KOMMENTAR. I normale talkshows er der altid noget, som er til salg.
Når celebrities og musikere gang på gang tropper op for at slå en munter sludder op med Jimmy Kimmel, Jimmy Fallon, Stephen Colbert, eller sågar Drew Barrymore og Whoopi Goldberg på den amerikanske dagflade, er det en byttehandel.
Selv YouTube-formater som ‘Chicken Shop Date’ og ‘Hot Ones’ er styret af stjernernes presseturnéer. Noget og nogen skal promoveres, og som betaling griner man af værtens vittigheder, spiser chilisovs, flirter og fortæller selvudleverende anekdoter, hvoraf de bedste nogle gange ender med at trække overskrifter i sig selv.
Men sådan et talkshow er Netflix-aktuelle ‘Everybody’s Live with John Mulaney’ ikke.
De mere traditionelle talkshows og late night-wannabes har Netflix før forsøgt sig med, selvom det ligger mange år før, streamingtjenesten begyndte at sende live-udsendelser. Uden held.
Komiker Chelsea Handler kørte det selvbetitlede ‘Chelsea’ i to sæsoner fra 2016. Hasan Minhaj var vært på det kritikerroste ‘Patriot Act’ gennem seks sæsoner mellem 2018-2020.
Derudover lavede talkshowveteran David Letterman sit alternative format ‘My Next Guest Needs No Introduction’ for tjenesten, mens Jerry Seinfeld også har givet sit bud på formlen i samtaleprogrammet ‘Comedians in Cars Getting Coffee’.
De har dog aldrig nået et format med popkulturel gennemslagskraft som tv-stationernes late night-shows.
Omvendt kæmper de gamle programmer med at forblive relevante, at nå et yngre publikum og konkurrencen fra almindelig streaming.
Og midt i den her aparte knude af interesser i underholdningsbrancen har komiker John Mulaney fundet på en usandsynlig formular med så meget seerinteresse, at streaminggiganten alligevel har satset på endnu et talkshow-format.
Ingen krav
I ‘Everybody’s Live’ er gæsterne ikke udvalgt efter hverken aktualitet eller starpower. Her ser man ingen vært lade som om, han er spændt som en flitsbue efter at finde ud af, hvordan en skuespiller mon har forberedt sig til en given rolle eller opføre indstuderet dialog efter nøje udvalgte samtaleemner.
I både interiør og tempo skruer det tiden tilbage til en tv-epoke med mindre kontrol, hvor alting gik lidt langsommere, og der simpelthen intet skete.
»Jeg ser ikke nok dead air«, har komikeren proklameret i et interview med Vulture. Døde tv-minutter, hvor intet sker.
Lidt mere bogstaveligt skrues tiden dog mest tilbage til maj 2024, hvor konceptet blev født med det impulsive eksperiment ‘John Mulaney Presents: Everybody’s in LA’, der sendte live hver aften i en uge. Det blev et uventet »kulthit«, de amerikanske kritikere elskede det og udnævnte det til et »live-tv-mirakel«.
Ud over navneskiftet er relanceringen derfor også ret uspoleret. Titelsangen er stadig ‘To Live and Die in LA’ fra William Friedkins film af samme navn. Det er stadig emner som ‘krydstogter’ og ‘at planlægge en begravelse’ , der udgør den røde tråd i programmerne.
‘Everybody’s Live with John Mulaney’ holder alt, hvad det lover.
Det er retningsløst (»ikke siden Harry og Meghan har Netflix givet flere penge til nogen uden en specifik plan«, jokede Mulaney ved annonceringen). Det er uaktuelt (»vi vil aldrig være relevante. Vi vil aldrig være din kilde til nyheder«, sagde han også). Det er ikke interesseret i at redde Netflix ud af sin knibe med at få et talkshow til at fungere (»det var et af de shows, som hverken Netflix eller jeg egentlig havde behov for at lave. Jeg har aldrig villet hoste et talkshow, og de var på vej ud af talkshow-gamet, det var det perfekte tidspunkt at gøre det på«, lød det videre).
Det er et stykke sæbe i hånden på eventuelle kritikere.
Men selvom det på papiret stiller krav til sin seer ved at insistere på ikke at stille nogen krav til sig selv, er det desværre bare heller ikke sjovt.
Prætentiøst uprætentiøst
I premiereafsnittet var emnet »at låne folk penge«. Mulaneys hypeman var som altid den sære 68-årige Richard Kind, der gennem hele udsendelsen står på en talerstol og kommer med tilråb som en ældre slægtning i hjørnet til en familiefest.
I det stygt brunlige studies sofa sad Hollywood-stjernen Michael Keaton side om side med Jessica Roy, klummeskribent om privatøkonomi i The San Francisco Chronicle (med 1180 følgere på Instagram). Senere fik de selskab af protestsanger Joan Baez og komiker Fred Armisen. Folk ringede ind med historier eller ønsker om pengeråd, nogle gange fik de svar.
Michael Keaton delte et råd, han engang havde fået fra Jack Nicholson om, at man skulle give folk en masse penge én gang, hvorefter de aldrig ville turde spørge om lån igen. Baez fortalte, at hun har givet mange penge væk gennem sin tid i protestsangermiljøet. Fred Armisen afspillede numre fra en (formentlig) fiktiv kommende lp med lydeffekter af, hvordan det lyder, når man smækker døren i en lejet bil vs. i sin egen.
Jeg vil mene, min tolerance for Mulaneys ‘Seinfeld’-remniscente kærlighed til at udføre filosofiske kikkertundersøgelser på livets banaliteter er høj. Men mit store problem med ‘Everybody’s Live’ er, at det meget sjældent er sjovt på andet end et teoretisk plan. Ligesom det var det egentlige ‘Seinfeld’, der var sjovt, og ikke det metaplot i serien, hvor Jerry og George prøver at få serien om ingenting produceret.
Der sker én legendarisk ting, da Baez fortæller Mulaney om en køretur med Martin Luther King Jr. og hans hold, der fortalte sjofle vittigheder. Og om en Tesla hun hadede så meget, at hun kom til at køre den ind i et træ.
Et andet højdepunkt er en sketch, hvor Mulaney samler 13 forskellige skuespillere, der har spillet Willy Loman i det americana-tragiske Arthur Miller-teaterstykke ‘En sælgers død’ (skrevet i 1949). Men her er vi altså også ude i et Venn-diagram mellem intellektualitet og humor med et atomisk lille overlap.
Det er et spinkelt grundlag for underholdning, selv for folk der aldrig har mødt en niche, de ikke kunne lide. Det er prætentiøst uprætentiøst grænsende til det anti-underholdende.
Idéen om et tilstræbt kedeligt talkshow er forudsigeligt nok sjovere end rent faktisk at se det ført ud i livet.
‘Everybody’s Live with John Mulaney’ er på den måde bedre til at udstille problemet med talkshows i 2025 end til at løse det.
‘Everybody’s Live with John Mulaney’ kan ses på Netflix.