidder ikke altid helt i skabet, og castet i front spiller i bedste fald hæderligt.
Men hvis vi bedømmer filmen på dens egne lowbudget-præmisser, er ’Better Day’ en ret vellykket og fornøjende oplevelse. Tempoet er højt og underholdende gennem den sparsomme spilletid på 76 minutter.
Ikke alle gags rammer plet, men for det meste gør de. For eksempel åbningsscenen, hvor Thomas oplyst af et spotlys og med lukkede øjne crooner og klimprer på sin akustiske guitar – indtil han åbner øjnene, og vi indser, at han faktisk bare holder intimkoncert for et barn i den børnehave, han arbejder i.
Det gennemgående opgør med den klassiske musiker-biopic, hvor en spirende kunstner typisk bliver opdaget af en mand med solbriller og katapulteres ud i rampelyset, er ligeledes forfriskende.
’Better Day’ har lokket en håndfuld kompetente aktører med i biroller, som viser sig løbende og bringer lidt ekstra gnist til filmen. Søs Egelind starter veloplagt som Thomas’ gennemjyske pædagogkollega, og senere repræsenterer Adam Ild Rohweder og Rasmus Hammerich komisk de snobbede københavnere.
Et aldrende dansk musikikon, som jeg vil undlade at spoile her, dukker i øvrigt op i en overraskende cameo med et par tiltrængte visdomsord til hovedpersonen.
Overraskende er også det ganske vedkommende budskab, som ’Better Day’ præsenterer undervejs. Forskellige ubekvemme sandheder kommer frem i lyset på pressede tidspunkter, fordi de fire mænd ikke tør være sårbare og fortælle hinanden svære, men vigtige ting.
Og pludselig giver den indtil da mutte, ordløse og doomscrollende bikarakter Tenna (Martine Levinsen) fyrene en gedigen skideballe og beder dem om simpelthen at tage sig sammen.
En helt reel opsang, som mange danske mandefællesskaber nok kan bruge.
Kort sagt:
Selvom man selvfølgelig godt kan mærke, at ’Better Day’ er lavet på et minimalt budget, er den den jyske indiefilm fornøjelig og underholdende med et overraskende vedkommende budskab.